fredag den 6. marts 2015

"Som stjerner på himlen" - Jennifer Niven

"Jeg går ind i skabet og lukker døren. Jeg forsøger at gøre mig helt lille og ikke lave nogen larm, for hvis jeg gør det, vækker jeg måske mørket, og jeg vil have mørket til at sove.."


Titel: Som stjerner på himlen. Forfatter: Jennifer Niven. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 400. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.

Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.

Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.



"Som stjerner på himlen" en virkelig barsk, men smuk bog. Den omhandler et dystert emne, et mørke der ved nogle kan ses fra øjenkrogen, hvor det ligger og venter på det helt rigtigt øjeblik, øjeblikket hvor det kan overtage hele synet. 

Jeg synes at bogen var så ægte, altså ja - det er en fiktiv fortælling, men en meget realistisk fortælling og på trods af hvor fantastisk det gjorde oplevelsen, gjorde det den også hårdere. Psykiske sygdomme er jo nemlig ikke et emne man ønsker er realistisk, men Jennifer Niven har virkelig behandlet emnet med omhu og hun har formået at beskrive det på en god måde, samt ført meget humor ind over via personen "Finch", så bogen på trods af dens alvorlighed - ikke sugede læseren med ned i et totalt mørke.

Finch og Violet er to virkelig gode hovedpersoner. De har så meget til fælles, men alligevel er de hinandens modsætninger. 
Finch er uden tvivl den der fylder mest, den der præger bogen og læseren mest og den der med sit evige tankemylder, er den der siger mest. Violet er den mere tilbageholdende, hende der på trods af sine tanker og meninger, ikke formår at sætte ord på alt det hun føler. Der hvor Finch sætter ord på alt, fortæller Violet meget med sin stilhed. 
De er begge to i en krig mod fjenden i sit indre, men sammen finder de et frirum, et pusterum - en måde at finde tilbage til livet på, om så bare for et kort øjeblik. 

Det er en bog der har efterladt mig mere eller mindre mundlam - jeg har i hvert fald virkelig svært ved at sætte ord på hele læseoplevelsen. Jeg ved bare, at denne bog gjorde noget ved mig. Den mindede mig om de aller mørkeste stunder jeg har måtte hive mig ud af, men også lyset og glæden jeg fandt, da jeg endelig kom op til overfladen igen.
Den er voldsomt tankevækkende og den efterlod mig ret taknemmelig. Taknemmelig for livet, for lyset og for fremtiden. Den er smækfyldt med barske, men alligevel fine citater og passager (det kan I nogenlunde fornemme ved alle de lapper, jeg har fyldt i den) og den er ganske enkelt en juvel.

"Prædikater som "bipolar" siger: Det her er grunden til, du er som du er. Det her er den, du er. De bortforklarer mennesker og reducerer dem til sygdomme." 
Vær dog beredt på at bogen vil snyde dig. Du vil tro, at du læser en god bog, men pludselig vil det gå op for dig, at bogen er fløjet over de meterhøje hegn der er omkring dit hjerte og lige pludselig sidder du med bævrende læber, et sløret syn og våde kinder. Det vil gå op for dig, at det er en fantastisk bog. Eller det var i hvert fald hvad der skete for mig! 

Og så tag lige energien til at sende et smil afsted mod en person idag (siger grumpy cat, I know) eller måske lidt god karma og en positiv tanke. 


"Du er ikke alene.
Det er ikke din skyld.
Der er hjælp at hente."

6 kommentarer:

  1. Det er bare så fin en forside - og hvilken god idé at bruge post its til at komplimentere den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig bare så flot!
      Mange tak - post itsne har en speciel betydning i bogen og det tænkte jeg, at jeg ville fremhæve på den måde. :)

      Slet
  2. Jeg elskerelskerelsker den bog! Den ramte mig bare så hårdt. Og SÅ smart med de post-its på dine billeder, især med den betydning de har i bogen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også virkelig fantastisk og netop rammende!
      Mange tak. :)

      Slet
  3. Årh, den vil jeg så gerne læse, den bog. Jeg synes den er så fin at kigge på og så har den jo også fået gode anmeldelser! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, gør det! Den er virkeligvirkeligvirkelig god (og flot)! :)

      Slet