søndag den 21. juni 2015

'A Court of Thorns and Roses' (A Court of Thorns and Roses #1) af Sarah J. Maas

“I was as unburdened as a piece of dandelion fluff, and he was the wind that stirred me about the world.” 



Titel: A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses #1). Forfatter:  Sarah J. Maas. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 416. Forlag: Bloomsbury

When nineteen-year-old huntress Feyre kills a wolf in the woods, a beast-like creature arrives to demand retribution for it. Dragged to a treacherous magical land she only knows about from legends, Feyre discovers that her captor is not an animal, but Tamlin—one of the lethal, immortal faeries who once ruled their world.

As she dwells on his estate, her feelings for Tamlin transform from icy hostility into a fiery passion that burns through every lie and warning she's been told about the beautiful, dangerous world of the Fae. But an ancient, wicked shadow grows over the faerie lands, and Feyre must find a way to stop it . . . or doom Tamlin—and his world—forever.




Jeg havde ikke sat mig forfærdeligt meget ind i, hvad denne bog egentligt handlede om, da jeg købte den. Jeg vidste, at den havde fået nogle gode anmeldelser og jeg vidste, at der var noget Skønheden og Udyret over den.
Det var derfor med ingen viden, men alligevel ret mange forventninger jeg åbnede bogen... Og bogen indfriede virkelig alle forventninger, jeg måtte kunne have!

ACOTAR er spændende, smuk, velskrevet og fantastisk! Jeg var fanget fra start til slut og slugte siderne grådigt.

Det er en moderne fortælling af Skønheden og Udyret, men med feer - og så tror jeg egentligt ikke det kan blive meget bedre. 

Hovedpersonen Feyre irriterede mig dog en smule til tider - hun virkede nogle gange lidt dum, hun gjorde dumme ting (hvilket uden tvivl var tilføjet for spændingens skyld, men hvor jeg alligevel tænkte 'come oooooon!!') og hun var en lidt stereotypisk kvindelig hovedrolle. Dog selvom jeg sukkede over hende, så ødelagde hendes klichéagtige væremåde på ingen måde resten af bogen og så var der jo også Tamlin, dér vejede op for alle Feyres mangler.

Tamlin var vidunderlig - han var en god leder, en skøn vært og uden tvivl en potentiel book-boyfriend! 

Jeg har ikke helt sat mig ind i, hvad fremtidsplanerne for denne bog er, men jeg ved, at bogen er den første i en serie. Dog, selvom den efterlod mig hungrende for mere, efterlader den mig ikke utålmodig, for Sarah har rundet bogen og historien så godt af! Der er ingen irriterende cliffhangers og alligevel er der nogle småting, der efterlader læseren nysgerrig og spændt på efterfølgeren! 


'A Court of Thorns and Roses' var et friskt pust på eventyr-fronten og det var en absolut fantastisk læseoplvelse! 



“We need hope, or else we cannot endure.”