mandag den 16. november 2015

'Mig og Earl og den døende pige' af Jesse Andrews

"Der var noget ved selve det, at hun skulle dø, som jeg godt havde forstået, men ikke for alvor forstået, hvis du forstår. Jeg mener, man kan vide, at nogen er ved at dø på et rent intellektuelt plan, men det har bare ikke rigtig ramt én følelsesmæssigt endnu, og når det så gør, bliver man altså virkelig ramt."



Titel: Mig Earl og den døende pige. Forfatter: Jesse Andrews. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2012). Sidetal: 308. Forlag: People's Press. 

Dette er et anmeldereksemplar fra People's Press.

Mig: Mit navn er Greg Gaines. Jeg er 17 år, og det er mig, der har skrevet den her bog. Mit udseende er ret utilfredsstillende, og min intelligens er heller ikke overvældende høj. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at jeg er et menneske. 

Earl: Earl Jackson er min eneste ven. Vi laver middelmådige film sammen, og vores store idol er Werner Herzog. Earl er generelt ret voldelig. 

Den døende pige: I 3.g. tvang min mor mig til at blive venner med en pige, som havde kræft. Det ødelagde hele mit liv. Mig og Earl og den døende pige er en bog om to unge drenge, der laver amatørfilm og bliver venner med en pige med leukæmi.


Denne bog lover, at det er den sjoveste bog du nogensinde vil læse om døden og sjov? Det var den. 
Der var virkelig mange steder i bogen, hvor jeg grinte højlydt og endnu flere steder hvor jeg fniste igennem en længere passage.
Fortælleren er en utroligt selvironisk person, der bestemt ikke ligger skjul på, hvor latterlig han mener, at hans liv og situation er. 
Fortælleren gør også ofte læseren opmærksom på, hvor latterligt ligegyldig hans historie er og selvom det morede mig de første 3-4 gange, så blev jeg til sidst irriteret over forfatterens konstante behov, for at påminde læseren om, at denne bog intet særligt er - for det kunne den sagtens have været, hvis ikke de konstante påmindelser havde været der. 

Den er, som lovet, ikke barsk og jeg fandt aldrig den dybere mening - hverken med livet eller bogen. 
Nu var det jo ikke fordi, jeg havde forventet den helt store og magiske fortælling, men åh. Historien faldt desværre bare til jorden for mig og halvvejs igennem mistede jeg ganske enkelt bare interessen for den. 
Jeg tror muligvis, at bogens mening gik min næse forbi. Eller måske var det netop den manglende mening, der gjorde at det ikke var en særlig læseoplevelse for mig?
Jeg føler i hvert fald, at det der startede ud som en morsom fortælling, endte med at blive overdrevet og ja, plat. 

At bogen var et stor og fantastisk var jo heller ikke det jeg blev lovet - tværtimod. Desværre var bogen bare, i mine øjne, også lige så ligegyldig som lovet. 
Jeg tror umiddelbart at dette er en bog, man enten elsker eller hader - hader er godt nok et voldsomt ord, for had er ikke hvad jeg føler for historien, men overdrivelse fremmer forståelse - spørg selv Greg. I hvert fald, falder jeg desværre i den kategori, bogen ikke fangede. 


"Måske har du allerede ligesom fanget, at den handler om en pige, som har kræft. Så måske er der også en chance for, at du tænker: "Sejt! En klog og indsigtsfuld historie om kærligheden og døde og det at blive voksen. Jeg kommer garanteret til at sidde og tude fra start til slut. Det bliver bare mega nice!" Hvis det er en nogenlunde præcis gengivelse af dine tanker, bør du nok forsøge at mase bogen ned i bunden af skraldespanden og løbe skrigende væk."

2 kommentarer:

  1. Hvor er du altså sød på billede på trappen, Malene - og sikken fin kjole! Har bogen egentlig ikke solgt filmrettighederne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Nikoline!
      Jo, filmen er også udkommet - jeg har dog ikke set den endnu. :-)

      Slet