onsdag den 7. januar 2015

"Alienated" - Melissa Landers

“It's common knowledge that shiny rocks are preferred among human females.”



Titel: Alienated. Forfatter: Melissa Landers. Udgivelsesår: 2014. Forlag: Disney Hyperion. Sidetal: 344.

Two years ago, the aliens made contact. Now Cara Sweeney is going to be sharing a bathroom with one of them. 
Handpicked to host the first-ever L’eihr exchange student, Cara thinks her future is set. Not only does she get a free ride to her dream college, she’ll have inside information about the mysterious L’eihrs that every journalist would kill for. Cara’s blog following is about to skyrocket.
Still, Cara isn’t sure what to think when she meets Aelyx. Humans and L’eihrs have nearly identical DNA, but cold, infuriatingly brilliant Aelyx couldn’t seem more alien. She’s certain about one thing, though: no human boy is this good-looking.
But when Cara's classmates get swept up by anti-L'eihr paranoia, Midtown High School suddenly isn't safe anymore. Threatening notes appear in Cara's locker, and a police officer has to escort her and Aelyx to class. 
Cara finds support in the last person she expected. She realizes that Aelyx isn’t just her only friend; she's fallen hard for him. But Aelyx has been hiding the truth about the purpose of his exchange, and its potentially deadly consequences. Soon Cara will be in for the fight of her life—not just for herself and the boy she loves, but for the future of her planet.


Okay, okay.. Jeg nød virkelig denne bog, men ikke af de grunde jeg havde troet. Jeg troede, at jeg skulle svinges ind i det helt store sci-fi univers, men det blev jeg ikke. Hele grundlaget var blevet lagt, det var bare ikke så gennemført, som det kunne have været. Umiddelbart så er de unge fra L'eihr bare nogle kloge, følelseskolde unge med meget seje gadgets og med en lidt længere tur hjem, end så mange andre af os. 
Men, på trods af, at jeg godt kunne have ønsket mig lidt mere af det ydre rum, så var bogen stadig meget underholdende!

Cara er en fantastisk hovedperson. Hendes tankegang og væremåde, er noget jeg sagtens kan sætte mig ind i, hvilket gør hele processen med at lære hende at kende, meget nemmere.
Hun er ikke ovenud lykkelig for denne mulighed, men hun ser det for hvad det er - en mulighed. En mulighed for at lære noget nyt, for at sikre sin fremtid og for at skabe et navn for sig selv.
Hendes største mangel ligger uden tvivl ved hendes valg af venner og omgangskreds. Heldigvis er det ikke værre end at de mennesker kan smides ud (og måske smides ud på en øde ø, uden muligheder for at komme hjem?).


Aelyx er lidt af en nar. Han er lidt småflabet, han er ikke interesseret i hele dette program og han har i starten vildt svært ved at se ud over sin egen næsetip. Jeg kunne slet ikke døje ham i starten, men jeg heppede alligevel på ham, for hvis der var en jeg foragtede mere - så var det Caras kæreste.
Han sneg sig dog stille ind på mig og fik sænket mit panser. For det hele bunder egentligt i en knægt, der ikke er fan af forandringer eller nye steder - hvilket er hvordan jeg selv har det, så hvordan kunne jeg fortsat hade ham? 


Jeg kan godt lide at Cara og Aelyxs forhold ikke er instant-bang-boom-lad-os-gifte-os agtigt. Tværtimod så er de begge to ganske klar over fra starten, at det ganske enkelt er forretninger, at det er en mulighed for hver især, at opnå det de vil. De lærer dog hinanden at kende, gnisterne eksploderer og når de finder dem selv, igang med at gøre og undersøge underlige ting, bare for at gøre den anden part lidt gladere, går det op for dem, at deres oprindelige planer er kørt lidt af sporet.

Jeg kunne godt lide de små alien-ish ting, Melissa havde fået skrevet ind i bogen. Det med at jordens farver, selv på en grå dag, var meget mere skrigende og energikrævende, end hvad de er vant til på L'eihr. At jordens mad, med de tusinde forskellige smage, var som små atombomber i L'eihrnes mund, fordi de på deres planet lever så minimalisktisk som muligt. Ikke at jeg klager over vores jord, men princippet i, at man sagtens kan fungere med meget mindre, fangede mig en del.

De øvrige mennesker i bogen reagerede dog noget så voldsomt på de nytilkomne og jeg blev meget forarget over de voldsomme episoder og nogle af de midler menneskene tager i brug, for at understrege deres pointe. Til først tænkte jeg "Shit, hvor der er overdrevet her", men... men. Mange af de voldsomme reaktioner, er jo lige præcis noget vi mennesker, allerede har været igennem. Race-forskelle og den manglende forståelse derfor er jo et stadigt voksende problem, om vi vil indrømme det eller ej og da det gik op for mig, at de reaktioner ikke ligger så fjernt fra de reelle problemer vi har i verden i forvejen, så følte jeg mig lige pludselig ganske lille. Det var forfærdeligt, at i en ungdomsbog, blive mindet om, at vi ikke er en skid bedre.

Bogen var stærk, om nogle gange en smule "ungdomsagtig", men hvad havde jeg forventet? Den er fyldt med spænding og den er smukt skrevet. Melissa har virkelig været ude og suge indtryk til sig og jeg kan se det for mig, hvordan hun har stirret på et blad - et blad jeg normalt ikke ville skænke en tanke - og har beskrevet hver en lille detalje derfra. Jeg fik en masse ud af bogen, som jeg ikke havde forventet og det er nok dét, der har været det fede ved at læse den. Havde Melissa formået at gøre den mere alien-agtig, så havde den også fået topkarakter. Jeg er dog ikke i tvivl om, at fortsættelsen vil være alien-agtig nok for hele serien - for der skal vi nemlig med til L'eihr.

Til sidst vil jeg lige nævne Until Midnight, som er en lille ekstra historie der foregår i mellem 1'eren og 2'eren. Hvis du var fan af "Alienated", så er den helt klart en læser værd. Der fik jeg i hvert fald både kærlighed, grin og aliens for fuld skrue på kun ganske få sider! 

4 kommentarer:

  1. Åh, jeg er så glad for at du nød den. Jeg eeeelsker jo Melissa Landers og kan slet ikke vente på den næste. Den er allerede forudbestilt! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er bestemt også en bog der er øverst på min (uendelige) liste af bøger der skal bestilles hjem! :D

      Slet
  2. Det cover er simpelt hen så fint. Det er også en bog jeg håber at få læst på et tidspunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig bare så flot! Og så er det bare en rigtig god historie. :)

      Slet