mandag den 7. december 2015

'Efter dig' (Mig før dig #2) - Jojo Moyes

"Jeg vil ikke have, at min lykke skal være afhængig af et andet menneskes, at jeg igen kan blive holdt gidsel af en skæbne, jeg ikke kan styre." 


Titel: Efter dig. Forfatter: Jojo Moyes. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 448. Forlag: Cicero.

Dette er et anmeldereksemplar fra Cicero.

Du skal bare leve godt.
Du skal bare leve.
De kærligste hilsner
Will


Halvandet år efter at Lou er blevet forladt af Will, kæmper hun stadig for at komme videre i sit liv.
Dagene tilbringer hun med at arbejde som servitrice i en trøstesløs lufthavnspub, og nætterne alene i sin triste, halvtomme lejlighed. Lige indtil den sene aften, hvor det ringer på hendes dør...



Denne bog var virkelig sød - historien var kærlig og på trods af den store sorg der nægter at lægge skjul på sig selv, så var det også en utroligt varm historie.
Lou har selvfølgelig ændret sig, men med en skør sorgegruppe, en uvelkommen, men energifyldt gæst og en god støtte, hænger hendes hverdag på en rodet måde alligevel sammen. 

Jeg nød bogen og jeg både grinte, snøftede og rystede på hovedet undervejs: jeg var altså underholdt. 

Men... Da jeg bladrede til sidste side, for derefter at lukke bogen, sad jeg alligevel med en skuffet følelse - denne bog, denne historie, denne fortsættelse? Den var (er) fuldstændig unødvendig.

Jeg ville have foretrukket, at Jojo havde ændret navnene på karakterene, fandt en anden sorg der skulle bearbejdes og havde udgivet bogen med en hel anden titel, en hel anden mening og at kære Jojo så havde ladet 'Mig før dig' være i fred - h
avde hun nemlig gjort det, er jeg overbevist om, at jeg havde været solgt. 

Det var også dét jeg forsøgte at gøre: at lade som om, at det slet ikke handlede om dén Lou, eller dén Will, men at det var en helt anden historie jeg læste - en historie om nogle helt andre personer og derfor kunne det alligevel lade sig gøre for mig at nyde læsningen en smule.

Desværre var det bare ikke nok og jeg ærgrer mig over, at jeg lod nysgerrigheden vinde og derfor læste bogen, på trods af min skepsis til at begynde med.


_____________________________________________________________________

Derudover fik jeg i september muligheden for at stille Jojo Moyes et spørgsmål, som der endelig er kommet svar på!

Did you cry as much while writing 'Me before you', as your readers did, while reading it? 

Yes. I cried solidly for about two weeks while writing the last couple of chapters. If I don’t cry when writing something sad, I’m pretty sure the reader won’t cry.

4 kommentarer:

  1. Unødvendig er lige ordet. Jeg er så enig!

    SvarSlet
  2. Det er godt nok bare irreterende, når en bog ikke giver det, som man ønsker eller bare er en lille smule nødvendig - især når det er en to'er. Nu er jeg i hvert fald helt sikker på, at den ikke bør læses nu og her. Men lader mig nok - ligesom dig - rive med af nødvendigheden af at læse romanen. Jeg var nu heller ikke så positiv over "Mig efter dig" - den var fin, men hurtig glemt.
    Ønsker dig en skøn december dag - og et super fint spørgsmål:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok også 'nemmere' at håndtere bogen, hvis du heller ikke var så solgt over den første - problemet kommer nok nærmere, når man var så langt væk i den, som jeg var. :-=
      Men måske en god idé at vente lidt med den. <3

      Slet