lørdag den 18. juli 2015

Boglige vaner #6 - Matchende bøger

Kender I det: I er ved at læse en bog serie, men af en eller anden grund, kan bøgerne bare ikke findes i samme udgave? 



Jeg kender det alt for godt, men jeg har som sådan aldrig haft et større problem med det. Bøgerne skal jeg jo alligevel lege tetris med, for at få dem til at passe ind på reolen, så det har aldrig rigtig gjort mig noget, at der var lidt forskellige størrelser at have at gøre med.

Nu hvor min reol dog nogenlunde kan rumme bøgerne, således at de alle nogenlunde står samlet, opstår problemet dog lidt. De matcher jo ikke helt og selvom jeg forsøger at tænke "Pyt, skidt - det er jo indholdet det handler om", er det med en panderynken, at jeg scanner reolen for forskelle.




Samtidig med, at jeg har det en smule stramt med deres forskelle, sukker jeg også lidt over, at jeg jo så - for at de skal passe sammen - skal ud og købe bøgerne igen. Og det er jo heller ikke helt nemt! For enten er jeg så heldig, at jeg kan finde nogle af bøgerne i andre udgaver og ellers er jeg uheldig, at jeg skal skifte hele serien ud - eller måske, endnu værre: så kan bøgerne ganske enkelt bare ikke købes i ens udgaver. 

Det er også svært, for det har jo, som sagt, ikke rigtigt irriteret mig før for nyligt - jeg tror endda det stammede fra da jeg købte serien 'Bloodlines' og bøgerne skiftevis kom i forskellige udgaver. Jeg sukkede lidt over det, men det var først da folk påpegede det, at det begyndte at genere mig lidt.
Lidt efter fik jeg flere bøger i 'Wait For You' serien ind af døren, og det er jo FULDSTÆNDIG kaotisk, det hvad de har gang i med den serie! Der virker det som om, at de har smidt en masse muligheder ned i en pose og så bare trukket en tilfældig op ind i mellem! 




Jeg foretrækker altså at bøgerne passer sammen - dog søger jeg ikke med lys, lygte og politihund, for at finde bøger der matcher, hvis jeg gerne vil læse serien. At de ikke matcher, eller de ikke kan købes matchende, afholder mig ikke fra at købe og læse en serie, selvom jeg sukker lidt, når jeg ser bøgerne på reolen..

Hvordan har du det med bøger der ikke matcher? 

20 kommentarer:

  1. Jeg har det lidt ligesom dig - jeg kan bedst lide at de matcher, men når de ikke gør, er det ikke jordens undergang. Synes det er mest problematisk når jeg bestiller bøger online, for selvom forsiden matcher dem jeg har i forvejen, så snyder de og begynder lige pludselig at lave højden om, så det ser helt skørt ud (ser ud til at være samme problem du har med Bloodlines)
    Men det er nu bare virkelig pænest med en hel serie der matcher :)
    (og hvor er det nogle sjove billeder du har fået taget til det her indlæg :D )

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Dog har Bachs bøger længere nede i kommentarfeltet, udtænkt en metode der faktisk er ganske fiks! Det går ud på at finde den korrekte bog på f.eks. Book Depository, hvor de oftest har skrevet målene på bøgerne og derefter kopiere den korrekte bogs ISBN nummer til f.eks. Saxo og vupti, så burde de matche! Fantastisk smart!

      Nogle bøger matcher så også i forside og størrelse, men så har de lavet ryggen om - DET! Er bare super irriterende! :( :P

      Mange tak - jeg hyggede mig også gevaldigt med at tage dem! :D

      Slet
  2. Jeg har det rimelig stramt med bøger, der ikke matcher - det irriterer mig altid virkelig meget! Når det er sagt, så lader jeg dog heller ikke være med at købe bestemte bøger, bare fordi de f.eks. ikke matcher de andre bøger, jeg har i serien. Jeg prøver dog så vidt muligt at opstøve udgaver, som matcher - men er det ikke muligt, eller er der alt for stor prisforskel mellem udgaverne, så køber jeg bare det, der ikke matcher (hvis det altså er billigst) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, pengene har selvfølgelig også en del at side omkring det!
      Alle serier burde dog bare udgives i box-sets, så var der ikke så meget bøvl dér! :P

      Slet
  3. Det er sjældent at jeg læser serier, men når jeg gør, vil jeg også have, at bøgerne skal passe sammen. Det er selvfølgelig taktisk smart af forlagene at lave om i en serie, fordi mange forbrugere helt sikkert går ud og køber bøgerne så de passer sammen - men mand, hvor er det irriterende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare en smule lusket, når det er sådan de gør.. Men ja, det handler jo også om indtjening fra deres side af.

      Slet
  4. Jeg hader når jeg får bestilt en bog der ikke passer i størrelsen med de andre i samme serie og jeg er nok endnu mere weird, da jeg ikke kan lide at mine bøger er under 200 mm i højden ( er de under det mål, er det tit pocket eller mass market paperbacks) . Derfor går jeg altid ind og tjekker de forskellige udgaver af samme bog på The Book Depository, fordi de altid opgiver størrelsen på bøgerne og så er det nemt at paste isbnnummeret også bestille den rigtige udgave, hvis den fås, på Saxo til plusrabat ;) Det duer selvfølgelig ikke med danske bøger, men jeg læser nu også mest engelske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var faktisk en smart måde at gøre det på! Tusinde tak for tippet - det vil jeg helt sikkert huske på! :D

      Slet
  5. He! Jeg har det som dig. Det lykkes mig som regel at holde fast i den samme stil fra start, men ind imellem skifter en serie jo til et andet forlag undervejs, og det er som regel der, det går galt.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan altså godt være lidt frustrerende!
      Det er dog værst når det er samme forlag der klokker i det...

      Slet
  6. Sikke mange fantastiske billeder mus! :D
    De gør mig helt glad.

    Jeg vil helst gerne have at mine serier matcher.... Ellers får jeg spat.. Især hvis jeg mangler enkelte bøger i en serie (you know, Eragon and stuff.. xD)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak musse!
      Det er godt - vi kan godt lide en glad Rikke! :D

      Hahaha, ja 'Eragon' har godt nok skabt en del krise på din hjemmefront! :P

      Slet
  7. Jeg har det også lidt stramt med det. Jeg forstår slet ikke, at forlaget kan finde på at lave dem så forskellige.... Altså det er da sjældent, at det kommer som en overraskelse når en bog får efterfølgere... Men når det gør, er det måske mere forståeligt at designet ikke kommer til at matche.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg ved heller ikke helt hvad der går galt.
      Et eller andet sted, føler jeg at forlaget burde bestræbe sig på, netop at matche bøgerne så det bliver gjort tydeligt, at det er en fortsættelse!
      Det er selvfølgelig svært, hvis det er flere forskellige forlag der udgiver bøgerne..

      Slet
  8. Det er altså et sjovt indlæg! :D

    Jeg vil gerne have, de passer ok sammen, men det er ikke noget, jeg går videre op i.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg er glad for, at du føler dig underholdt! :D

      Præcis - sådan har jeg det som sagt også. :)

      Slet
  9. Åh, jeg kan altså heller ikke så godt ha' det, hvis mine serier ikke passer sammen!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan også være rimeligt frustrerende!

      Slet
  10. Jeg har det også bedst med, at bøgerne i en serie passer sammen. Jeg kunne aldrig finde på at købe en anden udgave af en bog jeg allerede ejer, blot for at serierne passer sammen - men jeg går helt sikkert efter det, når jeg køber dem første gang!

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det også - for det meste i hvert fald.
      Jeg tror dog godt, at jeg kunne finde på at bytte nogle bøger ud, så serierne bedre passede sammen. :)

      Slet