fredag den 11. marts 2016

Forfatter fredag #2 - Neil Gaiman

“Fairy tales are more than true: not because they tell us that dragons exist, but because they tell us that dragons can be beaten.” 


Det er ikke mere end et halvandet år siden, jeg for første gang stiftede bekendtskab med Neil Gaiman. Den første bog jeg læste af ham, var 'The Ocean at the End of the Lane' og ganske hurtigt blev jeg klar over, at jeg havde fundet en forfatter, der kunne trylle med sine ord. 

Senere hen blev jeg suget ind i hans fortryllende ord i 'Stardust', hans spøjse fortælling om pigen 'Coraline', hans finurlige og spændende univers om London-ovre og London-nedre i 'Neverwhere', hans fine genfortællinger af gamle eventyr, hans lidt dystre og barske, men interessante fortolkning af 'Junglebogen' i 'The Graveyard Book' og også hans smukke og inspirerende tale 'Make Good Art'. 



Jeg er bestemt ikke typen der lytter til lydbøger - jeg kan slet ikke holde koncentrationen og de forskellige fortæller, har aldrig formået at fange min interesse, men da jeg startede 'Fortunately the Milk' og Gaimans stemme flød ud af høretelefonerne og ind i mine ører, var jeg endnu engang tryllebundet af noget den fantastiske mand havde skabt. Efterfølgende har jeg lyttet til hans korte fortælling 'Instructions', hvor han på kun 5 minutter, havde hevet mig ind i en anden verden, taget mig på rundvisning, og vist mig hjem igen.
Meget af 'Neverwhere' fik jeg også fortalt, af hans absolut fangende stemme og jeg er også overbevist om, at jeg ikke har hørt det sidste til hans stemme, i forhold til lydbøger.


Han er en inspirerende mand, der ikke kun giver i forhold til hans mange skønne skriverier, men også med taler som 'Make Good Art' - en jeg ikke er i tvivl om, har hjulpet mange mennesker og uden tvivl også mig selv - og også med små klip, opdateringer og opmuntrende ord, rundt omkring på de sociale medier.
At sige han er dygtig, ville være en underdrivelse, for manden er så meget mere end det. Han er, som jeg allerede har skrevet, en inspiration og han er, hvis I spørger mig, en troldmand, der sætter magiske spor i alt han skriver. 
Neil Gaiman er hurtigt blevet en af mine yndlings forfattere og selv om det ikke er alt han skriver, som jeg ubetinget elsker, så er der endnu ikke én af hans bøger, jeg ikke har haft lyst til at fordybe mig i - og det synes jeg, siger en del. 



Lige en lille bonus information: lige nu og nogle dage frem, kan man også lytte til en radio-udgave af 'Neverwhere' og jeg er stille begyndt på den første episode, og må sige at det er absolut magisk. Jeg havde nu heller ikke regnet med andet af skuespillere som James McAvoy, Natalie Dormer, David Harewood og Benedict Cumberbatch - bare for at nævne et par stykker af de, der har sat sig sammen og skabt noget fantastisk. 

“The one thing you have that nobody else has is you. Your voice, your mind, your story, your vision. So write and draw and build and play and dance and live as only you can. The moment that you feel that just possibly you are walking down the street naked…that’s the moment you may be starting to get it right.” 

14 kommentarer:

  1. Gaiman er uden tvivl også en af mine yndlingsforfattere. Det er i øvrigt sjovt, at radio-udgaven af Neverwhere nu er tilgængeligt. Jeg købte den nemlig lige da den kom frem - men det er e skøn fortælling med vidunderlige skuespillere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne nu også godt finde på at købe den på et tidspunkt - bare så den altid er tilgængelig. <3

      Slet
  2. Den mand er simpelthen fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uden tvivl! Han er SÅ dygtig! <3

      Slet
  3. Han kan virkelig noget med ord og universer som du siger. Ligesom dig må jeg også indrømme at det ikke er alt jeg bliver lige fanget af, men uden tvivl så formår han er underholde på det ene eller det andet niveau.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis - han kan altså noget særligt, den mand!

      Slet
  4. Åh. Gaiman. Så klart en yndlingsforfatter. Han er så alsidig – og så god!

    SvarSlet
  5. Han er helt utvivlsomt genial til at male med ord, til de mest betagende og fængende eventyrlige fortælinger :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Gaiman er simpelthen bare magisk på så mange måder! <3

      Slet
  6. Skønt indlæg om den herlige forfatter <3
    #GaimanLove

    SvarSlet
  7. Du er helt sikkert en af grundende til, at min kærlighed til Gaiman er blevet opdaget. Så du skal have et kæmpe tak! Og når man så er vild med en forfatter, er det altid sjovt, at læse lidt mere om ham - specielt når det så også er skrevet af en, som også er vild med ham <3

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg glad for at høre søde Caroline. <3
      Han er simpelthen bare så dygtig - jeg kan virkelig ikke få nok af hans forfatterskab. <3

      Slet