søndag den 31. maj 2015

Min måned i bøger #11

Maj har stået på tomme reoler og fyldte flyttekasser, da jeg skal flytte om omkring fjorten dage.
Fokus har været et andet sted og jeg troede aldrig, at jeg ville blive så trist og 'meh' over at kigge på tomme reoler dagen lang, men det er jeg altså blevet.  
Nu glæder jeg mig bare vildt meget til at det er overstået og til at jeg kan pakke alle mine ting ud igen og føle mig hjemme.


Jeg har læst 10 bøger i maj og de fleste har været nogle meget gode læseoplevelser.

Jeg har langt om længe afsluttet 'Magikerens Lærling' serien og selv om den var middelmådig, var det skønt at få afsluttet endnu en serie, jeg fik slugt den skønne 'The Giver Quartet' og jeg har endelig fået læst børneklassikerne 'Peter Pan' og 'Matilda'. 

Har I læst noget fantastisk denne måned, eller har I måske nogle anbefalinger? 

torsdag den 28. maj 2015

Nyt på reolen #18

“A bookshelf is as particular to its owner as are his or her clothes; a personality is stamped on a library just as a shoe is shaped by the foot."


Egentligt havde jeg bestilt en anden udgave af historien om Alice, men den var desværre udgået og så endte jeg med at bestille denne flotte lyserøde sag.
Spiderwick fortællingerne lånte jeg engang ved en veninde og jeg nød de små bøger. Da jeg så denne fine samlede sag, besluttede jeg mig for, at det var på tide, at have min egen udgave stående. 


I sidste måned købte jeg jo en fin udgave af 'Junglebogen' (se indlægget her) og forleden dag vendte jeg tilbage til Arnold Busck i håb om at finde flere af samme slags. Heldet var ved mig og de havde disse tre fine bøger og så var de endda sat ned! 
Jeg kunne selvfølgelig ikke gå fra dem og nu er 'Jorden rundt på firs dage', 'Tom Sawyers eventyr' og 'Peter Pan og Wendy her, flotte og fine på min reol.



Jeg købte 'The Oxford book of Christmas Stories' af søde Andrea og så har jeg modtaget 'Vi var løgnere' til anmeldelse.
Derudover har jeg fået 'Dødsspillet'. Faktisk er det en bog min storesøster fik af mig da hun var syg. Vi nåede ikke at snakke om bogen, så jeg gik faktisk ud fra at hun ikke havde læst den - men for en uges tid siden dukkede min svoger op med bogen og indeni havde min søster skrevet et par ord.
Det er helt underligt, dog dejligt at finde små spor af hende så lang tid efter og nu har jeg endnu en skat i min samling.


Hvilke nye bøger har du placeret i dit hjem? 

tirsdag den 26. maj 2015

'Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn' (Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn #1) af Ransom Riggs

"... og i et splitsekund fik jeg i den smalle kile af lys et glimt af et ansigt, der var som transplanteret ud af min barndoms mareridt." 



Titel: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn (Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn #1) Forfatter: Ransom Riggs. Udgivelsesår: 2012 (originalt 2011). Sidetal: 360. Forlag: Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Plusbog

En mystisk ø. Et forladt børnehjem. En samling besynderlige fotografier. 
Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live…



Historien om Jacob og de sælsomme børn er ret fin og jeg vendte ivrigt side efter side. 
Jacob er en god hovedperson, som jeg hurtigt faldt i trit med og jeg billigede også hans 'eventyrlyst' og hans behov for at komme til bunds i det hele. Han er nysgerrig, han er standhaftig og meget imponerende af en dreng på 'kun' 16 år.
Han gør sig nogle virkelig gode tanker og det var interessant at være i hans hoved bogen igennem. 


Ransom Riggs skriver virkelig skønt og hele dette sælsomme univers han har bygget op var ret fedt. Hans beskrivelser er rigtig gode og billederne i bogen gjorde det kun lettere, at danne sig et billede af øen, børnehjemmet og selvfølgelig de sælsomme.


Jeg har læst flere steder, at folk sammenligner denne bog med 'X-men', bare med yngre børn og en del af mig kan godt se hvorfor. 
Hvis ikke du vil vide hvorfor (spoileralert-ish), så lad være med at læse videre i dette afsnit. 
Vi har de overnaturlige sociale udskud og vi har hjemmet der ligger et afsides men smukt sted. Vi har det overnaturlige overhoved, der tager disse sælsomme børn/personer til sig og hjælper dem med deres evner og skaber en 'normal' hverdag for dem. 
Men det er så også det, synes jeg. Børnene er jo ikke ligefrem helte (endnu) og selvom de kommer til at bruge deres kræfter i den gode sags tjeneste, så synes jeg ikke det var i samme boldbane. Jeg kan dog godt fornemme hvilken vej, historien går og der kan det godt være vi får en omgang mutant bank smidt i hovedet. Det har jeg det dog også ret okay med.

I den første del af bogen vendte siderne nærmest sig selv. Jeg slugte historien grådigt og jeg fandt bogen nervepirrende og spændende. Dog gik jeg pludselig i stå en tredjedel inde i bogen, fordi handlingen/genren lige tog en uventet drejning og jeg blev slået helt ud af kurs.
Jeg måtte faktisk ligge bogen fra mig og jeg kiggede forvirret på den i et godt stykke tid, før jeg tog mig sammen og tog den op igen.

Derefter synes jeg desværre, at uhyggen og det nervepirrende forsvandt. Pludselig befandt jeg mig midt i en mere fantasy-præget bog, hvilket også fungerede fint - hvis jeg bare ikke havde forventet noget helt andet. 
Jeg blev suget ind i en, i mine øjne, højst upassende romance der slet ikke passede ind i historien. Jeg kan godt se, at den måske er uundgåelig, men jeg kunne godt have ønsket mig, at forfatteren havde gemt den til den næste bog i serien.  

Alt i alt er det en virkelig god bog og hvis ikke du har læst den endnu, men har planer om det så: forvent det uventede

Der er desuden også planer om, at den skal filmatiseres hvilket jeg ser meget frem til og hvis du ligesom jeg, har en smule svært ved at vente, så kan denne bogtrailer anbefales. Den har lige præcis den rette mængde spænding og fangende følelse, som også bogen har (dog er bogen ikke nær så dyster/uhyggelig som traileren lægger op til).



søndag den 24. maj 2015

Serie Søndag #13



I landsbyen Mandryn i Kyralia, fungerer Tessia som assistent for sin far, landsbyens Healer - til stor frustration for hendes mor, der hellere ser, at hun fandt sig en mand. Tessia er dog fast besluttet på at følge i sin fars fodspor, da hun ved, at kvinder ikke let accepteres af de andre healere og derfor har brug for så meget viden og oplæring som overhovedet muligt.

Tessia og hendes far bliver sat til at hjælpe en slave, som tilhører den sarkanske troldmand Takado. Takado og hans slave er på besøg hos den Kyraliske troldmand Dakon - en meget fredelig og sympatisk mand.
En dag hvor Tessia alene tager op til Dakons hjem for at tilse slaven og skifte dennes bandager, forsøger Takado at tvinge sig på hende og bruger sin magi til at låse hende fast. 
Hvad han ikke ved og hvad hun ikke engang selv ved er, at hun har sin egen magi og denne kommer hende til undsætning og blæser Takado fra hende.

Takado rejser hurtigt videre og Dakon tager Tessia til sig som sin 2. lærling og oplærer hende i de magiske egenskaber.

Kyralia og Sarkana har holdt "fred" i århundreder, selvom landene ikke kan lide hinanden, men Takados overfald på Tessia bliver det første tegn for Kyralierne, at Takado (og Sarkana) ikke ønsker denne fred længere og der udbryder krig igennem landene...


Jeg var helt tosset med den første bog. Den var spændende, fangende, magisk og så mindede den mig en del om Skammerserien. Jeg kunne trække flere paralleler mellem Dina og Tessia og jeg elskede det.
Hverken toeren eller treeren lå dog i samme liga som den første bog. Handlingen blev forvirrende, der var alt for mange POVs at følge med i og de var så dårligt markeret, at der skulle et par linier eller fem til, før jeg var sikker på hvis syn jeg nu fulgte.
Der var nogle karakterer jeg umiddelbart godt kunne have undværet - jeg føler ikke de gjorde noget sinddsygt godt for historien - men de var der og så var der jo lidt fylde.

