fredag den 8. januar 2016

'Sort is' - Becca Fitzpatrick

"Stanken af blod og sved hang tungt i luften. Stearinlyset flakkede på sengebordet og kastede et dæmpet lys på den ubevægelige skikkelse på sengen."



Titel: Sort is. Forfatter: Becca Fitzpatrick. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2014). Sidetal: 539. Forlag: Tellerup. 

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup.

Britt og veninden Korbie er kørt afsted mod Teton-bjergene for at vandre, da de pludselig bliver overrasket af en voldsom snestorm.

Efter timers udmattende vandring finder de endelig en beboet hytte, hvor de søger tilflugt.

Men hvem er de to unge mænd, som opholder sig i hytten? Og har de noget at gøre med de seneste mord på tre unge piger?
Snart begynder pigerne at føle sig utrygge, og uhyggen breder sig ... 


Det var bogens forside der først og fremmest fangede mig og derefter forfatterens navn.
Bagsideteksten følte jeg egentligt ikke så meget for, den er, i mine øjne, en smule tam og på trods af, at snakken om mord og uhygge lød interessant, var det altså navnet 'Becca Fitzpatrick' jeg til sidst gav efter for.
Jeg kender hende nemlig fra 'Hush, hush' serien, som jeg var helt væk i og læste med grådige øjne og det var til dels de skriveegenskaber, jeg håbede på i 'Sort is'. 

Historien fungerede utroligt godt for mig! Fitzpatrick har en så detaljeret fortællermåde, at jeg intet problem havde med at visualisere noget som helst i bogen (hvilket til tider var lidt ubehageligt faktisk) og i stedet for 'bare' at have dannet et par billeder hist og her, så kørte bogen som en film inde i mit hoved.
Hele bogens sceneri var virkelig fantastisk og det var helt klart også noget af det, der bidrog mest til uhyggen.

Hovedpersonerne i bogen havde jeg dog det lidt sværere med... Korbie kunne jeg slet ikke klare - mage til forkælet snothvalp skal man lede længe efter. Okay, det er fint nok hun eksisterer (...), men jeg kan stadig ikke forstå, hvad Britt lavede med en 'veninde' som hende...
Britt kunne jeg til gengæld godt lide, jeg hadede bare, at hun skulle opføre sig som sådan en dørmåtte og nærmest inviterede alle til at tørre sko i hende... 
Det er selvfølgelig også noget af det, der i sidste ende gjorde at bogen fungerer, for dørmåtten går i overlevelses-mode og det er alligevel en meget interessant udvikling at følge. 

Hvis jeg ser bort fra Korbie og nogle af de dialoger hun deltager i (hun er altså en kost) og slutningen, som jeg finder en smule urealistisk (but who am I to say?), så er det en virkelig spændende og god bog!
Der var så mange twists og overraskelser, hvilket virkelig tog røven på mig et par gange! Der gik virkelig længe før jeg kunne stykke to og to sammen og regne lidt af handlingen ud, hvilket bare var så fedt! 
Den er altså virkelig fangende og på trods af de over 500 sider, så er den hurtigt læst og så utroligt svær at lægge fra sig!

"Hans ansigt havde fortrukket sig i en stiv grimasse og hans blå øjne var kolde. Jeg vred mig på stolen. Hjertet slog hurtigere, men jeg var mere usikker end bange." 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar