søndag den 18. januar 2015

Serie Søndag #10


Fifty Shades er en serie efterhånden alle kender til.
Den handler om den smukke, lidt usikre og uskyldige Anastasia Steele, der ved et tilfælde bliver præsenteret for den lækre, dygtige og egentligt ret intimiderende Christian Grey.
Mr. Grey bliver interesseret i Miss Steele, men ikke på "jeg-vil-give-dig-guld-og-grønne-skove" måden (eller, måske lige bortset fra det med guldet). Han er ikke interesseret i at skabe den typiske forstadsdrøm, eller eventyret om prinsen på den hvide hest - tværtimod.
Han vil nemlig gerne have hende - på den hårde måde. Ingen kærlighed og ingen ømhed, men derimod råhed og dominerende sengelege. På trods af sin skepsis, bliver Ana hurtigt trukket ind i Greys mørke og anderledes univers, men hun ved hun ikke er garanteret en fremtid med ham.
Kan hun holde sig tilbage og holde sine følelser i skak? Og kan Grey undvære Ana, når først de er blevet involveret?


Da der nu kun er en lille måneds tid til, at den første film i serien udkommer, besluttede jeg mig for, at det var på tide, at introducere Ana & Grey for Serie Søndag. 

Disse bøger er der en del blandede meninger om, netop fordi der er en hårdhed og fordi Grey ikke er den typiske romantiske "hej-skat-her-er-blomster-og-chokolade" mand.
Han er barsk, han er grov, han har en mørk fortid og et bittert verdenssyn. Han nyder at dominere, til tider at påføre smerte og han er en arrogant nar-røv. Men.. men.. Mig og troubled guys, eh'? Jeg kan slet ikke lade være med at se ham som en "sag". At se hvor meget han kunne rykke sig, ved bare at åbne sig op og lade nogen tage sig af ham - lige præcis som Ana gør.
Ja Ana lader sig trumle ned af manden og nej han er ikke ligefrem giftemateriale i etteren, men han gør altså "reglerne" klare og han holder sin del af aftalen. Nå, nok om det.

Denne serie læste jeg på ganske kort tid, fordi historien simpelthen fangede mig hammer hurtigt.
Den erotiske del af historien er til dels frækt og jeg synes slet ikke, at den er så slem, som folk går og nævner. Nej, det er ikke bare kys-missionær-støn-slut, men det er jo heller ikke fordi han er en bøddel der føler sig nødsaget til at smække en galge op for at blive tændt.
Det jeg tror der gør, at folk synes de erotiske scener er så voldsomme, er at Grey i starten ikke har følelser involveret - han er kold overfor det der kærlighed.

I starten kunne jeg godt lide at Ana var den underdanige og at Christian viste hende "vej". Senere hen synes jeg det var fedt at se, hvordan hun udviklede sig af at være i hans nærvær og hvordan han, selvom han ikke selv elskede ideen om det, blev mere menneskelig af at være sammen med hende.
Den måde de voksede sammen og på trods af en masse voldsomme sammenstød, alligevel fandt en gylden mellemvej. De er begge to villige til at ofre ting, for at gøre det bedre for den anden og ja, så kan det godt være at de har en del psykiske problemer begge to, men det må da være kærlighed, ikke? Eller et lidt fucked up eksempel på det i hvert fald.

Jeg håber i hvert fald, at jeg kan nå, at genlæse den første bog inden jeg skal ind og se den d. 14. februar med damerne.


27 dage to go og indtil da, kan I lytte til det lækre numre, som den dygtige Ellie Goulding har lavet til filmen!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar