fredag den 4. marts 2016

Nyt på reolen #26

Forleden viste jeg hvilke bøger jeg havde købt til Arnold Buscks store bogudsalg, men jeg har faktisk også fået andre fine bøger ind ad døren i løbet af de seneste måneder og dem viser jeg frem her idag. 


'Pigen og Mørkningen' er et anmeldereksemplar Alvilda har været så søde at sende til mig.
Det er virkelig en bog, som jeg har hørt så ufatteligt mange spænde

nde ting om og jeg er virkelig glad for, at den endelig er blevet oversat til dansk.
'Pulsens koordinater' er et anmeldereksemplar fra forfatteren - en fin lille digtsamling, som jeg godt kunne lide, selvom jeg ikke helt faldt for den.



'For evigt' købte jeg til Bog & Idés bogudsalg i januar. Egentligt er det ikke en serie jeg er vanvittigt interesseret i længere, men det er den eneste bog jeg mangler at læse og jeg vil egentligt bare gerne have en ordentligt afslutning på historien.
'Den som svigter' fik jeg af den sødeste Rikke - en bog jeg virkelig har ventet på, efter at have læst 'Den som tøver' (læs anmeldelsen her).


Bilka i Sønderborg har lige nu en masse Mellemgaard bøger på udsalg (at de er placeret udenfor i et telt, er noget jeg krummer mig lidt over) og der fandt jeg digtsamlingerne 'Når regnbuer tændes' og 'Under Cassiopeia' , som jeg tog med mig hjem i varmen.


'Pax' var en bog jeg faldt over på Book Depository og jeg faldt med det samme for den sarte og fine forside. Som de fleste af jer ved, er jeg en sucker for BD's signerede eksemplarer og da jeg så, at den kunne fås sådan, måtte jeg absolut klikke den hjem.


Sidst men ikke mindst var jeg i Arnold Busck i tirsdags, hvor man kunne aflevere en brugt bog og få en anden bog til halv pris. Jeg snød måske en smule og allierede mig med en ikke-læsende veninde, der afleverede en bog for mig og fik byttet sig til 'Fantastiske skabninger og hvor de findes', som jeg har oplevet udsolgt på flere købssider nu (og så ved vi alle, at så gælder det om at slå til!), mens jeg selv byttede mig frem til 'Peter Plys - Komplet samling fortællinger og digte', som jeg har sukket efter EVIGT længe! 


10 kommentarer:

  1. Sikken fin udgave af den kære plusbjørn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også bare SÅ glad for den!

      Slet
  2. Åhhhh den fineste Peter Plys! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaaa! <3 ENDELIG fik jeg den købt! :D

      Slet
  3. Sikke fine bøger, og udgaven af Peter Plys er bare SÅ flot! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Jeg har også bare sukket over den længe! <3

      Slet
  4. Åh, sikke et fantastisk byttekøb! Yndlings, gule, gamle bjørn <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig! Også på tide, at jeg får læst historien om den gule bjørn. <3

      Slet
  5. Ah, skønt med flere bøger til bogsamlingen! Jeg får helt lyst til at genopfriske Peter Plys-historierne :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget! :-)
      Jeg har endnu ikke læst dem, men nu har jeg ikke længere en grund til IKKE at gøre det! ;-)

      Slet