torsdag den 14. maj 2015

'Coraline' af Neil Gaiman

“Because,' she said, 'when you're scared but you still do it anyway, that's brave.”



Titel: Coraline. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 2002). Sidetal: 192. Forlag: Bloomsbury Publishing.

There is something strange about Coraline's new home. It's not the mist, or the cat that always seems to be watching her, nor the signs of danger that Miss Spink and Miss Forcible, her new neighbours, read in the tea leaves. It's the other house - the one behind the old door in the drawing room. Another mother and father with black-button eyes and papery skin are waiting for Coraline to join them there. And they want her to stay with them. For ever. She knows that if she ventures through that door, she may never come back.




Neil Gaiman er en mand, jeg det seneste års tid har stiftet bekendtskab med og som endnu ikke har skuffet mig det mindste. 
I denne bog skriver han om pigen Coraline, der på jagt efter underholdning ender i et parallelt univers, hvor dyrene kan tale og hendes 'Anden Mor' og 'Anden Far' rent faktisk viser en form for interesse i hende. 

Coraline finder dog hurtigt ud af, at hun foretrækker hendes normale forældre, men da er det allerede forsent. Hendes 'Anden Mor' har nemlig fået smag for Coraline og nægter at give op så let..

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på 'Alice i Eventyrland', da jeg læste bogen.
Måske var det på grund af Coralines tur til en anden verden, måske var det pigebarnets rastløshed og sult efter mere, men mest af alt tror jeg det var den talende kat, der skiftevis guidede hende og belærte hende. Der var lidt Cheshire Cat over den og selvom det var en historie helt for sig selv, nød jeg at trække paralleller mellem Coraline og mit yndlingseventyr om Alice. 


Coraline er en brav lille pige og jeg nød at følge hende på hendes opdagelsesrejse og i hendes udvikling.
Især elskede jeg hendes drive, hendes stædighed og især hendes mod. Hun er en meget loyal lille pige og jeg synes at fortællingen egentligt er endnu et godt eksempel på, hvor trofaste børn er over for deres forældre - også selvom forældrene ikke altid er opmærksomme på barnets behov. 

Jeg var vild med historien, der i denne udgave er ledsaget af Chris Riddells fantastiske illustrationer. Disse to elementer samlet, skabte simpelthen en fantastisk læseoplevelse med en undertone af gys og jeg nød at være en del af det. 


“The sky had never seemed so sky; the world had never seemed so world.”