Det er desværre, i mine øjne, en meget middelmådig trilogi, som jeg aldrig rigtigt blev helt fanget af.
Ingen af karaktererne formåede at vække nogle stærke følelser i mig og selv om jeg fandt serien ok, så var det også bare det.
Det er ærgerligt når serier som denne, ikke for udnyttet det potentiale de har - jeg er nemlig ikke et sekund i tvivl om, at denne bog kunne have været så meget mere end det den er.


torsdag den 21. maj 2015

'The Pearl' af John Steinbeck

“It is not good to want a thing too much. It sometimes drives the luck away. You must want it just enough, and you must be very tactful with Gods or the gods.”



Titel: The Pearl. Forfatter: John Steinbeck. Udgivelsesår: 2012 (originalt 1947). Sidetal: 87. Forlag: Penguin Classics. 

Like his father and grandfather before him, Kino is a poor diver, gathering pearls from the gulf beds that once brought great wealth to the kings of Spain and now provide Kino, Juana, and their infant son with meager subsistence. Then, on a day like any other, Kino emerges from the sea with a pearl as large as a sea gull's egg, as "perfect as the moon." With the pearl comes hope, the promise of comfort and of security...




Jeg er overbevist om, at nogle forfattere har magiske kræfter og jeg tror, at John Steinbeck er en af dem.

På kun 87 sider - ja, I læste rigtigt 87 sider(!) - formår John at fange sin læser i en spændende, hjerteskærende og tankevækkende historie. 

Bogen handler om manden Kino - en fattig mand, der dykker efter perler og forsøger at forsørge sin familie under usle vilkår og i et fattigt og farligt miljø.
Kino hører musik i alt og alle situationer. Kærlighedens musik blandt sin familie, misundelsens musik blandt sine medborgere og væmmelsens musik blandt de rige. 

Dog vælger han alligevel at overhøre farens musik hos perlen og han ignorerer dermed alle naturens og omgivelsernes advarsler. 

Historien om Kino er et fantastisk eksempel på den grådighed og den forrædderiske tilgang, der kan opstå ved en pludselig status-ændring. Den blindhed nogle pådrager sig, når de pludselig ikke er i stand til at se andet end deres ønsker og drømme. Bogen viser at velhavenhed ikke er alt og at nogle gange, så er det okay at tage til tak med det man har. 


Bogen er skrevet smukt og jeg var stort set hele følesesregistret igennem på de ganske få sider.
Det kan vel egentligt beskrives som en emotionel rutsjebanetur og det er derfor jeg tror, at der er noget magi ind over. For man skal da være lidt af en troldmand, for at skabe noget så fantastisk og smukt på få sider, ikke? 

I hvert fald er jeg overbevist om, at John Steinbeck kan noget helt specielt og dette er bestemt ikke den sidste af hans bøger jeg læser.

"Læs den" er hvad jeg vil slutte af med og så alligevel en lille advarsel: bogen er yderst tankevækkende, måske endda lidt livsforandrende? I hvert fald er den god, dog barsk.  



“For it is said that humans are never satisfied, that you give them one thing and they want something more. And this is said in disparagement, whereas it is one of the greatest talents the species has and one that has made it superior to animals that are satisfied with what they have.” 

tirsdag den 19. maj 2015

'Matilda' af Roald Dahl

“The books transported her into new worlds and introduced her to amazing people who lived exciting lives. She went on olden-day sailing ships with Joseph Conrad. She went to Africa with Ernest Hemingway and to India with Rudyard Kipling. She travelled all over the world while sitting in her little room in an English village.”



Titel: Matilda. Forfatter: Roald Dahl. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 1988). Sidetal: 240. Forlag: Puffin Books.

Matilda is a little girl who is far too good to be true. At age five-and-a-half she's knocking off double-digit multiplication problems and blitz-reading Dickens. Even more remarkably, her classmates love her even though she's a super-nerd and the teacher's pet. But everything is not perfect in Matilda's world. For starters she has two of the most idiotic, self-centered parents who ever lived. Then there's the large, busty nightmare of a school principal, Mrs. ("The") Trunchbull, a former hammer-throwing champion who flings children at will and is approximately as sympathetic as a bulldozer. Fortunately for Matilda, she has the inner resources to deal with such annoyances: astonishing intelligence, saintly patience, and an innate predilection for revenge.

She warms up with some practical jokes aimed at her hapless parents, but the true test comes when she rallies in defense of her teacher, the sweet Miss Honey, against the diabolical Trunchbull. There is never any doubt that Matilda will carry the day. Even so, this wonderful story is far from predictable. Roald Dahl, while keeping the plot moving imaginatively, also has an unerring ear for emotional truth. The reader cares about Matilda because in addition to all her other gifts, she has real feelings.



