tirsdag den 14. juli 2015

Konkurrence #7: Klassisk sommer

Jeg har, som så mange andre, forelsket mig i de skønne Black Classics fra Penguin og jeg har også bestilt en lille stak hjem. De er så simple og flotte, og så er det så fint med de små historier og uddrag af de forskellige forfattere.

Jeg kunne selvfølgelig ikke nøjes med, kun at bestille til mig selv - så derfor er der også en lille stak i overskud, som 2 af mine dejlige læsere kan vinde.

Der er 7 bøger i bunken og 1. præmien er 4 af disse, hvor 2. præmien er 3 af bøgerne.



For at deltage skal du simpelthen bare smide en kommentar her på indlægget, hvor du eventuelt kan skrive en top 3 over bøger fra denne stak, som du helst kunne tænke dig at vinde. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at du får din top 3 opfyldt, men hvem ved? Husk selvfølgelig at skrive din email i kommentaren, så jeg kan kontakte dig, hvis du er den heldige.

Derudover ville det være rart hvis du fulgte bloggen på Bloglovin' (der er en fin knap ude i højre side) eller eventuelt bloggens facebook side, men det er ikke et krav.

Konkurrencen løber 14 dage frem, det vil sige til d. 28 Juli kl. 12.00, hvor jeg derefter hurtigst muligt, vil trække de to heldige vindere!

Held og lykke og god sommer!