torsdag den 12. februar 2015

"Den som tøver" (Terra Nova #1) - Astrid Heise-Fjeldgren

"..Åh, menneskenes latterlige håb, giv dem lidt håb, giv dem lidt medgang, giv dem en luftlomme og en minipas med billeder af familien og adgang til at spille Piss Off. Så glemmer de, at skibet er ved at synke."



Titel: Den som tøver (Terra Nova #1). Forfatter: Astrid Heise-Fjeldgren. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 340. Forlag: Gyldendal.
Denne bog er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

På storskærmen nåede jeg at få et glimt af min far, smilende i sin Mine-uniform, inden et billede af mig tonede frem. Jeg fik hurtigt vendt mig væk og trak huen godt ned i panden. ” … hvis nogen ser min søn … ” Min fars smil var væk, og han stirrede dødsensalvorlig ind i kameraet. ”Du skal vide, Aik, at der altid vil være en plads til dig her.”

Magthaverne i Oplandet har sat firmaet KK til at styre befolkningen med hård hånd. Elitens unge bliver sendt i Minerne for at få den pfekte uddannelse, mens de overflødige anbringes i lejre. Aik er sikret i Minerne sammen med sin far, men hvad er der blevet af hans mor og søster? Og er hans bedste ven endt i en af lejrene? Aik flygter fra Minerne og sin fars løgne for at finde svar på sine spørgsmål. Men før han ved af det, er han blevet en del af en oprørsgruppe, som planlægger en farlig aktion, der skal få folk til at vågne op og gennemskue KK's propaganda.
 


Aik er en lidt anderledes hovedperson. Han starter ud lettere ynkelig og han har ikke et særligt behov for at spille helt, men han ender, helt ubevidst, alligevel med at være en form for helt. En man kan regne med, selvom han i princippet bare gerne vil løse sine problemer/finde svar på sine spørgsmål og så holde sig i baggrunden og håbe på, at det hele flasker sig.
Måske er det det, der gør at han er mere tiltalende som hovedperson? Han ønsker ikke at være en del af det her, men han bakker bestemt heller ikke ud, når han alligevel ender i det. Han tilpasser sig og han er bestemt en karakter der udvikler sig meget i løbet af bogen!

Astrid har bygget en meget spændende dystopisk verden op og selvom vi har set meget til dystopiske historier de seneste år, synes jeg at hendes skiller sig ud fra mængden.
Det er en blanding mellem en hovedperson, der egentligt ikke er med på vognen der kræver forandringer med det samme - også selvom han sætter spørgsmålstegn ved alt - og så har det også en god portion at gøre, med måden bogen er skrevet på. Den er skrevet sådan at Aik ser tilbage på begivenhederne, hvilket var lidt forvirrende i starten, for der kom nogle glimt af nutiden ind i mellem, der gjorde at jeg fik nye spørgsmål, men ikke helt svarene derpå.
Det er tydeligvis en serie, hvor svarene og løsningerne kommer gradvist - også i de næste bøger.
Derfor kan I vel forstå, at selvom bogen ingen cliffhanger havde som sådan, så er jeg blevet efterladt uden svar. Det mest forvirrende for mig er, at det slet ikke er på en irriterende måde (jeg haderhaderhader normalt ubesvarede spørgsmål/uopklarede situationer), nej tværtimod glæder jeg mig bare endnu mere til fortsættelsen!

Den kræver lidt koncentration, netop fordi man ikke får alle svar eller forklaringer med det samme, men det er en virkelig interessant bog og hvis du nu vil prøve en dystopisk historie, med en anderledes fortællingsmåde og en måske lidt atypisk hovedperson, så giv denne bog et forsøg.

2 kommentarer:

  1. Uh! :) Jeg har den liggende i min vindueskarm, ventende på at jeg får tid. Alle de bøger man gerne vil læse altså, det er jo umuligt at følge med. :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det bestemt! :D
      Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den! :)

      Slet