torsdag den 22. oktober 2015

Nyt på reolen #22

En ny bog her og der virker ikke voldsomt, men når du så pludselig tæller sammen, så er der en kæmpe bunke... Kender I det? I hvert fald er det lidt det punkt, jeg er nået til endnu engang - hele 24 stks. har nemlig sneget sig ind på reolen hist og her.


Alle bøgerne på dette billede, er bøger jeg har købt af andre bogbloggere. Det er nogle lækre fund, man kan finde sig, når de andre bogelskere sådan rydder op i reolen!
'Lux' serien har jeg længe kigget på, da jeg elsker Armentrouts skriverier - i hvert fald når hun skriver under navnet 'J. Lynn'.
Meg Rosoff har jeg kun læst én bog af og den fandt jeg lettere forvirrende, derfor er jeg spændt på at læse  'Just in Case' og 'What I was' - måske de her er lettere at finde rundt i? 

'Forbandede sommer' & 'Maximum Ride' lød bare interessante og 'Nyx' måtte jeg bare have i min 'Nattens Hus'-samling. Derudover købte jeg også 'Maybe Someday' - en bog jeg har læst og elsket, så da muligheden bød sig for at få den i samlingen, kunne jeg jo ikke lade være. 


'Runemagikeren' har forlaget Turbine været så søde at sende. Det er fortsættelsen til 'Sanddrømmeren' (læs min anmeldelse her) og jeg har faktisk læst den allerede og den var en virkelig god fortsættelse!
Derudover har jeg modtaget 'Mind Games' Nyt Nordisk Forlag, 'Mig og Earl og den døende pige' af People's Press, 'Champion' af Forlaget Carlsen, 'Efter dig' af Cicero og 'Himmelnøglen' af Høst og Søn. 



'Dumplin'' fik jeg i min Owlcrate-boks, 'Medusas Øje' vandt jeg i en konkurrence på Forlaget Facets facebookside og 'Mørkets Søn' vandt jeg efter bogbloggertræffet, da jeg blev udtrukket efter at have besvaret på et spørgeskema. 


'The Sleeper and the Spindle' ejer jeg allerede, men da muligheden bød sig for et signeret eksemplar, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være. Derudover købte jeg også 'The Rest Of Us Just Live Here' i samme omgang - denne bog købte jeg dog kun fordi den var signeret og fordi havde hørt gode ting om Patrick Ness. Af ham har jeg også købt 'A Monster Calls', som jeg har læst og virkelig var væk i. 'The Graveyard Book' købte jeg til den read-along Rikke og jeg lige nu er igang med og 'Miss Peregrine's Home for Peculiar Children: The Graphic Novel' købte jeg til efterårets readathon.
Sidst, men ikke mindst, købte jeg 'Nowhere but here' ganske enkelt fordi jeg ikke kunne lade være. 



Det var hvad jeg havde at fremvise denne gang - nu skal jeg så se, om det kan lade sig gøre, at finde plads til bøgerne på bogreolen...

Har I købt noget nyt og spændende for nyligt? 

8 kommentarer:

  1. Sikke mange skønne bøger! :D
    Og åh hvor jeg dog kender det med at det hober sig op, selvom det egentlig ikke har virket så voldsomt med et par bøger hist og her. Jeg 'kom også til' at bestille en stak bøger hjem igår, så nu går det store puslespil igang igen med at finde ud af hvor jeg har plads til dem (first-world problems, yay!)
    Håber det lykkes for dig at finde plads til dine! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åha, jeg har også en stoooor lyst til at bestille bøger hjem i lange baner!
      Dog med bogforum, fødselsdag og jul rundt om hjørnet, må jeg hellere styre mig lidt..

      Jeg har endnu ikke haft held med at få bøgerne ind på reolen - jeg håber det vil gå bedre for dig! :-)

      Slet
  2. Nøj! ♥
    Jeg får sådan en lyst til at gramse lidt på de bøger :D :D

    Jeg har købt en enkelt bog - 3'eren i en serie af Marie Brennan, som udkom tidligere i år. Den fandt jeg på tilbud på Bookoutlet. Og ellers sparer jeg sammen til at købe en ordentlig r*vfuld bøger i slutningen af november :D

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også vældig lækre allesammen! :D

      Åh, du venter måske til 'Black Friday'? <3

      Slet
  3. Sikke mange bøger! Dem kan jeg godt forstå, at du er glad for!

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? :D <3
      Lykke i papirformat!

      Slet
  4. Sikke et ægte bogtårn! og åh – 'Maybe Someday' er simpelthen den mest fantastiske kærlighedsfortælling. SÅ FIN.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - nu der ikke er plads til tårnet i reolen, burde jeg måske bare bygge et slot af dem?

      Det er den virkelig - Hoover skriver så fine historier. <3

      Slet