Matilda er en skøn børnebog, der handler om en lille intelligent pige, der trods sine udfordringer, hverken mister modet eller giver op. 
Hun er fantastisk, selvstændig og nysgerrig på verdenen og interesseret i at lære mere om alt.
I en ualmindeligt tidlig alder, lader hun sig indfange af biblioteket magiske omgivelser og synker ned i det ene fantastiske univers efter det andet. Hendes læse- og læringslyst er umættelig. 

Jeg bandede og svovlede over hendes uvidende og arrogante forældre, der gang på gang slår ned på hendes nysgerrighed og eftertænksomhed.  
Personligt besluttede jeg mig for, at det måtte være grundet deres komplette mangel på hjerneceller og forældreevner - ikke desto mindre, bragte det min søde Matilda alt for mange unødige problemer. 
En tredje voksen der er grov, voldelig og forfærdelig over for børn (og folk generelt), der tænker outside the box og som ikke passer ind i normen. 
Disse tre voksne er klassiske eksempler på uforstående voksne, der absolut ingen sans for hverken børneopdragelse eller omsorg har og de pissede mig godt og grundigt af - alt for mange gange. 

Heldigvis finder Matilda en allieret i Miss Honey (hendes klasselære), der er ekstremt forbløffet over den lille piges hungrende sind. 
Miss Honey er en drøm for små nysgerrige børn og hun opmuntrer, opfordrer samt hjælper Matilda med at lære mere, forstå mere og udforske mere. 

Jeg var så overrasket over, hvor fangende denne bog var, samt hvor dybt den kære børnebog egentligt stak.
Matilda er en lille heltinde - en pige jeg ville ønske, at jeg havde kendt til som barn, for hun er uden tvivl en karakter jeg ville have set op til. 
En stærk lille pige der ikke lader sig slå ud af samfundets skarpe kanter og en pige der uden tvivl ville være en inspiration for mange - både børn og voksne. 

lørdag den 16. maj 2015

'Det første slag' (Rock War #1) af Robert Muchamore

 "Jeg kan godt lide musik. Men ungerne på skolen skaber ikke musik eller bare lytter til det. Det er alt sammen sådan noget, Åh, Sebastian, jeg er nødt til at øve mig til min tværfløjteeksamen i næste uge. Åh, Angus, du er så underlegen, jeg er allerede på niveau ti.
Seriøst, hvordan kan man få musik til at handle om karakterer og eksaminer? Det er det mest deprimerende i verden." 




Titel: Det første slag (Rock War #1). Forfatter: Robert Muchamore. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2014). Sidetal: 294. Forlag: Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Jay, Summer og Dylan er tre meget forskellige unge med musikalske drømme til fælles. De kommer fra forskellige miljøer og kender ikke hinanden. Nu mødes de i deres livs største udfordring, da de og deres bands melder sig til musikdysten Rock War. Og her dannes både venskaber og fjendskaber – og sød musik opstår.



Den danske beskrivelse siger ikke så meget, men jeg følte alligevel at bogen havde potentiale - bagsidetekster er ikke alt, vel?
Forsiden lige så - den er meget ungdomsagtig og jeg tænkte: dén her, den er noget for mig. 


Vi følger 3 personer og deres forskellige vennegrupper i processen om, at stykke bands og musik sammen, alle grupper med håbet om, at de kan komme videre med det de er ved at skabe.
Jeg nød at lære de tre hovedpersoner og deres venner at kende og det er også nogle stærke hovedpersoner - personer jeg følte med og hurtigt kom ind på livet af. Personbeskrivelserne er meget gode og jeg fik en god fornemmelse af hvem de var, hvad de stod for og hvad det egentligt var de ville.

Denne bog går egentligt bare ud på, at lære grupperne at kende i de forskellige situationer, med deres musik - hvilket selvfølgelig er fint, men jeg følte, at der manglede en mening med bogen.

Robert har gjort et stærkt forsøg, på blande action og nogle barske omgivelser ind i historien, men da alt andet i forvejen gik så stærkt - for vi skulle jo nå det hele - så virkede det lige pludselig ligegyldigt, lidt voldsomt og overfladisk. 
Jeg føler, at han har 'proppet' bogen med ligegyldige situationer og scener og det blev tydeligt for mig, at det hele var med henblik på de kommende bøger i serien. Bogen var pludselig 'bare' en indledning til resten af serien og det betød desværre, at jeg til slut sad med følelsen af "var det, dét?" og at det potentiale jeg følte bogen havde, slet ikke blev indfriet. 

For mig ville det måske have fungeret bedre, hvis forfatteren havde dedikeret en bog til hver gruppe, så vi således kunne lære dem at kende samtidig med, at der stadig var plads til et egentligt plot - hvilket der jo ikke var, da vi havde travlt med at skiftevis møde de 3 hovedpersoner og deres omgivelser.


Selv om 'Det første slag' var noget af en skuffelse, så har jeg alligevel planer om, at læse videre i serien. Jeg har nemlig en idé om, at Robert har fået skrevet alt det basale ned i den første bog og måske derfor bedre kan fokusere på det, der rent faktisk er spændende i fortsættelsen. Jeg håber i hvert fald, at det er sådan det bliver.. 

torsdag den 14. maj 2015

'Coraline' af Neil Gaiman

“Because,' she said, 'when you're scared but you still do it anyway, that's brave.”



Titel: Coraline. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 2002). Sidetal: 192. Forlag: Bloomsbury Publishing.

There is something strange about Coraline's new home. It's not the mist, or the cat that always seems to be watching her, nor the signs of danger that Miss Spink and Miss Forcible, her new neighbours, read in the tea leaves. It's the other house - the one behind the old door in the drawing room. Another mother and father with black-button eyes and papery skin are waiting for Coraline to join them there. And they want her to stay with them. For ever. She knows that if she ventures through that door, she may never come back.




Neil Gaiman er en mand, jeg det seneste års tid har stiftet bekendtskab med og som endnu ikke har skuffet mig det mindste. 
I denne bog skriver han om pigen Coraline, der på jagt efter underholdning ender i et parallelt univers, hvor dyrene kan tale og hendes 'Anden Mor' og 'Anden Far' rent faktisk viser en form for interesse i hende. 

Coraline finder dog hurtigt ud af, at hun foretrækker hendes normale forældre, men da er det allerede forsent. Hendes 'Anden Mor' har nemlig fået smag for Coraline og nægter at give op så let..

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på 'Alice i Eventyrland', da jeg læste bogen.
Måske var det på grund af Coralines tur til en anden verden, måske var det pigebarnets rastløshed og sult efter mere, men mest af alt tror jeg det var den talende kat, der skiftevis guidede hende og belærte hende. Der var lidt Cheshire Cat over den og selvom det var en historie helt for sig selv, nød jeg at trække paralleller mellem Coraline og mit yndlingseventyr om Alice. 


Coraline er en brav lille pige og jeg nød at følge hende på hendes opdagelsesrejse og i hendes udvikling.
Især elskede jeg hendes drive, hendes stædighed og især hendes mod. Hun er en meget loyal lille pige og jeg synes at fortællingen egentligt er endnu et godt eksempel på, hvor trofaste børn er over for deres forældre - også selvom forældrene ikke altid er opmærksomme på barnets behov. 

Jeg var vild med historien, der i denne udgave er ledsaget af Chris Riddells fantastiske illustrationer. Disse to elementer samlet, skabte simpelthen en fantastisk læseoplevelse med en undertone af gys og jeg nød at være en del af det. 


“The sky had never seemed so sky; the world had never seemed so world.” 

tirsdag den 12. maj 2015

'Peter Pan' af J.M. Barrie

 “Forget them, Wendy. Forget them all. Come with me where you'll never, never have to worry about grown up things again."


Titel: Peter Pan. Forfatter: J.M. Barrie. Udgivelsesår: 2010 (originalt: 1902). Sidetal: 207. Forlag: Puffin Books.

One starry night, Peter Pan and Tinker Bell lead the three Darling children over the rooftops of London and away to Neverland - the island where lost boys play, mermaids splash and fairies make mischief. 
But a villainous-looking gang of pirates lurk in the docks, led by the terrifying Captain James Hook. 
Magic and excitement are in the air, but if Captain Hook has his way, before long, someone will be walking the plank and swimming with the crocodiles..



Jeg har set mange film om drengen Peter, der ikke ville være voksen og jeg har altid elsket hver og en af dem. Jeg har holdt meget af historien og jeg har endda foreviget den på min krop, i form af en tatovering, men jeg har aldrig læst den - ikke før nu i hvert fald.

Det var derfor med en lidt nervøs følelse, at jeg lukkede denne bog op - hvad nu hvis, den ikke var alt det jeg forventede, den var? Hvad nu hvis, den historie jeg har haft så kær, slet ikke var kær alligevel? Vi ved jo hvordan film romantiserer en del og ændrer og tilpasser, så seerne får hvad de vil have..

Nu sidder jeg dog tilbage med en komplet følelse af tilfredshed - J.M. Barries fortælling om Peter Pan var spændende, hjerteknusende, en anelse skummel og den var alt det jeg håbede på den var og mere til. 


Peter, stakkels Peter. En dreng der har haft, hvad jeg tror må være, en forfærdelig barndom - i hvert fald ind til han besluttede sig for, at han aldrig vil være voksen, at han ikke vil fanges i den daglige trummerum og at han for altid vil være en glad, lille dreng.

At han vil leve i en verden fyldt med magi og hvor næsten alt kan lade sig gøre, hvis bare man ønsker det nok.
Peter er dog ikke den lille glade dreng, er han? Han er egocentreret og grov. Han er ikke ligefrem et perfekt eksempel på et uskyldigt barn og han tænker sig ikke om. Et typisk eksempel på et barn, der har brug for at blive opdraget - at have en voksen i sit liv. 


Jeg synes, at J.M. Barrie har skrevet en fantastisk bog, om vigtigheden af at have en rollemodel/en voksen at se op til, samt at få råd fra. Moralen skinner i hvert fald tydeligt igennem.
Med det sagt, så er historien om Peter Pan bare en virkelig magisk børnebog. Vi har det hele: feer, indianer, pirater, havfruer og Ønskeøen - stedet hvor alt kan lade sig gøre og et sted børnene har helt for sig selv. 

Jeg elskede virkelig bogen fra start til slut og jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har læst denne skønne bog noget før. Jeg har selvfølgelig haft en anden oplevelse med bogen, end jeg har haft med filmene, men ikke kun på grund af deres forskellige faconer. I bogen har jeg lært Peter og de andre børn så meget bedre at kende.
Peters stædighed og de andre børns længsel efter noget, de troede de sagtens kunne undvære..

Smuk og tankevækkende- det opsummerer vist bogen ganske fint.

søndag den 10. maj 2015

Videoblog #4 - Boglige ultimatummer

Nikoline har tagget mig i bogtagget 'Bookish Would You Rather' og jeg har forsøgt at svare på spørgsmålene, selv om nogle af dem var lidt svære at svare på.

Som I kan høre er ugens ord: magisk... 

Som nævnt i videoen har jeg tagget XeniaKatja og Ann-Kristine til at svare på spørgsmålene, men det kunne da være super fint hvis flere af jer derude vil lege med! Det behøver som sagt ikke at være video, bare hvadend I føler for - det kunne i hvert fald være rigtig sjovt, at se og høre jeres svar på disse spørgsmål.


Videoen ryger nok også ind på www.bog-vlog.dk, hvor der kan findes mange andre skønne videoer også.


Vil du helst: 
- Udelukkende læse trilogier eller læse enkeltstående bøger? 
- Udelukkende læse bøger af mandlige forfattere eller kvindelige forfattere? 
- Udelukkende købe bøger hos boghandlere eller hos online forhandlere? 
- Have at alle bøger bliver filmatiseret som film eller som TV-serier? 
- Læse fem sider om dagen eller fem bøger om ugen? 
- Være en professionel boganmelder eller en professionel forfatter? 
- Udelukkende læse dine tyve yndlingsbøger igen og igen eller læse nye bøger og aldrig genlæse noget, du havde læst før? 
- Være en bibliotekar eller en boghandler? 
- Udelukkende læse bøger fra din favoritgenre eller læse bøger fra alle genrer undtagen din yndlingsgenre? 
- Udelukkende læse fysiske bøger eller e-bøger?



fredag den 8. maj 2015

Nyt på reolen #17

“The contents of someone's bookcase are part of his history, like and ancestral portrait.” 

9 bøger er flyttet ind hos mig i løbet af den sidste måneds tid. Eller faktisk har jeg også modtaget en stak bøger af en veninde, men da jeg endnu ikke har sorteret i dem, så har jeg altså ikke talt dem med. 

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børnRock War og Half Wild er bøger jeg har modtaget som anmeldereksemplarer af søde folk.

The DuffAlice in Wonderland: The Graphic NovelThe Jungle Book (graphic novel) og The Pearl er bøger jeg købte til readathon, hvor jeg gik efter det lidt blandede og det fik jeg bestemt også.

Coraline bestilte jeg og det er den fineste signerede udgave som I kan læse mere om her.

Og så købte jeg Junglebogen, da Arnold Busck kørte med tilbuddet om, at man kunne få en helt ny bog til 50%, hvis bare man afleverede en brugt bog. Da jeg jo havde bestilt "The Jungle Book: Graphic Novel, synes jeg det var lidt passende, at læse hele historien først.
At det så var en super skøn udgave jeg fandt, gjorde det jo kun bedre! 

Er der flyttet nogle nye, skønne bøger ind på din reol for nyligt? 

onsdag den 6. maj 2015

'The Duff' af Kody Keplinger

"It wasn't even lunch yet, and I already wanted to jump off a cliff. 
Well, okay, that was overdramatic. 
I definitely wanted to go home and go to bed, though."



Titel: The Duff. Forfatter: Kody Keplinger. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2010). Sidetal: 320. Forlag: Poppy.

Seventeen-year-old Bianca Piper is cynical and loyal, and she doesn’t think she’s the prettiest of her friends by a long shot. She’s also way too smart to fall for the charms of man-slut and slimy school hottie Wesley Rush. In fact, Bianca hates him. And when he nicknames her “the Duff,” she throws her Coke in his face. 

But things aren’t so great at home right now, and Bianca is desperate for a distraction. She ends up kissing Wesley. Worse, she likes it. Eager for escape, Bianca throws herself into a closeted enemies-with-benefits relationship with him.

Until it all goes horribly awry. It turns out Wesley isn’t such a bad listener, and his life is pretty screwed up, too. Suddenly Bianca realizes with absolute horror that she’s falling for the guy she thought she hated more than anyone.



Denne bog var virkelig god! Jeg har simpelthen ikke tal på, hvor mange gange jeg fniste og grinte, eller hvor mange gange jeg blev forarget eller såret - jeg var så medrevet følelsesmæssigt og det havde jeg ikke helt forventet.
Hovedpersonen Bianca er en bitter, sarkastisk tøs og så mange af de ting hun plaprede ud, var noget jeg kunne finde på at sige (ja, jeg er måske lidt bitter og sarkastisk i virkeligheden også). 
Hendes akavede væremåde og hendes mangel på sociale færdigheder, gjorde hende til en så realistisk karakter, som jeg i hvert fald fandt let at "bonde" med. 

Wesley er næsten lige så god, af en man-whore at være. Han er sød og sjov på den lidt fjollede og flabede måde. Jeg tror rent faktisk mere jeg grinte af ham, end med ham - på en god måde selvfølgelig. I starten er han den typiske drengerøv, der fjanter igennem livet som det passer ham og hans højrøvede væremåde var virkelig underholdende, men bag hans fine ydre er der noget dybere og mere menneskeligt gemt.

Selvfølgelig vokser de to karakterer i høj grad - ellers ville bogens plot være lidt tyndt - og det var rigtig sjovt og interessant at se de to modsætninger brage ind i hinanden. Man kunne godt frygte et trafikuheld, men heldigvis havde de sikkerhedssele på (oookay, cheesy Malene længe leve).

Det særlige ved denne slags bøger er, at jeg jo næsten kan regne plottet ud fra starten, ikke? Plots i denne slags bøger er oftest ens og så er det bare omstændighederne der adskiller sig fra hinanden. 

Derfor er jeg vildt overrasket over, at bogen alligevel formåede at fange mig i så høj grad og Keplinger har virkelig gjort det godt og har skrevet en vildt underholdende historie.

Bogen er også netop blevet filmatiseret og både bog og film er virkelig gode. Det skal dog siges, at jeg på ingen måde synes de minder om hinanden. Jo, der er de samme karakterer i og ordet "Duff" indgår i begge... Men der stopper ligheden så også i mine øjne.
De har ændret en masse ting og det er både ærgerligt og forståeligt - af grunde jeg nok må tysse om, så ikke jeg spoiler jer.

Anyhow! Begge dele er et kig værd - selv om jeg selvfølgelig foretrækker bogen i denne omgang! 

mandag den 4. maj 2015

Videoblog #3 - The Friendishish Booktag

I anledningen af Katjas store fødselsdagsmåned legede Rikke og jeg gæstebloggere på Katjas blog med indlægget hér.



Spørgsmålene vi svarer på er: 
  1. - Hvilken bog har jeg læst og elsket, som du ikke har holdt lige så meget af?
  2. - En hyped bog, som vi begge to er skuffet over?
  3. - En knapt så hyped bog, som vi begge to er vildt glade for?
  4. - You need to read this ASAP!
  5. - Hvilken bog skammer du dig over ikke at have læst?
  6. - Best movie adaption?
  7. - Anbefalet, men endnu ikke læst…?
  8. - En bog, som du er i tvivl om du skal læse?

I er meget velkomne til at lege med og svare på spørgsmålene hvis lysten er der. 

lørdag den 2. maj 2015

'Half Wild' (Half Life #2) af Sally Green

"Nu græder jeg, og jeg ved ikke, om jeg græder af sorg eller glæde, for ham eller for mig selv, eller over min tilknytning til ham, eller på grund af det alt sammen." 

Titel: Halv vild (Half Life #2). Forfatter: Sally Green. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 480. Forlag: Carlsen.

Dette er et anmeldereksemplar fra Carlsen

Nathan har langt om længe mødt sin far, Marcus, og fået de tre gaver, der gør ham til heks. Men han er stadig på flugt fra jægerne, og han må samtidig prøve at finde sin ven Gabriel og redde Annalise, der bliver holdt fanget af den magtfulde og farlige sorte heks, Mercury. Nathans søgen trækker ham ind i en uhellig alliance mellem sorte og hvide hekse, der sammen forsøger at bekæmpe jægerne, der på brutal vis har taget magten over Rådet for Hvide Hekse. Samarbejdet i alliancen plages af tvivl og mistillid, og Nathan befinder sig i en udsat position. 

Men den største trussel mod Nathan er dog måske ham selv. Hvis ikke han kan lære at styre sin nyvundne evne som heks, kan det få katastrofale følger …




Denne bog startede virkelig godt ud! Jeg skulle godt nok lige sætte mig ind i Greens lidt unikke skrivestil igen og i bogens lidt særlige stemning, men da jeg først var inde i det, så kørte det også bare.

Jeg var meget mere fanget af denne bog og kunne bedre følge med i, hvad Green rent faktisk ville med historien.

Nathan er simpelthen vokset  meget siden den første bog. Han er modnet og selvom han stadig ikke altid tænker så rationelt (især når det kommer til en vis hvid heks), så fortsatte han med at vokse på mig.

Marcus, Nathans far, får vi også set mere til i denne bog, og at se de to, far og søn, lære hinanden at kende og knytte et form for (sært) bånd var ret interessant. Jeg var i hvert fald overrasket over, hvilke positive følelser jeg havde, omkring dét at de lærer hinanden at kende. Dét at Nathan finder ud af mere om hans fars liv og det at Marcus rent faktisk viste interesse for sin knægt. Følelser og kuldegys lige dér. 

Selv om siderne nærmest vendte sig selv, var der nogle enkelte steder hvor jeg ikke kunne lade være med at rulle øjne - nærmest så jeg var bange for, at de ville blive siddende bag i hovedet på mig.
Annalise... Hvorfor er hun stadig med? Hun virker så latterligt overflødig efterhånden og jeg tror ærlig talt kun hun er der for at skabe unødig trekantsdrama og lidt mere knald på kampen mellem de to sider (den hvide og den sorte). 

Hun virker så.. Barnlig. Ærlig talt, så kan jeg ikke se hvad den kære Nathan ser i hende, eller hvad forfatteren for den sags skyld ser i karakteren. Jeg er 100% sikker på, at historien ville fungere perfekt uden hende - jeg mener, krigen vil jo være der uanset hvad og ikke engang de hvide hekse gider bruge kræfter på hende... Så hvorfor skal vi? Suk.

Dog blev mine forhåbninger om, at det var i Halv vild, handlingen for alvor ville slå igennem indfriet.

Fortsættelsen var, handlingsmæssigt, meget mere overskuelig for mig at følge med i.
Det virkede som om Green også selv, her i toeren, er kommet rigtig godt ind i historien og det hele var bare generelt mere interessant. 


Titlerne på bøgerne passer faktisk også rigtig godt - så credits til Green dér. Etteren var jo lidt halv dårlig og toeren hér, var simpelthen bare halv vild! Handlingsmæssigt, plotmæssigt og fortællermæssigt - og det vilde fungerede vildt godt!