fredag den 2. januar 2015

2015 bliver året hvor...

At jeg får tyndet ud i min own-not-read del af reolen og derfor jeg jeg meldt mig til Mount TBR - Mt. Ararat (48 bøger). Jeg har selvfølgelig planer om, at læse flere end det (100 eller derover, hvis vi skal følge mit mål på Goodreads). I Mount TBR er det dog sådan, at dit mål skal være for de bøger du allerede ejer (altså før 1. januar 2015) og jeg kender bare mig selv godt nok til at vide, at jeg vil prioritere nye bøger så snart jeg får sådan nogle - så hellere et lidt lavere mål og så nå det, end et der er for højt og som jeg vil stresse over..
Jeg har ikke udvalgt hvilke bøger jeg vil læse endnu, men jeg vil i hvert fald:

  • Læse Harry Potter serien (nu er det fandme på tide, Malene).
  • Læse Jane Austens bøger (igen: på tide!).
  • Afslutte minimum 5 serier jeg er igang med (eller i det mindste læse alle de bøger, jeg ejer i serien).



I 2015 håber jeg også på, at kunne deltage i Fantasy bogmesse, Bogforum og Fantasy Festival (forhåbentligt alle, men 1-2 af dem will do too) - samt være med til (forhåbentligt begge) Read-a-thons. Måske andre boglige events? Bogbloggertræf hvis muligheden byder sig? Det kunne i hvert fald være rart - både at deltage i alle de ting, men også at få mødt I søde bloggere derude!

Bloggen vil køre nogenlunde på samme stil som nu (tror jeg.. det er i hvert fald planen!).
  • Serie søndag vil dog ikke komme hver søndag (jeg løber jo tør, så jeg må spare) - dog minimum 1-2 gange i måneden. 
  • I stedet for Serie søndag vil der selvfølgelig dukke andre features op - bl.a. "Flotte fredag" vil jeg også gerne køre ind fast 1-2 gange i måneden og så har jeg nogle nye ideer, men lad os vente og se hvordan de udfolder sig. 
  • Jeg vil gerne blive meget bedre til at anmelde de bøger jeg læser, eller i hvert fald de fleste.
    Jeg er nemlig så skide dårlig til at huske, at anmelde dem, fordi jeg så hurtigt går igang med den næste bog i rækken (fyyy Malene, fyyyy). 

OG! Så er 2015 året, hvor jeg får ryddet op i min bogreol og får bøgerne stillet ordentligt hen i en mindre forvirrende og meningsløs rækkefølge (dette er muligvis det vigtigste nytårsforsæt)! 

Der er flere ting, jeg ønsker at nå i løbet af det kommende år, men det her er i hvert fald hovedpunkterne.

Jeg håber, at I alle er kommet fantastisk godt ind i det 2015 - jeg er i hvert fald (og jeg er endelig kommet mig over strabasserne (sov 11 timer i nat, saywhat?)). 
Jeg glæder mig meget til det nye år med bøger, blogs og søde bloggere!