søndag den 13. december 2015

'The Nutcracker' af E.T.A. Hoffmann

"Who knows, dear Godfather, if you were spruced up like my dear Nutcracker, and if you had on such lovely, shiny ankle boots, who knows if you wouldn't be as beautiful as he?" 



Titel: The Nutcracker. Forfatter: E.T.A. Hoffmann. Udgivelsesår: 2014 (originalt: 1815). Sidetal: 112. Forlag: Penguins Classics.

The Nutcracker captures better than any other story a child’s wonder at Christmas. The gift of a handsomely decorated nutcracker from a mysterious uncle sets the stage for a Christmas Eve like no other for the little girl Marie. That night, Marie’s extraordinary present comes to life, defends her from the taunting Mouse King, and whisks her off to the Kingdom of Dolls. The inspiration for the classic ballet, E. T. A. Hoffmann’s irresistible tale of magic and childhood adventure continues to captivate readers of all ages. Today, many of the most enchanting symbols of Christmas, from nutcrackers to sugar plums to mistletoe, are still imbued with the power of this story.



Egentligt kender jeg bedst dette eventyr fra filmen 'Barbie og Nøddeknækkeren' - det er til gengæld også den Barbie film jeg har set flest gange og en film jeg har holdt meget af. VHS'en (jep) så jeg og spolede jeg i, til båndet ikke længere kunne spole og historien blev til en hakkende massakre (videobånd var virkeligt skrøbelige - især i en ivrig 9-årig piges hænder) og eventyret er et, der sidenhen har været gemt som et skrøbeligt og fint minde. 

På grund af min store kærlighed til Barbies version, har jeg også længe haft øjnene på bogen bag. Jeg vidste dog selvfølgelig godt, at jeg ikke skulle forvente det samme eventyr som Barbies og det var bestemt heller ikke det jeg fik, men det var på sin helt egen måde lige så interessant og skønt. 


Historien er faktisk en anelse makaber og egentligt også en smule voldsom, men Marie, den lille søde pige, som vi følger, er så eventyrlysten og dejligt barnlig og naiv, at voldsomheden alligevel falder i baggrunden og de søde suk fandt vejen frem. 
Marie er en så drømmende og elskværdig pige, der kæmper en utrolig brav kamp for retfærdigheden og sin kære Nøddeknækker. Det var bestemt hendes uskyldighed, der bragte varme til den ellers uhyggelige historie.

Jeg ved ikke om det er den ultimative julehistorie, som jeg både mindes at den var, men også her i december havde håbet på, men i hvert fald var den god til en kort hyggestund, gemt væk under varme tæpper i vinterkulden. Derudover er historien fyldt med en helt særlig magisk følelse, der i den grad gør læseoplevelsen decemberværdig. 


Resultatet er selvfølgelig også, at jeg holdt af Barbies udgave, men i hvert fald også er kommet til, at holde af eventyret bag. 


"Marie supposedly is still queen of a land where you can see sparkling Christmas Forests everywhere as well as translucent Marzipan Castles - in short, the most splendid and most wondrous things, if you only have the right eyes to see them with."