onsdag den 4. marts 2015

Nyt på reolen #15

“So, please, oh please, we beg, we pray, go throw your TV set away, and in its place you can install, a lovely bookcase on the wall.” 

Jeg har købt endnu en rumdeler til mine bøger. Denne gang blev det til en 8-rums og så håber jeg, at det kan gå lidt endnu! Næste gang må det blive en 8-rums mere (for der kan stables de 4-rums jeg har, ovenpå (ja, alt foregår på tetris-måden i mit liv)) og derefter er der altså heller ikke plads til flere reoler hvor jeg bor nu..

NÅ, men i anledningen af den nye reol (sådan noget skal jo fejres) endte jeg i boghandleren.. For jeg kan jo ikke købe en ny reol og ikke nye bøger der passer til, vel? Og de der var på vej med posten, synes jeg nemlig ikke talte! 


Der var selvfølgelig gang i det store bogudsalg og på trods af, at jeg i reklamerne intet interessant havde fundet - så endte jeg med at gå derfra med 10 udsalgsbøger.. Hmm.
Det blev til "Ringenes Herre" 1, 2 & 3 - forsiderne synes jeg egentligt er ganske triste, men ryggene er jo SÅ fine og så er de selvfølgelig i hardback.
"Vejen", "A guide to Tolkien", "Warhorse", "The Picture of Dorian Gray", "Her fra min himmel", "Winner Take Nothing" & "Men Without Women". 


Derudover tog jeg lige "Udvalgt" og "Vejen til helvede" med fra boghandlerne og så "I går var i dag i morgen" og "P.S. Jeg elsker dig" købte jeg i Bilka. 


"Som stjerner på himlen" er et anmeldereksemplar fra Alvilda og "Stålhjerte" er et anmeldereksemplar fra DreamLitt.


Og sidst, men ikke mindst er jeg blevet rigtig gode venner med Saxo og deres plusmedlems-fidus! Så derfra har jeg købt "Bloodlines" 1, 2, 3 & 4, "Invaded", "What Happened to Goodbye", "Love, Rosie" og "The Longest Ride" hjem!

Det giver så i alt 24 bøger - og så har jeg endda ikke talt de 3 julebøger min mor har videregivet til mig.. Hov?

Har I købt nogle lækkerier for nylig??

15 kommentarer:

  1. Uh, Jeg håber du kunne lide Udvalgt og mit lille problembarn Benjamin. ;-) (Og jeg ved det ... jeg er håbløs nysgerrig)

    Kh.

    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne virkelig godt lide "Udvalgt", selvom Benjamin var liiiidt belastende. Sure møgunge! :P
      Det er helt okay at være nysgerrig! Anmeldelsen kommer indenfor den næste uges tid. :)

      Slet
    2. Yay! Ha Ha, jeg syntes også han var belastende og jeg omskrev ham flere gange, men jeg endte med at holde af ham, måske netop fordi han krævede så meget arbejde. Det er ikke alle personligheder, som er lige samarbejdsvillige. ;-) Wuhu! Den vil jeg glæde mig til. :-D

      Kh.
      Louise

      Slet
    3. Ja, jeg kunne godt forestille mig, at det kunne være grunden. Du har jo nået at bruge meget tid med ham i skriveprocessen! :P

      Slet
    4. Hi Hi, det gjorde jeg helt sikkert. ;-)

      Slet
  2. Åh det er den bedste fornemmelse at få nye bøger! Jeg var fornylig i Aarhus for at købe bøger. Fik købt 8 bøger. heheeh glæder mig at få fingrene i dem og begynde at læse! :-)

    thuleana.blogspot.com - en blog om bøger og al deres herlighed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Bogkøb = lykken! :)
      Spændende! Jeg håber, at du får nogle gode læseoplevelser!

      Slet
  3. Åh, hvor har du virkelig købt og fået nogle gode bøger på det sidste. Du skal virkelig glæde dig til at læse især "Udvalgt" og "PS: Jeg elsker dig" - det er sådan nogle fantastiske bøger på hver deres måde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. "Udvalgt" læste jeg for nylig og var helt tosset med den! :)
      Åh og "P.S. Jeg elsker dig" er jeg voldsomt spændt på.. Filmen er jo en tårepresser uden lige!

      Slet
  4. Spændende og bredt udvalg du har fået på hylderne:) Der er mange af dem jeg glæder mig til at høre mere om. Jeg går selv og dimler om at købe Dæmondræber-trilogien, men kan ikke helt finde ud af om de er noget for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt dejligt med lidt forskelligt at vælge mellem. :)
      Dæmondræber-trilogien er rigtig god, synes jeg i hvert fald (i hvert fald 1'eren og 2'eren som jeg har læst, men mon ikke 3'eren også er?)! Bøgerne er virkelig humoristiske, på den lidt flabede ungdomsagtige måde og så er det god fantasy! :)

      Slet
  5. Åh, nye bøger? Findes der noget bedre? :D

    Jeg er også faldet pladask i med SAXO's plusmedlemskab. Av av, det var fristende. FOR fristende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det tror jeg faktisk ikke at der gør! Eller det skulle da lige være at læse de nye bøger. :D

      Jeg tror, at jeg vil giftes med plusmedlemskabet - det er jo fantastisk!

      Slet
  6. Jeg kan kun anbefale både P.s. jeg elsker dig og Love, Rosie. 2 af mine absolutyndlingsbøger! :D
    Men hvor skærer det i min øjne at den ene Bloodlines-bog ikke matcher de andre, for jeg er manisk når det handler om at serier skal matche. Var det med vilje, eller? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg glæder mig også til at læse dem!
      Ja, det gør heller ikke mig videre lykkelig, at de er forskellige. Jeg var godt klar over, at det var forskellige udgaver da jeg købte dem, men de havde ikke den der matchede de andre på saxo og jeg var utålmodig - så jeg købte den alligevel. Jeg tænker, at den bliver udskiftet, hvis jeg en dag finder den rigtige udgave. :)

      Slet