tirsdag den 31. marts 2015

Min måned i bøger #9

I marts har jeg læst *drumroll* 15 fine bøger! 


I februar startede jeg på to nye serie eventyr og allerede her i marts sluttede jeg dem... Jeg fik nemlig læst både Richelle Meads "Bloodline" serie færdig og så også Louise Haibergs serie om Dæmondræberen! Derudover fik jeg også endelig købt og læst den tredje og sidste bog i "Unearthly" serien af Cynthia Hand. 3 fantastiske serier, jeg har nydt i høj grad og jeg tænker også, at de skal genlæses en gang i fremtiden.

Jeg fik læst "Stadig Alice" af Lisa Genova - som min mor har anbefalet mig for evigt - og jeg blev virkelig rørt over den skønne historie.
"Stay with me" af J. Lynn var også god, men jeg blev desværre ikke taget med storm, som jeg blev af hendes forgængende bøger..

Melissa Landers inviterede mig endelig med til L'eihr i "Invaded" og Marie Lus "Legend" efterlod mig med et behov for mere.

"Sådan ser lykken ud" af Jennifer E. Smith var en del skuffende, men til gengæld blev jeg positivt overrasket over "Skyggernes bog" af Haidi Wigger Klaris.

Sidst men ikke mindst læste jeg "Tempus Stat" af Nanna Foss - en lille kort novelle i e-bogs format, der handler om tidsrejser og som i den grad gav mig lyst til at læse noget mere skrevet af hende.

Alt i alt synes jeg, at det har været en virkelig god måned fyldt med gode læseoplevelser!

Har marts været en god læsemåned for dig? 

lørdag den 28. marts 2015

"Revolution" (Dæmondræberen #3) af Louise Haiberg

"Selv i et evigt liv var lykke et flygtigt begreb..."



Titel: Revolution (Dæmondræberen #3). Forfatter: Louise Haiberg. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 482. Forlag: Tellerup. 

Dette er et anmeldereksemplar fra Tellerup

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg. 

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld. 

For vores skyld…


"Revolution" starter lige på og hårdt! Fortiden har nemlig indhentet Dominic og Syranthia. Deres lykkeboble brister og der opstår nogle problematikker, som de for en gangs skyld ikke kan ordne sammen. Selvom det var spændende og kun bidragede til et mere interessant plot var det virkelig svært som læser, at se dem kæmpe hver for sig, når de endelig var så tæt på målet. Jeg havde selvfølgelig en forestilling om hvad der ville ske, men alligevel sneg en "hvad nu hvis?" tanke sig ind hist og her, hvilket gjorde læseoplevelsen lettere nervepirrende til tider! 

Vi får omsider lov til, i handlingen, at komme ned til den varme underetage og virkelig mærke hvad Helvede indeholder. Dette gjorde bestemt at stemningen var en del grovere og meget mere alvorlig end i de forgængende bøger, men frygt ej, for på en eller anden måde, formåede Dominic at beholde sin sarkastiske humor, der i den grad udløste et grin (eller 10).
Dominics sarkasme, eller som jeg gerne vil kalde den: charme, bliver især brugt overfor beboerne i Helvede og ikke mindst vores kære Lucifar. 
Jep, vi får endelig lov til, at lære Lucifar at kende og selvom han, som forventet, var en sadistisk og makaber nar, var det vildt spændende! Han tilføjede lige det ekstra (blodige) unph og var således med til at skabe den ultimativt nervepirrende afslutning!


I denne bog var der også en ny tilføjelse til POV (point of view) fronten, nemlig Slade.
Slade er en lidt usikker (men MEGET modig ;)) dæmon, der til dagligt sveder rundt i Helvede. Han nyder bare ikke rigtigt at være der og så er han stor fan af vores allesammens Dominic Dæmondræber! Slade var virkelig nem at holde af! Han er så klodset og jeg havde flere gange lyst til at pakke ham ind i bobleplast og føre ham i sikkerhed. Hvilket vist ikke helt er pointen med dæmoner, hmm. På trods af hans usikkerhed er han dog hurtig til at stille sig i fronten og jeg må virkelig sige at han kommer på banen i stor stil og er en fantastisk tilføjelse! 

Benjamin er endelig (for mit vedkommende) til at holde ud. Han er stadig lidt bitter, men han er virkelig vokset på kort tid, hans tanker er relevante og hans vrede og irritation virker ikke overilet, men mere gennemovervejet og berettiget. Jeg var virkelig vild med hans rolle i "Revolution" og han gik fra at være en møgirriterende karakter, til en virkelig stærk karakter. 

Dominic og Syranthia kommer virkelig til at stå på egne ben i denne bog og det var virkelig fedt at se! Som jeg nævnte tidligere nævnt, sker der nemlig ting og sager i denne bog, som de er nød til at få styr på hver for sig, før de kan prøve at få styr på noget sammen.

Bogen runder virkelig serien af på en god måde og selvom der er en åbning her og der, hvilket måske er så vi som læsere, kan bruge vores fantasi lidt (eller som en tanke jeg går og leger med: en mulighed for en spin-off serie dertil, hvis forfatteren engang i fremtiden beslutter sig for at vende tilbage til universet), så går det hele bare op i en helhed. 

Jeg må hellere stoppe før jeg begynder at fortælle jer hvad der rent faktisk sker i bogen... Enden af Dominic og co's eventyr er nemlig nået (snøft) og hvilken fantastisk rejse det har været!
Denne serie har virkelig været en positiv, overraskende og enestående oplevelse. 

Hvis du er til spændende fantasy, smækfyldt med, til tider plat, humor (der selvfølgelig efterlod mig grædende af grin) - så anbefaler jeg dig virkelig at samle denne serie op! 

tirsdag den 24. marts 2015

"Invaded" af Melissa Landers

"I know how humans love. Their passion burns like a lump of sugar - quick and hot. And when the fire dies, they seek a new flame. They chase sparks instead of collecting the warmth of old embers." 

Titel: Invaded. Forfatter: Melissa Landers. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 356. Forlag: Disney Hyperion. 

Cara always knew life on planet L’eihr would be an adjustment. With Aelyx, her L’eihr boyfriend, back on Earth, working to mend the broken alliance between their two planets, Cara is left to fend for herself at a new school, surrounded by hostile alien clones. Even the weird dorm pet hates her.

Things look up when Cara is appointed as human representative to a panel preparing for a human colony on L’eihr. A society melding their two cultures is a place where Cara and Aelyx could one day make a life together. But with L’eihr leaders balking at granting even the most basic freedoms, Cara begins to wonder if she could ever be happy on this planet, even with Aelyx by her side.

Meanwhile, on Earth, Aelyx, finds himself thrown into a full-scale PR campaign to improve human-L’eihr relations. Humans don’t know that their very survival depends on this alliance: only Aelyx’s people have the technology to fix the deadly contamination in the global water supply that human governments are hiding. Yet despite their upper hand, the leaders of his world suddenly seem desperate to get humans on their side, and hardly bat an eye at extremists’ multiple attempts on Aelyx’s life.

The Way clearly needs humans’ help . . . but with what? And what will they ask for in return?



I denne fortsættelse til Alienated, oplever vi endelig lidt mere af det ydre rum og lad mig sige noget: indtil videre sutter det lidt røv. Altså ja, de er jorden udviklingsmæssigt overlegen og de har skabt ting vi endnu ikke tør drømme om, men.. De kører virkelig rundt i det! De tværer i det og de er nogle idioter omkring det. Så jeg er ikke en stor fan - selvom jeg godt kan følge dem i deres forbeholdenhed for os jordlinge - vi er lidt forkælede og forventer ret meget af verden, men come on, tag os i lære i stedet for at være så onde.. De er lidt som en hel planet af Mean Girls!

Nå, men Aelyx formåede endelig at komme ind på livet af mig, i forhold til i etteren hvor jeg havde det lidt svært med ham. Hans tanker og alt det han gør for at kunne sikre sin fremtid med Cara er altså ovenud fantastisk.

Cara kæmper også sine kampe og hun har en del mere på sin tallerken i denne bog. Det er ikke nemt for hende, at være på planet Mean Girls uden sit livs kærlighed, men hun giver den hele armen! Alt for ham hun elsker, ikke?

I denne bog er der ikke nær så meget tid til romance og deres forhold bliver slet ikke plejet så meget som jeg kunne have ønsket. Jeg kan dog virkelig godt lide deres forhold og måden det hele kører på, så selvom at det ærgrer mig lidt, prioriterer de jo simpelthen bare anderledes. Ja, de savner hinanden og ja de ville ønske de kunne være sammen, men de mister ikke fokusset eller overblikket. De gør hver især alt de kan, for at vise folk at det hele kan fungere mellem mennesker og L'eihrs - selv at undertrykke deres egne følelser og behov. SÅ meget vil de hinanden (og jordens overlevelse, men det er en mindre detalje ;)). 


Hvis vi så ser bort fra den negative smøre jeg startede ud med, med hvor grove vores kære aliens her, så var det fedt at opleve lidt af L'eihr denne gang.
Deres måde at leve på er meget minimalistisk - smagsmæssigt, synsmæssigt og oplevelsesmæssigt. De spiser, træner og klæder sig ens og de sørger for altid at være i topform. Det er egentligt meget kæft, trit og retning agtigt, men det fungerer. Også hele dette samfund har Landers skrevet rigtig godt!

"Invaded" var en virkelig god fortsættelse af historien og jeg er endnu engang forbløffet over de fine beskrivelser og de skønne detaljer. Melissa Landers skriver ganske fantastisk og jeg nyder at vende siderne i hendes bøger. 

søndag den 22. marts 2015

Serie Søndag #12


Seriens hovedperson er pigen Dina. Dinas mor er skammer, det vil sige en person, der har en magisk evne til at se sandheden i andre menneskers øjne. Skammeren fungerer som dommer i samfundet, og selvom det er en ærefuld beskæftigelse, er skammeren socialt isoleret og frygtet. Det er derfor også med blandede følelser, at Dina finder ud af, at hun har arvet sin mors evne. 


Da en ond fyrste har brug for Dinas mors skammerevner, men ikke er tilfreds med resultatet deraf, starter en årelang krig, hvor Dinas og hendes nærmestes liv gentagende gange bliver sat på spil. 


Det er dog ikke kun den onde fyrste, der kan blive et problem for dem - der lurer nemlig andre farer derude... 





"Skammerserien" er en serie min lærer i folkeskolen gentagende gange anbefalede mig at læse. Hun fortalte hvor god den var, hvor meget hun mente at den passede til min smag og min alder. Rebelske Malene tænkte dog: "Niks, nej tak, nope - jeg skal ikke læse noget du anbefaler og slet ikke noget alle andre læser!" Så jeg gik pænt forbi bøgerne hver gang jeg var på skolebiblioteket for at låne nye eventyr og jeg havde det helt fint med det.

Da jeg mange år senere var gået ud af folkeskolen og på det tidspunkt var begyndt (i en kort periode) at låne bøger på hovedbiblioteket, manglede jeg inspiration og endnu engang blev jeg anbefalet at læse Skammerserien - denne gang tog jeg imod den og sank ned i det fantastiske univers Lene Kaaberbøl havde skabt. 
"Hvorfor læste jeg den ikke noget før???" var en tanke der flere gange gik igennem mit hoved, for jeg var opslugt af magien og alt det der hørte med.

Skammerserien er en fantastisk serie der slet ikke kan få nok ros! Det er en serie for børn, men i mine øjne er den aldersløs og bør læses af (næsten) alle. Jeg er i hvert fald stadig afsindigt glad for den og jeg ærgrer mig over, at have snydt mit barnlige jeg for denne læseoplevelse. 


Jeg genlæste for nyligt hele serien, da filmen jo snart udkommer og jeg derfor gerne ville have genopfrisket min hukommelse. Endnu engang blev jeg mindet om hvor skøn denne serie er, hvor spændende og hvor fyldt med magi den er. Den er barsk og den er direkte, men den er også kærlig og fin og den river simpelthen læseren igennem hele følelsesregistret og jeg kan kun forestille mig hvor stærke følelser den vækker i børn.
Det er virkelig bare en bogserie der skal læses og opleves!

Har du læst Skammerserien og elsker du den lige så grænseløst som jeg? 

fredag den 20. marts 2015

"Sådan ser lykken ud" af Jennifer E. Smith

 "Det var nøjagtig, som han havde forestillet sig - som første gang og millionte gang på én og samme tid, som at være lysvågen, som at miste balancen. Men denne gang var det ikke kun ham - denne gang mistede de balancen sammen." 




Titel: Sådan ser lykken ud. Forfatter: Jennifer E. Smith. Udgivelsesår: 2015 (originalt 2013). Sidetal: 368. Forlag: Høst & Søn.

Dette er et anmeldereksemplar fra Plusbog.dk

Hvis skæbnen sendte dig en mail, ville du så svare?

Tænk, hvis du fik en mail - og den viste sig at være fra tidens hotteste hollywoodstjerne ... Det er lidt det, der sker for Ellie O'Neill, da hun ved en fejl modtager en mail fra GDL824@yahoo.com, som spørger, om hun vil lufte hans kæledyrs-gris. Det bliver starten på en intens og sjov emailkorrespondance, hvor de to 17-årige betror hinanden stort set alt, bortset fra deres navne og baggrund. Bag GDL824 gemmer sig nemlig hollywoodstjernen Graham Larkin, og da det går op for ham, at Ellies lille by vil udgøre den perfekte location for hans nyeste film, beslutter han sig for at opsøge hende i virkeligheden. Dette bliver starten på en masse romantiske forviklinger. For kan en stjerne som Graham virkelig få et forhold med en helt almindelig pige til at fungere? Og hvorfor er det, at Ellie for enhver pris vil holdes ude af mediernes søgelys?



Okay, så denne bog var overhovedet ikke som jeg havde håbet den ville være.
Den havde bestemt den søde og sære vibe jeg havde forventet og hovedpersonerne var til dels også ret kære sammen. Deres insta-love var ok, selvom det i al hast måske godt kunne føles lidt tvunget i historien. I mine øjne fungerede deres forhold og ping-pong (og historien generelt) langt bedre på mail. 



Bogen er fin underholdning, men det er vist også bare det... 
Historien når aldrig rigtig et højdepunkt og bagsideteksten kunne næsten lige så godt være et referat af bogen, for ud over svarene på de sidste to spørgsmål, så er der ingen overraskelser, ingen aha-oplevelser og intet vildt bankende hjerte her. 
Samtidig bliver der bygget op til noget større, i forhold til Ellie og hendes problem med at være i medierne, men når det kom til stykket følte jeg at Jennifer bare sprang let over det, uden at afklare det ordentligt. Derudover virkede slutningen også ret flad og jeg synes egentligt ikke at den førte nogle steder hen. Det er en åben slutning, men den virker så ligegyldig, at jeg ikke engang har lyst eller fantasi nok til at forestille mig hvad der så kunne ske fremadrettet. 
Bogen var ikke direkte kedelig - den var bare middelmådig og jeg føler virkelig ikke, at Jennifer fik udnyttet det 
potentiale bogen egentligt havde. 

"Sådan ser lykken ud" er en sød og meget let kærlighedshistorie der måske er ideel at læse, hvis du en eftermiddag trænger til en hurtig getaway og måske lidt sukkersød ungdomskærlighed. Dog er jeg ikke i tvivl om, at selv om jeg fandt bogen ok, så er det en der hurtigt vil falde i baggrunden - ja måske endda helt gå i glemmebogen, hvilket jeg virkelig synes er ærgerligt. 

onsdag den 18. marts 2015

Boglige vaner #4 - Æselører

Æseløre eller bogmærke?


For et stykke tid siden genlæste jeg nogle bøger hvor det var tydeligt, at jeg havde foldet hjørner som om mit liv afhang af det og jeg blev nærmest ramt af små ticks i ansigtet hver gang jeg bladrede forbi disse sider. 

Jeg har for evigt og altid lavet æselører. Jeg har slet ikke tænkt over det, men bare foldet hjørnet jeg var nået til når det har været tid til at lukke bogen i og det var det.
Men helt uden at jeg har lagt mærke til det, er jeg stoppet med at folde hjørner. 
Jeg bukker ikke længere en side hvis der er noget jeg skal huske, eller for at markere hvor jeg er nået til. Nej, nu bruger jeg pludselig bogmærker - faktisk bruger jeg oftest ingenting og så noterer jeg på Goodreads hvor langt jeg er nået og jeg bruger klisterdimser (index fane tingelingere i masser af farver? Ja pas...) hvis der er citater, sider eller passager jeg vil huske.

Det mest finurlige er, at jeg faktisk ikke ved hvornår eller hvorfor dette har ændret sig.. Jeg ved bare, at jeg nu gyser ved tanken om det og at jeg ikke kan se mig selv gøre det ved nogen bøger nogensinde igen. 

Hvad med dig? Er du ivrig med bogmærker og andre skadefri metoder, der markerer hvor langt du er nået? Eller finder du charme i at folde hjørner? 

tirsdag den 17. marts 2015

'Legend' (Legend #1) af Marie Lu

"Jeg tvinger mig selv til at se på, mens de forsøger at banke oplysninger ud af ham. Jeg er nødt til at lære det, blive fortrolig med det, vænne mig til det." 




Titel: Legend (Legend #1). Forfatter: Marie Lu. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2011). Sidetal: 320. Forlag: Carlsen.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen.

I det der engang var den vestlige del af USA ligger nu Republikken, en stat i konstant krig med de omkringliggende nationer. I samfundets øverste og rigeste cirkler bliver den femtenårige June forberedt på og trænet til en strålende militær karriere. Ikke så langt væk, er den jævnaldrende Day vokset op i slummen, men lever nu som flygtning, jaget og eftersøgt som en af Republikkens farligeste kriminelle.

Deres verdener ligger så langt fra hinanden, som tænkes kan, men alligevel bliver deres skæbner spundet sammen, da Junes bror, Metias, bliver myrdet - og Day er den hovedmistænkte. Optændt af hævntørst og villig til at bruge beskidte midler kaster June sig ud i jagten på Day, der må løbe hurtigere end nogensinde før, ikke bare for at redde sig selv, men også sin familie.

Efterhånden som June kommer tættere og tættere på Day opdager de dog hver især, at der måske er andre ting end mordet på Metias, der binder dem sammen. Men det er dybt begravet og dødsensfarlig viden, som Republikken vil gøre ALT for at bevare gemt.




I Legend følger vi to personer - Day, vores helt og June, vores heltinde - og bogen kører skiftevis mellem deres POV's. Jeg synes virkelig, at det fungerede godt og at de to hovedpersoner komplimenterer hinanden virkelig fint.
Day er fra slummen, set ned på og alligevel er han en mange folk ser op til - for han vil ikke finde sig i det. Han kæmper for retfærdighed og for en bedre fremtid. June derimod, er vokset op under bedre forhold og er en lovlydig kæledægge der ved bedre end at sætte spørgsmålstegn ved sine overordnede. Ja hun trykker på nogle røde knapper her og der, men ikke for at udfordre ledelsen - nej, for at udfordre sig selv. June er kold, lidt af en kælling og hun er sådan cirka ret fantastisk. 

Altså ikke fordi jeg er helt nede med hendes heksejagt eller hendes robot-agtige tilværelse og væremåde, men netop fordi at i sådan en tilværelse, kræver det lidt ekstra mojo/jazz at tænke lidt selv - og det formår hun altså! 

Handlingen foregår i en fremtidig, dystopisk del af verden og er virkelig interessant. Jeg synes måske, at der mangler nogle detaljer her og der, men jeg kan forestille mig at de kommer senere i serien. I hvert fald har Marie bygget universet fint op og jeg havde ikke svært ved at forestille mig hovedpersonernes omgivelser, hvilket kun gjorde læseoplevelsen bedre.


Jeg fandt desværre bogen ret forudsigelig, hvilket ikke efterlod nogle overraskelses-øjeblikke og derfor nåede jeg heller ikke til et punkt hvor nerverne var ved at tage over - hvilket jeg faktisk synes er ærgerligt. Det var lige det sidste unfph der for mig manglede, for at gøre bogen helt fantastisk.

Med det sagt, så er Legend en virkelig god bog, som jeg fik fortæret alt for hurtigt.
Marie Lu har lagt en stærk bund for en trilogi og jeg glæder mig meget til at det næste bind i serien bliver oversat! 

lørdag den 14. marts 2015

"Stadig Alice" af Lisa Genova

"Hun holdt vejret og ventede på at han skulle se tilbage på hende. Måske ville han aldrig se på hende på samme måde igen og se at hun stadig var Alice." 


Titel: Stadig Alice. Forfatter: Lisa Genova. Udgivelsesår: 2011 (originalt: 2007). Sidetal: 320. Forlag: Cicero. 

Alice Howland er stolt af det liv, hun har skabt sig. I en alder af 50 år er hun professor ved Harvard, og også i privatlivet er alt, som det skal være: Hun og manden John har et stærkt og kærligt ægteskab, og deres tre børn er godt i gang med deres karrierer. Alice synes godt nok, at hun en gang imellem kan være lidt glemsom, f.eks. pludselig at stå i køkkenet og så have glemt, hvad hun egentlig skulle derude. Men helt ærligt, hvem kender ikke den situation?

Først da Alice står på et gadehjørne i det kvarter, hvor hun har boet i en menneskealder, og ikke aner, hvordan hun kommer hjem, indser hun, at noget er rivende galt. Diagnosen Alzheimers slår fuldstændig benene væk under hende og familien. Med ét slag er hele det velordnede, dejlige og tjekkede liv vendt på hovedet, og forude venter kun mørket. Men selv om sygdommen skrider ubønhørligt frem, er alt ikke negativt. De små glæder i livet begynder at fylde mere, og Alice og hendes familie lærer at prioritere helt anderledes nu, hvor tiden sammen er knap.



Av mit hjerte.. 

Denne bog købte jeg til min mor for omkring to år siden, fordi jeg synes hun skulle forkæles og fordi den virkelig lød som noget for hende. Hun læste den kort tid efter og har anbefalet den til mig i hvert fald det seneste års tid. Jo, jeg havde tænkt mig at læse den på et tidspunkt, men ikke foreløbig - eller det var i hvert fald planen, indtil jeg så at den ramte biograferne her i marts. 

Jeg fandt derfor bogen på mors reol, tog den roligt ned, åbnede den og forsvandt i den.
Og hvilken vidunderlig, men forfærdelig beslutning det var!
Det var ikke fordi jeg på noget tidspunkt åbnede totalt for sluserne og tilsølede bogen med mine salte tårer, det var mere som om at mine tårekanaler med jævne mellemrum besluttede sig for at fugte mine kinder. 

"Stadig Alice" er en barsk historie, hvor vi som læsere får lov til at følge med fra sidelinjen, mens Alice stille og roligt mister overblikket og evnen til at gøre de ting, hun før har været i stand til uden at blinke.
Genova skriver ganske flot og fangende. Jeg var der, sammen med Alice og sammen med hendes mand og børn. Jeg gav et ekstra skulderklap, et ekstra kram og lidt ekstra kærlighed til denne stakkels familie i den hårde tid og jeg følte med dem.
Historien var ikke svær at forestille sig, for der er ikke noget overnaturligt over den, tværtimod var den meget virkelighedsnær og tanker som "hvad nu hvis" fandt nemt vejen til min hjerne.

Mens jeg var ganske væk i bogen, dennes barske emne og handling, var der især en enkelt ting jeg havde det lidt svært med og hvis ikke du har læst bogen, bør du springe dette afsnit over. 
Igennem det meste af bogen har Genova bygget denne "selvmords" mulighed op. Alice tjekker sin blackberry for nogle spørgsmål hver dag og den dag hun ikke længere kan svare på disse, har hun en løsning klar, men.. Når det kommer til stykket, kan hun ikke længere huske det (på grund af sin demens-tilstand) og bum. Det var det. Så hører vi ikke mere til det. John, hendes mand, stiller også nogle af de spørgsmål hun har på blackberryen, så det kunne godt virke som om, at han er klar over hvad der foregår, men igen hører vi intet nærmere. Og det irriterede mig simpelthen bare - at Genova åbnede op for noget så alvorligt, men ikke fik det rundet af, eller i det mindste afdækket det bedre.

Bortset fra ovenstående, så var det en virkelig fantastisk bog og jeg kan slet ikke forstå, at jeg har undgået den så længe. Nu vil jeg se frem til at se filmen - selvfølgelig med min kære moder - og jeg håber, at jeg får styr på tårekanalerne inden da. 

"Jeg har Alzheimers. Hvad fanden er din undskyldning?" 

torsdag den 12. marts 2015

"Fangirl" af Rainbow Rowell

“Just... isn't giving up allowed sometimes? Isn't it okay to say, ‘This really hurts, so I’m going to stop trying’?”
“It sets a dangerous precedent.”
“For avoiding pain?”
“For avoiding life.”



Titel: Fangirl. Forfatter: Rainbow Rowell. Udgivelsesår: 2014 (originalt: 2013). Sidetal: 461. Forlag: Pan Macmillan. 

Cath and Wren are identical twins, and until recently they did absolutely everything together. Now they're off to university and Wren's decided she doesn't want to be one half of a pair any more - she wants to dance, meet boys, go to parties and let loose. It's not so easy for Cath. She's horribly shy and has always buried herself in the fan fiction she writes, where she always knows exactly what to say and can write a romance far more intense than anything she's experienced in real life.

Now Cath has to decide whether she's ready to open her heart to new people and new experiences, and she's realizing that there's more to learn about love than she ever thought possible ...

A tale of fanfiction, family, and first love.




Cath, hovedpersonen, er noget af en mundfuld.
Hun er en typisk teenager på den måde, at hun ikke vil indse at fejlen måske, bare måske, ligger ved hende en gang i mellem, frem for ved alle andre og hun har virkelig svært ved at acceptere, at tiden går og at tingene ændrer sig. I mange situationer havde jeg lyst til at lappe hende en og få hende til at se, at verden er så meget større og mulighederne flere. 

Selvfølgelig kan jeg godt følge Cath i, at det er svært at vænne sig til en hel ny tilværelse og at ønsket om at bibeholde en del af "sit gamle liv" er stort, så bare noget kan føles som det plejer og jeg kunne derigennem bedre forestille hvor Rowell ville hen med denne karakter. Da jeg så (endelig) havde vænnet mig til, hvor ondt Cath havde af sig selv, så kunne jeg også bedre se bort fra det og nyde historien som den var.

Jeg elsker, elsker, elsker hele ideen med at hun er en fangirl, har sin egen fanside og skriver fanfiction! Hvor mange skønne bøger har jeg ikke læst, hvor jeg har sukket og digtet lidt videre på historien bagefter (okay, aldrig i et så massivt omfang, men du ved hvad jeg mener!) og ønsket at nogle detaljer i bøgerne var en anelse anderledes? Hele konceptet var enormt hyggeligt og selvom jeg aldrig helt faldt for Simon Snow *host* Harry Potter *host host*, så nød jeg alligevel at være en del af det!

Alt i alt var "Fangirl" en god læseoplevelse og hvis ikke Cath havde givet mig kuller fra starten, så havde bogen bestemt også potientale til at være fantastisk. 



"I don’t trust anybody. Not anybody. And the more that I care about someone, the more sure I am they’re going to get tired of me and take off."

mandag den 9. marts 2015

"Udvalgt" (Dæmondræberen, #2) af Louise Haiberg

"Endnu en dæmon sprang hujende frem mod mig. Helt ærlig, var de fuldstændig blæst oveni? Man sprang sgu ikke hujende frem mod en modstander. Det var fandeme ingen udfordring for mig når de venligt advarede mig om deres kommende angreb." 



Titel: Udvalgt (Dæmondræberen #2). Forfatter: Louise Haiberg. Udgivelsesår: 2014. Sidetal: 416.


Mit navn er Benjamin.

Jeg er nephilim … et blandingsbarn.

Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig.
Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv.

I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu,
og minderne har givet mig et mål:
Dæmonen Dominic.

Hans undergang bliver min frihed.




Jeg var endnu engang fuldstændig opslugt af Louise Haibergs fortælling om engle og dæmoner - denne gang med en lille tilføjelse af en komplet møgunge: Benjamin.
Lad os lige få ham ud af verden først, så jeg kan fokusere på det der gjorde mig glad! Benjamin er en klaphat. Han er grov, han tænker sig ikke om og jeg kunne slet ikke lide, at han ikke kunne lide Dominic (overprotective much?). Jeg sad og rystede på hovedet af ham, skældte ham ud og bad ham om at smutte flere gange, men. Men men men! Benjamins rolle i bogen er så udført og absolut en rolle der krydrede bogen pokkers meget. Jeg endte faktisk med at blive glad for møgungen, måske fik jeg lidt ondt af ham, for det er vil ikke nemt at være så tykhovedet (eller at gå igennem det, som han går igennem) og på trods af jeg stadig er vred (han er altså alt for hård ved stakkels Dom), så nød jeg at være vred på ham - giver det overhovedet mening? Det håber jeg det gør.

Syranthia ser vi også meget mere til i denne bog og det var fantastisk. Jeg elsker hendes temperament og hendes rolle i bogen. Hende og Dominic komplimenterer hinandens person gevaldig meget og jeg elsker at deres roller fungerer så godt sammen.

Dominic var endnu engang hammer sjov og hans sarkastiske humor og udbrud fik mig til at fnise flere gange.
Etteren var dog sjovere og toeren lidt mere alvorlig. Vi oplever en del af Dominics flash-backs her i denne bog, der faktisk efterlod mig lidt dumbstruck - jeg havde SLET ikke overvejet, at det var en fortid han kunne have og flashbacksne efterlod mig mere hengiven og glad for karakteren Dominic. Han er altså min favorit dæmon of all times! 



"Hvis hun havde et problem, kunne hun sgu bare smutte, jeg behøvede ikke at snakke.
 Jeg kunne finde på en million andre ting der ville være ti gange mere underholdende.
Selv at genoptage min gamle broderihobby ville være sjovere."

Dette var endnu en fuldstændig gennemført bog fra Haibergs side og nu venter jeg bare endnu engang (u)tålmodigt på at fortsættelsen rammer mit dørtrin!

fredag den 6. marts 2015

"Som stjerner på himlen" af Jennifer Niven

"Jeg går ind i skabet og lukker døren. Jeg forsøger at gøre mig helt lille og ikke lave nogen larm, for hvis jeg gør det, vækker jeg måske mørket, og jeg vil have mørket til at sove.."


Titel: Som stjerner på himlen. Forfatter: Jennifer Niven. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 400. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.

Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.

Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.




"Som stjerner på himlen" en virkelig barsk, men smuk bog. Den omhandler et dystert emne, et mørke der ved nogle kan ses fra øjenkrogen, hvor det ligger og venter på det helt rigtigt øjeblik, øjeblikket hvor det kan overtage hele synet. 

Jeg synes at bogen var så ægte, altså ja - det er en fiktiv fortælling, men en meget realistisk fortælling og på trods af hvor fantastisk det gjorde oplevelsen, gjorde det den også hårdere. Psykiske sygdomme er jo nemlig ikke et emne man ønsker er realistisk, men Jennifer Niven har virkelig behandlet emnet med omhu og hun har formået at beskrive det på en god måde, samt ført meget humor ind over via personen "Finch", så bogen på trods af dens alvorlighed - ikke sugede læseren med ned i et totalt mørke.

Finch og Violet er to virkelig gode hovedpersoner. De har så meget til fælles, men alligevel er de hinandens modsætninger. 
Finch er uden tvivl den der fylder mest, den der præger bogen og læseren mest og den der med sit evige tankemylder, er den der siger mest. Violet er den mere tilbageholdende, hende der på trods af sine tanker og meninger, ikke formår at sætte ord på alt det hun føler. Der hvor Finch sætter ord på alt, fortæller Violet meget med sin stilhed. 
De er begge to i en krig mod fjenden i sit indre, men sammen finder de et frirum, et pusterum - en måde at finde tilbage til livet på, om så bare for et kort øjeblik. 

Det er en bog der har efterladt mig mere eller mindre mundlam - jeg har i hvert fald virkelig svært ved at sætte ord på hele læseoplevelsen. Jeg ved bare, at denne bog gjorde noget ved mig. Den mindede mig om de aller mørkeste stunder jeg har måtte hive mig ud af, men også lyset og glæden jeg fandt, da jeg endelig kom op til overfladen igen.
Den er voldsomt tankevækkende og den efterlod mig ret taknemmelig. Taknemmelig for livet, for lyset og for fremtiden. Den er smækfyldt med barske, men alligevel fine citater og passager (det kan I nogenlunde fornemme ved alle de lapper, jeg har fyldt i den) og den er ganske enkelt en juvel.

"Prædikater som "bipolar" siger: Det her er grunden til, du er som du er. Det her er den, du er. De bortforklarer mennesker og reducerer dem til sygdomme." 
Vær dog beredt på at bogen vil snyde dig. Du vil tro, at du læser en god bog, men pludselig vil det gå op for dig, at bogen er fløjet over de meterhøje hegn der er omkring dit hjerte og lige pludselig sidder du med bævrende læber, et sløret syn og våde kinder. Det vil gå op for dig, at det er en fantastisk bog. Eller det var i hvert fald hvad der skete for mig! 

Og så tag lige energien til at sende et smil afsted mod en person idag (siger grumpy cat, I know) eller måske lidt god karma og en positiv tanke. 


"Du er ikke alene.
Det er ikke din skyld.
Der er hjælp at hente."

onsdag den 4. marts 2015

Nyt på reolen #15

“So, please, oh please, we beg, we pray, go throw your TV set away, and in its place you can install, a lovely bookcase on the wall.” 

Jeg har købt endnu en rumdeler til mine bøger. Denne gang blev det til en 8-rums og så håber jeg, at det kan gå lidt endnu! Næste gang må det blive en 8-rums mere (for der kan stables de 4-rums jeg har, ovenpå (ja, alt foregår på tetris-måden i mit liv)) og derefter er der altså heller ikke plads til flere reoler hvor jeg bor nu..

NÅ, men i anledningen af den nye reol (sådan noget skal jo fejres) endte jeg i boghandleren.. For jeg kan jo ikke købe en ny reol og ikke nye bøger der passer til, vel? Og de der var på vej med posten, synes jeg nemlig ikke talte! 


Der var selvfølgelig gang i det store bogudsalg og på trods af, at jeg i reklamerne intet interessant havde fundet - så endte jeg med at gå derfra med 10 udsalgsbøger.. Hmm.
Det blev til "Ringenes Herre" 1, 2 & 3 - forsiderne synes jeg egentligt er ganske triste, men ryggene er jo SÅ fine og så er de selvfølgelig i hardback.
"Vejen", "A guide to Tolkien", "Warhorse", "The Picture of Dorian Gray", "Her fra min himmel", "Winner Take Nothing" & "Men Without Women". 


Derudover tog jeg lige "Udvalgt" og "Vejen til helvede" med fra boghandlerne og så "I går var i dag i morgen" og "P.S. Jeg elsker dig" købte jeg i Bilka. 


"Som stjerner på himlen" er et anmeldereksemplar fra Alvilda og "Stålhjerte" er et anmeldereksemplar fra DreamLitt.


Og sidst, men ikke mindst er jeg blevet rigtig gode venner med Saxo og deres plusmedlems-fidus! Så derfra har jeg købt "Bloodlines" 1, 2, 3 & 4, "Invaded", "What Happened to Goodbye", "Love, Rosie" og "The Longest Ride" hjem!

Det giver så i alt 24 bøger - og så har jeg endda ikke talt de 3 julebøger min mor har videregivet til mig.. Hov?

Har I købt nogle lækkerier for nylig??

søndag den 1. marts 2015

Min måned i bøger #8

 Februar har været gavmild med lækre læseoplevelser og jeg har har været på hele 12 fantastiske rejser!


Jeg har genlæst "I mørket" og "Fri" af E.L. James, samt Skammerserien af Lene Kaaberbøl.
Det var nogle fantastiske gensyn, især med Lene, da det efterhånden er mange år siden, jeg befandt mig i hendes skammer-univers. Ligeledes som med Fifty Shades, genlæste jeg Skammerserien da filmen snart rammer biograferne og jeg lige ville have genopfrisket min hukommelse.

Jeg fik endelig færdiglæst Beautiful Creatures serien og jeg fik heldigvis genoplivet min kærlighed til serien. Jeg har nemlig i lang tid undgået dem, da filmatiseringen af etteren simpelthen fik mig skræmt væk. Jeg er dog meget glad for, at jeg endelig tog mig sammen og fik skubbet den film lang-pokker-i-vold!

Jeg har været på et fantastisk eventyr med Neil Gaiman og I kan læse min anmeldelse af "Stardust" her og jeg så har læst den barske og tankevækkende bog "Som Stjerner på Himlen" af Jennifer Niven.

"Den som Tøver" af Astrid Helse-Fjeldgren og "Stålhjerte" af Brandon Sanderson inviterede mig ud på en rejse ind i en anden udgave af vores verden, som jeg nød - også selvom jeg håber, at vi ALDRIG ender i samme skæbne i forhold til verdens situationen, som de i bøgerne.

Og så fik jeg åbnet op for to nye eventyr nemlig "Bloodlines" af Richelle Mead - en forfatter jeg holder meget af grundet hendes "The Vampire Academy" serie, samt "Dæmondræberen" af Louise Haiberg - en bog der bragte noget af min kærlighed til det paranormale/dark fantasy tilbage.

Jeg kan slet ikke få hænderne ned over de skønne bøger jeg har ladet mig synke ned i, i denne måned og jeg kan derfor heller ikke vælge, hvilken der har gjort størst indtryk på mig - for det har de næsten alle på hver deres måde.

Men hvad med dig - har din måned været lige så fyldt med skønne læseoplevelser som min?