lørdag den 28. marts 2015

"Revolution" (Dæmondræberen #3) - Louise Haiberg

"Selv i et evigt liv var lykke et flygtigt begreb..."



Titel: Revolution (Dæmondræberen #3). Forfatter: Louise Haiberg. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 482. Forlag: Tellerup. 

Dette er et anmeldereksemplar fra Tellerup

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg. 

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld. 

For vores skyld…


"Revolution" starter lige på og hårdt! Fortiden har nemlig indhentet Dominic og Syranthia. Deres lykkeboble brister og der opstår nogle problematikker, som de for en gangs skyld ikke kan ordne sammen. Selvom det var spændende og kun bidragede til et mere interessant plot var det virkelig svært som læser, at se dem kæmpe hver for sig, når de endelig var så tæt på målet. Jeg havde selvfølgelig en forestilling om hvad der ville ske, men alligevel sneg en "hvad nu hvis?" tanke sig ind hist og her, hvilket gjorde læseoplevelsen lettere nervepirrende til tider! 

Vi får omsider lov til, i handlingen, at komme ned til den varme underetage og virkelig mærke hvad Helvede indeholder. Dette gjorde bestemt at stemningen var en del grovere og meget mere alvorlig end i de forgængende bøger, men frygt ej, for på en eller anden måde, formåede Dominic at beholde sin sarkastiske humor, der i den grad udløste et grin (eller 10).
Dominics sarkasme, eller som jeg gerne vil kalde den: charme, bliver især brugt overfor beboerne i Helvede og ikke mindst vores kære Lucifar. 
Jep, vi får endelig lov til, at lære Lucifar at kende og selvom han, som forventet, var en sadistisk og makaber nar, var det vildt spændende! Han tilføjede lige det ekstra (blodige) unph og var således med til at skabe den ultimativt nervepirrende afslutning!


I denne bog var der også en ny tilføjelse til POV (point of view) fronten, nemlig Slade.
Slade er en lidt usikker (men MEGET modig ;)) dæmon, der til dagligt sveder rundt i Helvede. Han nyder bare ikke rigtigt at være der og så er han stor fan af vores allesammens Dominic Dæmondræber! Slade var virkelig nem at holde af! Han er så klodset og jeg havde flere gange lyst til at pakke ham ind i bobleplast og føre ham i sikkerhed. Hvilket vist ikke helt er pointen med dæmoner, hmm. På trods af hans usikkerhed er han dog hurtig til at stille sig i fronten og jeg må virkelig sige at han kommer på banen i stor stil og er en fantastisk tilføjelse! 

Benjamin er endelig (for mit vedkommende) til at holde ud. Han er stadig lidt bitter, men han er virkelig vokset på kort tid, hans tanker er relevante og hans vrede og irritation virker ikke overilet, men mere gennemovervejet og berettiget. Jeg var virkelig vild med hans rolle i "Revolution" og han gik fra at være en møgirriterende karakter, til en virkelig stærk karakter. 

Dominic og Syranthia kommer virkelig til at stå på egne ben i denne bog og det var virkelig fedt at se! Som jeg nævnte tidligere nævnt, sker der nemlig ting og sager i denne bog, som de er nød til at få styr på hver for sig, før de kan prøve at få styr på noget sammen.

Bogen runder virkelig serien af på en god måde og selvom der er en åbning her og der, hvilket måske er så vi som læsere, kan bruge vores fantasi lidt (eller som en tanke jeg går og leger med: en mulighed for en spin-off serie dertil, hvis forfatteren engang i fremtiden beslutter sig for at vende tilbage til universet), så går det hele bare op i en helhed. 

Jeg må hellere stoppe før jeg begynder at fortælle jer hvad der rent faktisk sker i bogen... Enden af Dominic og co's eventyr er nemlig nået (snøft) og hvilken fantastisk rejse det har været!
Denne serie har virkelig været en positiv, overraskende og enestående oplevelse. 

Hvis du er til spændende fantasy, smækfyldt med, til tider plat, humor (der selvfølgelig efterlod mig grædende af grin) - så anbefaler jeg dig virkelig at samle denne serie op! 

9 kommentarer:

  1. Jaaaah, du endte (også) med at elske den! :D

    Det var skøn, skøn læsning hele vejen. Generelt har jeg elsket serien om Dominic, men tredje bind her må nok være min ultimative favorit. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig så ubeskriveligt meget. :-D
      Jeg tror faktisk også at dette bind er mit favorit eller bind 1 og 3 ligger side om side (det første bind vil altid være mit første).
      Jeg håber sådan, at du/ I også vil kunne lide mit næste univers. ;-)

      Kh.

      Louise

      Slet
    2. Jaa Katja! Den var virkelig fantastisk og også min favorit! :D

      Åh, jeg er i hvert fald MEGET spændt på dit næste univers Louise. :D

      Slet
  2. Ih, Elsker at du valgte at starte med det citat: 'Selv i et evigt liv var lykke et flygtigt begreb ...' :-D
    Og yay! Her kan jeg skrive et lidt længere tak end på twitter.
    Tusind tak for den fine anmeldelse. Det glæder mig, at du kunne lide afslutningen på historien. Den var nok den sværeste af alle bøgerne at skrive. Det er ikke altid let at sige farvel, især ikke når man forsøger at gøre det med et brag. ;-) Jeg brugte uger på at argumentere mod mig selv og tage mig sammen til at skrive den sidste del ... og så skrev jeg den med tårer i øjnene.
    Jeg holdt også ubeskriveligt meget af Slade og havde altid lyst til at opmuntre ham og sige at han nok skulle klare det. :-/
    Jeg er faktisk også ret nysgerrig efter at vide hvilke 'åbninger' du bemærkede? Jeg er godt klar over at jeg efterlod nogen, både så læserne selv kan få lov til at tænke videre, men også for min egen skyld, hvis jeg nogensinde beslutter at vende tilbage til universet (engang i fremtiden, når jeg ikke har 2-3 andre universet til at rode rundt i knolden).
    Endnu engang tak.
    Kh.
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, sætningen synes jeg også bare passer rigtig godt ind! Især taget hele bogens handling i betragtning. :D
      Det kan jeg godt forstå - det er aldrig let at afslutte noget. Jeg havde det også lidt svært ved at samle bogen op og vide, at nu var det nu - nu var det enden. Du har dog gjort et rigtig flot arbejde med det hele! :)

      Åh, uden at spoile de, der rent faktisk læser kommentarene (ved ikke om sådanne folk findes?), men bl.a. hele "engleradio-invitation" situationen i slutningen, den får vi ikke rigtigt afklaret som sådan - eller det føler jeg i hvert fald ikke. Vi får at vide, at det en brik i det store puslespil, men lige hvor brikken passer ind, ved vi ikke. :D Jeg ved så ikke om det er bevidst, eller om det bare er mig der forestiller mig ting og sager!

      Og det er mig der takker, endnu engang, for en fantastisk læseoplevelse! :)

      Slet
    2. Endnu engang tak. :-D

      Spoiler alert! Til dem, som læser kommentarer.

      Hi Hi, Ja det var en af de åbninger jeg efterlod, både til læserne og mig selv. Tanken bag den var at Dominic nu har udviklet sig så meget at han ikke længere er dæmon, engle eller menneske, men en kombination af alle og at hans uanset hvad er på kurs mod Himlen. Jeg kunne dog bedst lide at forlade ham hvor han er. Midt imellem og helt sin egen.
      Hi Hi. Jeg var sikker på at den åbning du ville nævne var Benjamin og Erik's mulige adgang til Dominics bygning. ;-)

      Ha Ha. Jeg føler mig altid så ovenud lykkelig, når nogen læser mine bøger og gider skrive anmeldelser, så jeg føler helt bestemt at det er mig, som skal takke. ;-)

      Slet
    3. Lige præcis - Dominic er sin helt egen! :)

      Haha, ja den åbning efterlader i hvert fald mulighed for en interessant spin-off, hvis de to nu beslutter sig for at lave ballade! :P

      Og jeg er glad for, at anmeldelserne gør dig glad! :D

      Slet
  3. Det lyder til at være en trilogi, der simpelthen bare må tilføjes ønskelisten. Jeg har vist heller ikke læst nogen serier der handler om dæmoner før, så en gang skal jo være den første ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. En gang skal bestemt være den første - og denne serie er rigtig god at starte ud med! :D
      Jeg håber i hvert fald du giver den et forsøg (og kommer til at lide den), for den er virkelig god. :)

      Slet