søndag den 13. marts 2016

'Stormen' (Vinterkongens datter #3) - Lesley Livingston

"Kelley orkede ikke flere trusler fra folk som hun faktisk prøvede at hjælpe. Hun slog vingerne ud, og den blændende stråleglans fik det et øjeblik til at flimre for hendes egne øjne..."



Titel: Stormen (Vinterkongens datter #3). Forfatter: Lesley Livingston. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2010). Sidetal: 439. Forlag: Tellerup.

„Jeg elsker ikke Sonny.“ Kelley må lyve for at beskytte den fyr hun elsker, fra den magt som han ikke ved han besidder. Kelley er nødt til at finde ud af hvem der er ude efter Sonnys magi, så hun kan få ham tilbage. Hun er nødt til at afdække hvem, der får Janus-garden til at jagte og myrde uskyldige alfer. Hun er nødt til at hjælpe med at genopbygge det teaterensemble, hun kalder sin familie. Og hun er nødt til at gøre alt dette uden at lade sig distrahere af den farlige Fenrisulv, hvis legendariske stenhjerte synes at smelte, når Kelley er i nærheden.


Jeg tror, at jeg havde alt for høje forventninger til denne bog. 'Sort lys' sluttede af sådan et spændende og hjerteknusende sted, men da jeg åbnede 'Stormen' var der absolut intet spor af den stærke slutning fra bogen før.
Dette er uden tvivl den bog i trilogien, jeg holder mindst af - bogen manglede simpelthen bare et eller andet - en gnist, en energi, et eller andet - og derfor gik det også virkelig sløvt med at komme igennem den.

Kelley var uudholdelig i denne bog. Hun blev til den kliché agtige tøs, der ingen (rigtige) beslutninger kan tage og udadtil virker til, at gøre alt i hendes magt, for at ødelægge alt det gode hun har.
Sonny havde jeg forventet skulle skinne igennem i denne bog, men hans historie blev hastet igennem og så meget som jeg nu holder af ham som karakter, blev han og hans evner ligegyldige.

"På trods af hendes forsikringer gav det stadig et voldsomt sæt i Sonny da Chloes læber rørte hans, og den velkendte følelse af paralyserende kulde skar sig gennem hans hjerne."

Derudover blev jeg rundtosset, for jeg sad og kæmpede mig igennem denne sløve bog, men pludselig kom der så meget fart på, at det hele blev til et stort kaos og jeg er stadig ikke sikker på, hvad pokker jeg fik læst til sidst. 
Jeg ærgrer mig bare virkelig over, at min ellers så fine rejse igennem feverdenen i denne trilogi, faldt fladt til jorden med denne svage og rodede afslutning. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar