mandag den 4. januar 2016

'Blodets bånd' (Morika #3) - Sidsel Sander Mittet

"Han fangede mit blik og rystede på hovedet, fuldstændigt unødvendigt. Jeg vidste allerede, hvad der var sket. Han var blevet afsløret, og vi var vadet midt ind i redeligheden." 




Titel: Blodets bånd (Morika #3). Forfatter: Sidsel Sander Mittet. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 330. Forlag: Forlaget Facet.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok. Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger. Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden.



Der gik et par uger fra jeg modtog denne bog, til at jeg kunne få mig selv til at lukke den op. 

Det er uden tvivl en bog jeg har ventet på, men samtidig var det svært at acceptere, at enden allerede er nået.
Denne trilogi har virkelig slået benene væk under mig og jeg kan simpelthen ikke anbefale den nok. Den er så meget mere end fantasy - den handler om integration, om forskellighed og om accept. Om kærlighed på kryds og tværs og om at gøre det man tror på, at gøre det man selv kan stå inde for - også selv om at det betyder, at man svømmer mod strømmen. 

Jeg har haft utroligt svært ved at skrive denne anmeldelse, for samtidig med at bogen var alt det jeg havde håbet på, så var den også alt det jeg frygtede. 
Den var hjerteknusende og sørgelig, den var smuk og spændende og den var slutningen...

"Vi drejer vor kniv i forrædderens sår. Vi blir' ved og ved til dage blir' til år."

Endnu engang hoppede jeg ind i min 'Morika-boble' og oplevede og følte alt, på lige fod med karaktererne i bogen. Al smerten, alle kampene, al håbet og alle tabene. 
'Blodets Bånd' startede lige på og hårdt og historien kørte på højtryk - enden var snart nær, men der var stadig så uendeligt meget der skulle afklares, så mange kampe der endnu skulle kæmpes og så mange skæbner der skulle finde sin plads. 

Siderne vendte nærmest sig selv, mens mine bange anelser og kuldegysninger fortsatte i hvad der føltes som det uendelige, men som egentligt kun varede en kort nat - jeg slugte nemlig bogen råt, mens alt omkring mig forsvandt og mit hjerte stille og roligt blev knust. 

Vores kære fra Morika er i denne bog blevet voksne - for nogle lidt for tidligt, men de er virkelig hver især modnet så ufatteligt meget, hvilket også gjorde bogen virkelig spændende.
De ser nemlig ikke den anden vej, uanset hvad de føler - de gør alt hvad de kan, for at gøre det rigtige for deres land og den verden de tror på.

De sænker ikke farten på trods af deres sår og ar - både på kroppen og på sjælen. Der er ingen tvivl om, at de alle, på hver deres måde, er mærket for livet. Dog er der en ting, der virkelig kendetegner vores kære venner fra Morika - deres kærlighed skinner stadigvæk igennem. 

Jeg vil ikke sige meget mere om bogen, andet end den simpelthen er fantastisk. At Mittet endnu engang har skrevet et mesterværk og at hun endnu engang slog benene væk under mig. 



"Man kunne lugte frygten i luften. Den emmede fra de gråsorte silhuetter, der skimtedes i midten af den tætte tåge. De vidste hvem vi var, og hvad vi ville gøre." 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar