mandag den 7. september 2015

'Vildhunden & Panteren' (Morika #2) af Sidsel Sander Mittet

"Soldatens ord fra før kom tilbage til mig, 
og jeg forsøgte febrilsk at gøre mig så lille som muligt. 
Ud af øjenkrogen så jeg Moe åbne det ene øje på klem. 
Hans blik var fuld af beklagelse..." 



Titel: Vildhunden & Panteren (Morika #2). Forfatter: Sidsel Sander Mittet. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 335. Forlag: Forlaget Facet

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.

Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er ikke alt, som de havde drømt om.
Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet.
Snart må Eshri og Korau træffe et valg.
Skal de stiltiende accepterer tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for dét, de tror på?




Denne bog tog mig fuldstændigt med storm! Jeg trak knap nok vejret fra start til slut og allerede inden side 40 (!) havde jeg både kuldegysninger og tårer i øjnene... 


Endnu engang befinder vi os i det magiske og fantastiske univers, Mittet startede så stærkt ud med i 'Rent Blod'. Hendes absolut fantastiske fortællerstemme og beskrivelses-evner fangede mig i et tryllespind, der gjorde det absolut umuligt for mig, at ligge bogen fra mig igen.

Det hele blev virkelig taget til et nyere og højere niveau, der endnu engang viste, hvor fantastisk en forfatter Mittet er. 

'Vildhunden & Panteren' var forfærdeligt nervepirrende og jeg havde utallige af gange lyst til at holde mig selv for øjnene, fordi jeg simpelthen ikke kunne håndtere handlingen, men samtidig var jeg bare nødt til, at læse videre og få klarhed! 


Historien fortsætter i nogenlunde samme stil som etteren, dog kom vi langt tættere på krigen og ødelæggelsen, samt forfærdeligt barske situationer. 

Det er noget jeg synes er skræmmende smukt, ved bøgerne om Morika - de er nogle utroligt virkelighedsnære og realistiske historier, forklædt som fantasy. I et sprog vi alle forstår, fortæller Mittet en forfærdelig historie, der meget vel kunne ske i virkeligheden - er sket i virkeligheden, eller rent faktisk: SKER i virkeligheden. Mittet behandler de barske emner på en virkelig fin måde og det er uden tvivl med til, at gøre bøgerne endnu bedre i mine øjne. 

Det var meget spændende at følge Eshri, Korau, Oryn, Moe, Drur og Zaaks udvikling i denne bog, netop fordi den er taget til et højere niveau. Vi ser hvad krigen, rædslerne og presset gør ved vores venner og dem omkring dem. Vi ser drastiske beslutninger blive taget og vi ser håbløsheden og magtesløsheden ramme folket... 


"Endelig lukkede jeg øjnene. Tårerne trillede ned ad mine kinder, og ud af min mund strømmede bønner, som jeg ikke selv forstod." 

Dog var der en scene i 'Vildhunden & Panteren' der, selv om den passede ind i historien, gav mig en fysisk dårlig fornemmelse. En så barsk, og igen: realistisk, scene, der påvirkede mig så dybt, at jeg måtte lukke øjnene og tælle til 10, for ikke at gå helt i baglås. Det er hvad Mittet gør. Hun kravler ind under huden på dig og fortæller en historie, der simpelthen bare kræver at blive hørt. 


Jeg er meget spændt på at se, hvordan Mittet får det hele rundet af - for lige nu, kan jeg slet ikke forestille mig en slutning, eller noget i nærheden af det. Der er så vildt mange ting der skal afklares og findes løsninger på og jeg har ingen idé om hvilken vej det går.. 


Det eneste der er tilbage at gøre nu, er simpelthen bare at vente på det tredje og sidste bind i serien - der forresten gerne må komme nu. 


"Drur talte jeg sjældent med. Det var ikke sådan, at han undgik os, men han gik klædt i tariernes traditionelle dragt, havde klippet håret på tari-manér og brugte flere tari-udtryk. På en måde forstod jeg ham godt. Sådan som morikanerne opførte sig, ville jeg også ønske, at jeg tilhørte et andet folk." 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar