tirsdag den 12. januar 2016

'Kelley' (Vinterkongens datter #1) - Lesley Livingston

"Det gale bæst svingede sit bisonstore hoved i Kelleys retning og fæstnede sine røde øjne på hende. De savlende kæber åbnede sig ufatteligt meget..." 



Titel: Kelley (Vinterkongens Datter #1). Forfatter: Lesley Livingston. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2009). Sidetal: 381. Forlag: Tellerup.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup.

17-årige Kelley håber og tror at rollen som alfedronningen Titiana i en opsætning af Shakespeares En skærsommernats drøm, er hendes store chance for at bryde igennem som skuespiller. Men da Kelley møder den flotte Sonny, må hun indse den chokerende sandhed, at alfernes verden virkelig findes, og at hun er en del af den. Kelley er nødt til at forlige sig med sin familiearv, hvis hun vil redde ikke blot sig selv, men også Sonny og hele menneskeverdenen fra Alferigets magtfulde kræfter...


Jeg elsker feuniverset og selvom jeg ikke var helt væk i 'En Skærsommernatsdrøm', så nyder jeg virkelig at læse historier, der er inspireret af Shakespeares stykke.
Historien om Kelley er ingen undtagelse - igen mødtes jeg med Oberon, Titiana, Puk og alle dem omkring dem, hvilket var et interessant og underholdende gensyn. 

I bogen følger vi skiftevis Kelley, der er ganske uvidende om, hvor særlig hun egentligt er og Sonny, der til tider ville ønske, at han var mindre speciel. 
Det fungerer ganske fint med de skiftende fortællere og det var rart at kunne følge med fra begges synspunkter, især i en historie som denne hvor to verdener kolliderer og hvor det kan være svært at fange alle detaljer. 

Kelley var en så typisk ung pige, at det var en helt lettelse at læse om hende. Hun er uperfekt, hun er selvstændig, hun er fyrig og så har hun en hjerne. Godt nok er hun lidt for stædig, til sit eget bedste og hun træffer nogle lidt dumme beslutninger ind i mellem (men okay, hvad ville historien være UDEN nogle fejltrin hos hovedpersonen?), men hun hopper ikke bare med på vognen, når folk stiller krav og det er altså virkelig rart, med en hovedperson der ikke er en nikkedukke. 

"Jeg ville tænke mig om to gange før jeg brød et løfte til sådan en sød, køn og ufattelig skræmmende pige som hende. Navnlig når hun uden besvær kan kaste rundt med dig i en smøge." 

Sonny er til gengæld lidt mere naiv, end Kelley er (hvilket jeg stadig synes er spøjst, for normalt ville rollerne være byttet en smule om) og på trods af, at det er ham der har "styr" på sagerne i forhold til alt alferiet, så er han så dejlig uvidende om så meget andet.
På den måde kunne hovedpersonerne lære af hinanden, hvilket var et friskt pust i forhold til andre bøger, hvor den ene person gerne følger den anden, men nej: her har vi to hovedpersoner, der begge bliver smidt ud på glatis og skal lære hinanden hvordan man skøjter. 

Den første del af bogen er ret finurlig og hyggelig, humor bliver der brugt en del af og det gjorde det underholdende at blive introduceret til historien. Anden halvdel er mere alvorlig og kampen mod det ukendte onde gik for alvor igang. Der dukker fjender op fra kanter man ikke forventede og det kræver en del styrke og hårde valg fra vores hovedpersoner, for at rette op på fejlene og misforståelserne...

Dette var dog en genlæsning for mig, hvilket nogle gange kan være lidt 'farligt', hvis det er flere år siden, man læste bogen første gang - for fem år siden skulle der nemlig noget andet og mindre til at underholde mig, end jeg føler der skal idag. Det betød desværre, at nogle af de passager, som jeg mindes var hyleskæge, var 'bare' et enkelt eller to fnis værd denne gang og andre områder, som jeg mindes være hjerteskærende og romantiske, føltes nu en smule forhastede og faldt derfor til jorden.

Det betyder dog ikke, at dette ikke var en god læseoplevelse, for det var det uden tvivl. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig og jeg var underholdt. Dog var jeg mere underholdt første gang jeg læste den og den sammenligning forringede min læseoplevelse en anelse.

Jeg er dog allerede igang med fortsættelsen, for jeg måtte simpelthen finde ud af, hvad der nu skulle ske Kelley og Sonny.

"... at elske dig."

2 kommentarer:

  1. Det er altid en fare ved at læse bøger, som man har læst for flere år tilbage. Jeg huskede "Når den blå hane galer" af Synnøve Søe som værende fantastisk bog, men da jeg genlæste den et par år senere, så syntes jeg at den var ganske forfærdelig. Utroligt,hvad der kan ske på et par år:0)
    Dejligt at "Kelley" dog alligevel fangede dig. Lyder til at være en spændende bog.
    Glæder mig til at høre, hvad du syntes om den næste bog i serien ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo lige præcis det. Andre bøger jeg genlæser, elsker jeg dog nogle gange endnu mere ved anden læsning. <3

      Slet