søndag den 26. juli 2015

'Sanddrømmeren' - Sidsel Katrine Slej

"Fréa skimtede land. Kyster, som lyste hvid i morgenlyset, og solbeskinnet efterårsfarvet land - så langt øjet rakte. Det var vidunderlig smukt, som det fremstod i dagens første, klare lys."



Titel: Sandrømmeren. Forfatter: Sidsel Katrine Slej. Udgivelsesår: 2013. Sidetal: 251. Forlag: Turbine.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Det betyder ikke noget, at Fréas drømme tit bliver til virkelighed, siger hendes mor, men da en jætte bryder ind om natten og angriber dem, må moren indrømme, at de ikke er som andre mennesker. Langt fra. Fréa er en valkyrie, og vølven har spået, at Fréa skal blive den mægtigste sanddrømmer nogensinde — en valkyrie, der kan se fremtiden i sine drømme.
Fréa må tage til Asgård for at blive oplært som valkyrie og bo blandt de gamle, nordiske guder. Her begynder en uventet rejse, hvor hun knytter stærke venskaber og oplever en spirende kærlighed.
Men uhyggelige drømme om is, blod og en brændende himmel hjemsøger Fréa. Er det en sanddrøm? Og kan hun forhindre det i at ske?


Jeg har ikke læst meget omkring nordisk mytologi (hvis noget, overhovedet), så jeg var utroligt spændt på, at læse 'Sanddrømmeren'. 
Vi følger Fréa - en ung pige, hvilket gør, at bogen foruden at omhandle den nordiske mytologi, også berører hvordan det er at være en ung voksen - det at ville stå på egne ben og at føle sig moden nok, selvom man endnu ikke har set det hele og selvom man, på trods af sin unge stædighed, ikke helt ved bedst. 

Derudover berører den også emner som mobning, det at være forskellig og at være fremmed i et land - hvordan det at integrerer sig kan være besværligt, ikke kun for den der skal integreres, men også for dem der skal tage imod den 'nye', hvilket især træder i kraft i forhold til raceforskellen på Fréas folk og jætternes. 

Fréa var meget nem at holde af, omend jeg ind i mellem rystede på hovedet af netop den stædighed og uvidenhed, jeg har nævnt tidligere i anmeldelsen. 
Hun er en meget handlekraftig pige, måske en smule impulsiv, men hun handler efter bedste evne og er utroligt begavet. 

Hun stiller også spørgsmålstegn ved mange ting, især de traditioner og vaner, de i Asgård egentligt har - traditioner og vaner, der er så forskellige fra hvad Fréa har været vant til, da hun boede i Midgård, hvilket især er med til at skabe interessante debatter og tanker i bogen. Hun accepterer ikke bare hvad er, men sørger netop for, at stå ved sig selv og sine principper hele vejen igennem. 

Sproget er meget let og ungt og ind i mellem manglede jeg måske en smule dybde, men det er dog også en bog med en lidt yngre målgruppe end jeg selv. 
Ikke desto mindre var jeg meget underholdt og jeg kunne virkelig godt lide bogen.

Slej har skrevet en virkelig fin debutbog til en serie, der bestemt har et stort potentiale og som jeg virkelig ser frem til at læse videre på. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar