tirsdag den 24. februar 2015

"Stålhjerte" (Reckoners #1) - Brandon Sanderson

"Nogle gange, søn" sagde min far, og frigjorde mine fingre, "bliver man nødt til at hjælpe heltene på vej." 



Titel: Stålhjerte. Forfatter: Brandon Sanderson. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2013). Sidetal: 376. Forlag: DreamLitt.

Denne bog er et anmeldereksemplar fra DreamLitt

I en nær fremtid har nogle mennesker fået særlige evner. De er forvandlet til episke, som styrer verden med hård hånd. Det tidligere Chicago er henlagt i evigt mørke og regeres hensynsløst af en af de mest magtfulde episke i verden. Stålhjerte.

En lille gruppe frihedskæmpere nægter dog at underlægge sig de episkes styre og forsøger at udkæmpe en næsten umulig kamp mod overmagten. Da den unge David slutter sig til "Fortropperne" ændres magtbalancen, for David bærer på en hemmelighed, der kan være med til at styrte Stålhjertes regime. 



”Stålhjerte” er en rå og eksplosionsfyldt bog der foregår i et vildt tempo. Overraskende vildt faktisk og jeg måtte stoppe op ind i mellem, for lige at få pusten og få dannet et overblik over handlingen so far.
Problemet var ikke at bogen var FOR vild, nærmere at forfatteren Brandon er – han er så vild til at skrive, at han fik revet mig direkte ind i handlingen, som var jeg selv en episk – måske en illusionist – så jeg kunne være en flue på væggen.

Jeg var så overrasket, for uden at have tænkt over det, havde jeg halvt forberedt mig på en ungdomsbog til det lidt yngre, mandlige publikum – men der tog jeg fejl!
David er en elskværdig hovedperson, der på trods af at have brugt over halvdelen af sit liv på at forberede en hævnerrig plan, ikke er blevet til en sur og bitter knægt, ingen af os læsere kan holde ud at være i lokale med. Tværtimod. Han virker, uden at han selv vil stå ved det, fyldt med håb og forventninger til en bedre fremtid. Han er smækfyldt med de mest underlige ”metaforer”, der fremkaldte fnis og hovedrysten i seriøse situationer.

De øvrige af fortropperne er også virkelig lette at holde af, de har hver især deres små finurligheder og Brandon har gjort det så let for læseren at komme ind på livet af hver af dem, hvilket er fantastisk imponerende gjort af ham, for jeg stod lige pludselig og holdt af hele 6 personer. Er I klar over hvor svært det er, i en dystopisk/sci-fi agtig bog, at knytte sig til så mange? Håbet om at alle kom usikre igennem historien var ved at knuse mig!

Jeg sad til slut med en forbandet følelse og havde lyst til at råbe ”JEG VIDSTE DET, JEG VIDSTE DET, JEG VIDSTE DET! ”, men i stedet for at føle irritation over, at have haft en fornemmelse omkring slutningen, så kunne jeg kun tænke ”Hvornår kommer fortsættelsen ud? ” For jeg bliver for fanden nød til at vide hvad pokker der sker nu!

Så DreamLitt, en lille bøn til jer: få den på banen og få den ud, for jeg hungrer efter mere! 

6 kommentarer:

  1. Årh, den tror jeg, at jeg er nødt til at læse! Tak for en lækker anmeldelse :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, at du vil nyde den så! :D Selv tak for lækker respons!

      Slet
  2. Glæder mig til at læse den. Er spændt på hvordan Sandersons sci-fi er og hvordan det bliver at læse ham på dansk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er i hvert fald (som du kan læse) positivt overrasket! Jeg håber, at du vil komme til at kunne lide den! :)

      Slet
  3. Tak, nu blev jeg endnu mere nysgerrig mht. handlingen i bogen! :D
    Glæder mig til at læse den på et tidspunkt.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for! :D Jeg håber, at du vil finde den lige så god, som jeg gjorde! :)

      Slet