lørdag den 21. maj 2016

Bogtag #2 - NY Times 'By the Book' Tag

Kirsten fra Læsehest med fantasy har været så sød at tagge mig i 'NY Times 'By the Book' Tag' og det er simpelthen for hyggeligt til ikke at være med! 



1. Hvilken bog er der på dit natbord?

Hvis jeg havde et natbord, havde der lige nu lagt 'Hollow City' af Ransom Riggs, der er den anden bog i trilogien om Miss Peregrines sælsomme børn. Det er den bog jeg læser p.t., selvom jeg nu forventer at have den læst færdig om et par timer. 

2. Hvilken bog var den sidste, du læste, som du vil betegne som fantastisk?

Jeg har læst UTROLIGT mange gode bøger på det seneste (jeg er seriøst på det punkt, hvor jeg er i tvivl om jeg bare er hammer heldig, eller sindssygt let at imponere for tiden), men den sidste der virkelig bare havde det hele er uden tvivl 'Lady Midnight' af den dejlige Cassandra Clare! 

3. Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter - død eller levende - hvem ville det så være? Og hvad kunne du tænke dig at vide?


Åh, øh, dem alle? Virkelig - det er et spørgsmål jeg altid har voldsomt svært ved at svare på.
Men Neil Gaiman ligger absolut højest på listen. Han er hurtigt blevet en af mine absolutte yndlingsforfattere, hvis bøger jeg holder ufatteligt meget af. 

Der er egentligt ikke noget særligt jeg gerne vil vide, men jeg ville utroligt gerne være en dag i hans hoved og følge med i alt der foregår deroppe!

4. Hvilke bøger vil man blive overrasket over at finde på din bogreol?

Det ville nok være 'Zornig - vrede er mit mellemnavn' af Lisbeth Zornig Andersen. Hovedsageligt fordi bogen slet ikke er min, men en min mor har lånt af min storesøster og som jeg fik æren af at aflevere tilbage, men som jeg altid glemmer inden jeg smutter ud af døren..

Ellers tror jeg faktisk ikke, at min bogreol er så sindssygt overraskende (alle er jo noteret på Goodreads altså). 

5. Hvordan organiserer du dine bogreoler?

Tetris. Kaos-tetris, for at være mere præcis (det tæller vel også som en organiseringsform?). 

Jeg tror, at jeg nogenlunde fik sat de fleste ind lidt inddelt efter genre og så godt som muligt alle bøger fra samme forfatter på samme sted.. Og så løb jeg tør for plads... Og så blev de ligesom bare sat ind, der hvor de lige kunne være...  Så. Kaos-tetris!
Min reol trænger simpelthen bare til en omrokering, men der skal også lige ideer og overskud til.

6. Hvilken bog har du altid haft en intention om at læse, men aldrig kommet i gang med? Er der bøger du er pinligt berørt over ikke at have læst?

Alle bøger jeg køber, har jeg jo en intention om at læse - om jeg så altid får det gjort, er en helt anden sag. Selvfølgelig er der en masse bøger, jeg måske føler, at jeg 'svigter' (forstå mig ret), fordi jeg endnu ikke er nået til dem, men 'pinligt berørt' synes jeg sgu er så voldsomt sagt. 

Jeg er dog overbevist om, at jeg når dem på et tidspunkt i mit liv og så ved jeg jo, at bøger er nogle utroligt tålmodige væsener, så de er der jo stadig den dag, jeg er klar. 

7. Skuffende, overvurderet, bare ikke god: Hvilken bog føler du, du burde kunne lide, men det modsatte skete? Kan du huske den sidste bog, du lagde fra dig, uden at færdiggøre den?

Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke faldt pladask for 'Fangirl' af Rainbow Rowell, men jeg føler ikke absolut at jeg burde kunne lide den - hver sin smag og alt det der. 


Med hensyn til at ligge bøger fra sig, så gør jeg normalt et stort nummer ud af at få dem færdiggjort, uanset hvor langtrukne de viser sig at være. Det vil sige, at hvis jeg endelig ligger bøger fra mig, så er det med de bedste intentioner om at vende tilbage, men! 'Fahrenheit 451' fik jeg aldrig læst færdig og det samme med 'Rags & Bones' - dog begge to bøger, jeg stadig gerne vil have læst! 

8. Hvilken slags historier bliver du draget imod? Hvilke gør det modsatte?

Åh, de der typiske nogle, hvor enten kvinden eller manden har været igennem et eller andet tragisk (eller dem begge), men at de så finder styrken i hinanden og alt ender lykkeligt, efter en masse unødvendigt eller herre forfærdeligt drama! YUP, that's my jam! 


Jeg føler ikke (ret mig endelig hvis jeg tager fejl), at der er historier jeg tager direkte afstand fra - alt kan jo overraske. Men lad nu endelig være med at stik mig en biografi (jo, dit liv er da sikkert spændende, men jeg vil langt hellere læse din fiktive historie (også selvom den er inspireret af virkelige hændelser and all that)). 

9. Hvis du kunne få statsministeren til at læse en bog, hvilken skulle det så være?

Hahaha, dette spørgsmål er jeg egentligt voldsomt glad for, selvom jeg ikke har nogen idé om, hvad pokker jeg skal svare! 'The Pearl' af Steinbeck eventuelt? Hvorfor kan jeg ikke helt sige, jeg føler bare, at det ville være en god en. 

10. Hvad planlægger du at læse næste gang?

Jeg har en 'udryd-anmeldereksemplarer'-weekend, så det bliver enten 'Kobberhandsken' af Clare & Black, eller 'Anerkend at vi er dig' af Sara Hauge! 




Det var simpelthen det! Jeg tænker ikke, at jeg tagger nogle specifikke personer i denne omgang, men hvis du ikke har svaret på spørgsmålene selv endnu, så betragt hermed dig selv som tagget! 

6 kommentarer:

  1. Sikke nogle gode svar! :) Jeg kender godt det der med tetris i bogreolen. Det er noget værre noget.

    - Camilla / litteraersky.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Ja, det er efterhånden blevet umuligt rent faktisk at få nye bøger på plads her! :-)

      Slet
  2. Hyggelig læsning - og sjovt med 'tetris i bogreolen' :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. There just is no other way! :P

      Slet
  3. Hehe, en af mine hylder er også et værre Tetris-spil efterhånden. Jeg har ikke set denne tagleg så mange steder, så jeg ved ikke, om jeg er blevet tagget, men hermed laver jeg et indlæg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt! Jo flere der leger med, jo bedre! :D

      Slet