søndag den 24. maj 2015

Serie Søndag #13



I landsbyen Mandryn i Kyralia, fungerer Tessia som assistent for sin far, landsbyens Healer - til stor frustration for hendes mor, der hellere ser, at hun fandt sig en mand. Tessia er dog fast besluttet på at følge i sin fars fodspor, da hun ved, at kvinder ikke let accepteres af de andre healere og derfor har brug for så meget viden og oplæring som overhovedet muligt.

Tessia og hendes far bliver sat til at hjælpe en slave, som tilhører den sarkanske troldmand Takado. Takado og hans slave er på besøg hos den Kyraliske troldmand Dakon - en meget fredelig og sympatisk mand.
En dag hvor Tessia alene tager op til Dakons hjem for at tilse slaven og skifte dennes bandager, forsøger Takado at tvinge sig på hende og bruger sin magi til at låse hende fast. 
Hvad han ikke ved og hvad hun ikke engang selv ved er, at hun har sin egen magi og denne kommer hende til undsætning og blæser Takado fra hende.

Takado rejser hurtigt videre og Dakon tager Tessia til sig som sin 2. lærling og oplærer hende i de magiske egenskaber.

Kyralia og Sarkana har holdt "fred" i århundreder, selvom landene ikke kan lide hinanden, men Takados overfald på Tessia bliver det første tegn for Kyralierne, at Takado (og Sarkana) ikke ønsker denne fred længere og der udbryder krig igennem landene...


Jeg var helt tosset med den første bog. Den var spændende, fangende, magisk og så mindede den mig en del om Skammerserien. Jeg kunne trække flere paralleler mellem Dina og Tessia og jeg elskede det.
Hverken toeren eller treeren lå dog i samme liga som den første bog. Handlingen blev forvirrende, der var alt for mange POVs at følge med i og de var så dårligt markeret, at der skulle et par linier eller fem til, før jeg var sikker på hvis syn jeg nu fulgte.
Der var nogle karakterer jeg umiddelbart godt kunne have undværet - jeg føler ikke de gjorde noget sinddsygt godt for historien - men de var der og så var der jo lidt fylde.

Det er desværre, i mine øjne, en meget middelmådig trilogi, som jeg aldrig rigtigt blev helt fanget af.
Ingen af karaktererne formåede at vække nogle stærke følelser i mig og selv om jeg fandt serien ok, så var det også bare det.
Det er ærgerligt når serier som denne, ikke for udnyttet det potentiale de har - jeg er nemlig ikke et sekund i tvivl om, at denne bog kunne have været så meget mere end det den er.


6 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig. Jeg læste trilogien sidste år, tror jeg, og jeg kan intet huske fra den heller ikke efter at have læst dit handling referat, så den kan ikke have gjort særlig stort indtryk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare ærgerligt, især fordi jeg føler, at bøgerne har potentialet til at være mere.
      Øv.

      Slet
  2. Åh, denne her serie står stadig ulæst på min reol. Hver gang jeg ser på den, tænker jeg at NU skal jeg også have den læst, men der er altid en anden bog der springer over i køen. En eller anden dag lykkes det mig vel nok ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså, det er jo ikke fordi den er dårlig - så jeg synes da, at du skal læse den en dag, men.. Den er bare heller ikke så fantastisk som jeg havde håbet. :)

      Jeg vil dog se frem til, at høre hvad du synes, når du en dag får den læst. :p

      Slet
  3. Jeg tror, problemet er at det er en trilogi på dansk. På engelsk er det en enkelt bog og det er en prequel til en trilogi - som i øvrigt er virkelig god ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fandt forleden dag ud af at det er en prequel til 'The Black Magician' og fik selvfølgelig voldsom stor lyst til at læse den med det samme. :p

      Jeg vidste dog ikke, at denne trilogi originalt er en enkelt bog - det tror jeg faktisk ville fungerer meget bedre. Og så selvfølgelig nogle små ændringer hist og her. :p

      Slet