lørdag den 31. januar 2015

Min måned i bøger #7

Januar har været en vidunderlig læsemåned! Jeg har egentligt ikke læst vildt mange bøger, men det har været rart at bare læse stille og roligt og synke bogen, før jeg går igang med en ny igen.
Det er endt ud i 8 læste bøger - 8 fantastiske af slagsen endda!


Udover bøgerne vist på billedet ovenfor, har jeg også læst "Ugly Love" og "Finding Cinderella" af den dygtige Colleen Hoover.

Som I kan se har jeg endelig færdiglæst Harry Potter serien og jeg ved slet ikke hvordan jeg har det med det. Jeg er en anelse tom, måske? Fortvivlet i hvert fald..
Så med de bogtømmermænd jeg har efter at have færdiggjort J.K. Rowlings fantastiske serie, synes jeg også, at det var perfekt at genlæse Fifty Shades efterfølgende - genlæsninger, selvom de stadig overrasker og nydes, kræver nemlig ikke lige så meget, som hvis jeg skulle sætte mig ind i en helt ny bog/serie.

Jeg kan ikke vælge én enkelt bog, der har gjort størst indtryk på mig i denne måned.. Jeg har for fanden læst HP færdig jo og de er jo alle absolut fanfuckingtastiske! Men hvis nu vi ser bort fra dem, for det er åbenlyst at de er nogle af de bedste bøger nogensinde skrevet, så har "The first last kiss" af Ali Harris gjort voldsomt stort indtryk på mig og I kan læse min anmeldelse af den her.

Hvilke skønheder har I startet året ud med? 

onsdag den 28. januar 2015

Boglige vaner #2 - Biblioteket

A good library will never be too neat, or too dusty, because somebody will always be in it, taking books off the shelves and staying up late reading them.

Biblioteket

Som barn og ung brugte jeg biblioteket ganske flittigt! Jeg var nede og låne bøger eller for at være med til diverse arrangementer mindst én gang i ugen. Da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg dog at blive trist, når jeg skulle levere de skønne skatte tilbage og lige pludselig kom en dag, hvor jeg simpelthen havde så svært ved det, at lånetiden blev overskredet og jeg fik en "voldsom" regning på over 200 kr.
Det var forfærdeligt! Jeg havde lige på det tidspunkt ikke pengene, så jeg måtte låne dem af en god veninde. Jeg fik betalt regningen og afleveret bøgerne og fra den dag, lånte jeg ikke flere bøger på biblioteket.
Jeg begyndte i stedet for, at købe alle de bøger jeg ville læse og biblioteket så jeg ikke længere meget til.
Indtil for nylig, hvor en anden god veninde skulle have hjælp. Hun skulle læse en bog til skolen og da hun ikke kan koncentrere sig om en bog, tilbød jeg at læse den højt for hende. Den version hun havde, var dog en slags e-bog, hvor jeg ikke engang kunne lave "bogmærke" i, for at se hvor langt jeg var nået og det kunne jeg ikke helt håndtere.
Så jeg reserverede bogen på bibliotekets hjemmeside og få dage senere kunne jeg hente den. Jeg tror dog ikke, at det er noget der sker igen, medmindre jeg er i samme situation. Jeg sad nemlig endnu engang, med en lånt bog (som var ret god), med den viden om, at selvom jeg nok vil få den købt en dag, vil den ikke være en høj prioritet - for jeg har jo læst den. Jeg vil nemlig hellere bruge mine penge, på bøger jeg endnu ikke har læst og på at finde nye skatte og overraskelser til reolen.




I tilfælde af at I undrer jer, så var det "Vildskab" der kostede mig en dyr bøde. Jeg havde slet ikke læst den, da bøden kom - jeg ville ganske enkelt bare ikke af med den.
Skammer-serien er også et godt eksempel - en serie jeg først har fået nu og kun fordi det var en julegave, da jeg i sin tid lånte den på biblioteket.
Og som I kan se har jeg Mette Juhls "Flere sandheder og løgne", men ikke etteren i serien. Gæt hvorfor?

Jeg er faktisk ekstremt dårlig, til at købe bøger jeg allerede har læst. Et eksempel er f.eks. Hunger Games trilogien, som jeg læste for 2 år siden. Rikke havde fået dem i gave, fortalte hvor fantastiske de var og vi satte os sammen på min sofa og hun læste videre på serien, mens jeg startede op. Den serie har jeg først fået købt her for nylig, fordi jeg ikke længere kunne stå for en så fint skinnende og gylden udgave jeg længe har sukket over.
Der er flere eksempler hvor jeg har lånt den første bog i serien og derefter købt fortsættelserne - men ikke begyndelsen. Jeg skammer mig til tider, når jeg kommer til at tænke på hvor mange bøger, jeg bevidst går forbi, fordi jeg foretrækker nye eventyr..
Derfor forsøger jeg ikke at låne bøger, hverken på biblioteket eller ved venner - for jeg ved, at jeg ikke får taget mig sammen og købt de magiske historier foreløbig..


Låner du bøger på biblioteket? Eller foretrækker du også, at eje skønhederne selv? 

søndag den 25. januar 2015

"Mig før Dig" af Jojo Moyes

"... for sorgen overmandede mig.
Den skyllede ind over mig og flåede i mit hjerte og min mave
og mit hoved, og den trak mig under, og jeg kunne ikke bære det.
 Jeg troede virkelig ikke, at jeg ville kunne bære det."



Titel: Mig før Dig. Forfatter: Jojo Moyes. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 2012). Sidetal: 438. Forlag: Cicero.

Lou Clark ved en masse ting. Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde. Hvad Lou Ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt. 

Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve. Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen - og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden. Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs. Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid. 


Jeg ved ikke om jeg, fordi jeg arbejder på et senhjerneskadecenter, følte en dybere forståelse for Will, end jeg ville, hvis ikke jeg havde arbejdet hvor jeg gør.. Men jeg forstod ham.
At blive "frarøvet" sin frihed, sine muligheder og sin fremtidsplaner på den måde, mens han stadig kan se tilbage på alt det han plejede at gøre, plejede at kunne, plejede at ville..
At være så dybt afhængig af andre mennesker, af at de kan og vil hjælpe dig og at skulle lukke disse mennesker ind og lade dem have komplet kontrol over din situation - det er hårdt.
Will var især ramt, fordi han altid havde været så selvstændig og fordi han ikke kunne komme over, at hans muligheder ikke længere var de samme.
Og jo, han kunne have kæmpet og han kunne have skabt en fin tilværelse for sig selv, men han var fandens fastsat på, at det ikke var den fremtid han havde forventet og derfor ikke en fremtid han ville have.
Selvom jeg ikke var enig i hans tankegang og stadigvæk ikke er, kunne jeg godt forstå ham.

Lou fik i den grad et wake-up-call, da hun blev kastet ind i Traynor familiens liv og situation - hvilket var fantastisk godt for hende.
Hun blev rusket i live og hendes normalt rutinerede dag, blev pludselig fyldt med eventyr og udfordringer som aldrig før. Hun lærte at livet er for kort til at nøjes og at hendes liv er netop det - hendes. 


Jeg var forberedt på, at denne bog ville være rørende, men.. På trods af små hints på forsiden og i bagsideteksten, var jeg alligevel ikke forberedt på, at få mit hjerte knust på andres vegne, eller på at blive ramt så hårdt af virkeligheden. 
Det var hårdt at læse om Lous stædighed, samtidig med Wills opgivenhed. 
Bogen handlede ikke nær så meget om kærlighed som man ville tro, men mere om livet, om at finde lys i mørket og om at tage ansvaret for sin egen skæbne. Den var smuk, den var sørgelig og den var virkelig godt beskrevet.

Slutningen af bogen var jeg, som mange andre, ikke synderlig glad for.. Den var barsk, den var rammende og den knækkede mig da også fuldstændig, men.. Den passede til historien. Alt ender ikke altid lykkeligt og Will havde i den grad brug for at tage over, at tage styringen af sit eget liv tilbage og at vælge det han gør, kræver virkelig en massiv styrke. 


Læs ikke denne bog, hvis du lige nu og her ønsker en sød romance.
Nej, læs denne bog for at udvide din horisont. Læs den for at blive ramt dybt og hårdt, af en dyb og hård fortælling.
Læs den fordi den er fandens smuk og fordi den går lige i hjertet, på sin helt egen måde.



torsdag den 22. januar 2015

"The First Last Kiss" af Ali Harris

“We kiss to say hello, to stave off silences, to show how much we’ve missed someone, to show we’re glad to be with them. We kiss to stop arguments or to interrupt a conversation we no longer want to have. We also use kisses when we want to pretend that everything is all right. I’ve been doing a lot of that lately. But it turns out that some things just can’t be kissed better.” 



Titel: The First Last Kiss. Forfatter: Ali Harris. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 2004). Forlag: Simon & Schuster. Sidetal: 496.

How do you hold on to a love that is slowly slipping away from you?
Can you let go of the past when you know what is in the future?
And how do you cope when you know that every kiss is a countdown to goodbye?

This is the story of a love affair, of Ryan and Molly and how they fell in love and were torn apart. The first time Molly kissed Ryan, she knew they'd be together forever. Six years and thousands of kisses later she's married to the man she loves. But today, when Ryan kisses her, Molly realises how many of them she wasted because the future holds something which neither of them could have ever predicted…



Lad mig starte ud med at sige, at jeg købte denne bog på grund af den noget så sarte, men smukke forside. Bagsideteksten siger lidt, men jeg var ikke helt sikker på, hvor dragende jeg egentligt fandt den. Dette er selvfølgelig også grunden til, at den har stået og pyntet virkelig længe og at jeg først nu, i 2015, valgte at samle den op...

Jeg blev overrasket på alle kanter.. Denne bog gjorde mig til tider gal og til tider glad. Den var hjerteskærende og jeg er ret sikker på, at mit eget hjerte blev knust på lige fod med hovedpersonernes.. Den var virkelig smuk og det var fantastisk at se Ryan og Molly mødes, lære hinanden at kende, blive forelsket og på trods af tristheden, var det også smukt at se dem falde fra hinanden.. 


Bogen handler om ikke at nøjes, den handler om at leve, i stedet for bare at overleve. Den handler om ikke at tage ting for givet, men at værdsætte hver en lille ting. Den handler i stor stil om at finde sig selv og den person man gerne vil være. Den handler om livets rejse, destinationen og om at finde sit rette element. Dog ikke bare som ene mand, men som et par. Bogen er ganske enkelt en jeg "bare" vil beskrive som: ægte

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke havde regnet slutningen ud, måske fordi jeg er for naiv og blev ved med at satse på en anden ende.. Det er ikke noget jeg vil gå i detaljer med, da jeg selv synes I skal læse den og føle alt det, den bog har at byde på.

Og jeg synes virkelig, at I skal læse den! Jeg vil anbefale den til alle og enhver! Til alle der elsker kærlighed og er håbløse romantikere. Endda til skeptikerne som mig, der vil overrumples og overraskes. Til alle jer, der nyder at se mennesker udvikle sig og til alle jer, der alligevel kan klare ulykkeligheden der ind i mellem følger med.
Åh læs den, læs den, læs den

Ali Harris har virkelig ramt præcist og hårdt med denne bog og så skriver hun virkelig godt. Det er langt fra det sidste jeg læser af hendes.

tirsdag den 20. januar 2015

"After Iris" (The Diaries of Bluebell Gadsby #1) af Natasha Farrant

"Look at me, Blue," whispered Mum. "Look at me really, not hiding behind your camera. Look at me and tell me it doesn't hurt me every bit as much as it hurts you." 




Titel: After Iris. Forfatter: Natasha Farrant. Udgivelsesår: 2014 (originalt: 2013). Forlag: Puffin. Sidetal: 272. 

Blue Gadsby’s twin sister, Iris, died three years ago and her family has never been the same. Her histrionic older sister, Flora, changes her hair color daily; her younger siblings, Jasmine and Twig, are completely obsessed with their pet rats; and both of her parents spend weeks away from home–and each other. Enter Zoran the Bosnian male au pair and Joss the troublemaking boy next door, and life for the Gadsby family takes a turn for the even more chaotic. Blue poignantly captures her family’s trials and tribulations from fragmented to fully dysfunctional to ultimately reunited, in a sequence of film transcripts and diary entries that will make you cry, laugh, and give thanks for the gift of families.


After Iris er en skøn bog, der som I nok kan regne ud, handler om livet efter Iris' død.
Bluebell, eller Blue, lever efterhånden bag sit kamera - det eneste sted, hvor hun føler sig nogenlunde sikker. Hendes  familie er ikke altid enig med hende i, hvornår det er passende at filme, men hun gør det ikke kun af interesse, hun gør det også for at se livet fra en anden vinkel, end hendes egen.
Hele hendes familie er ved at falde fra hinanden og med to forældre, der ikke har overskud til at leve et normalt familieliv - af frygt for virkelig at indse, hvor tomt det er uden Iris - og med fire efterladte børn, der ikke kun mærke sorgen af tabet af deres søster, men også manglen af deres forældre, der efterhånden føles som et kæmpe svigt. 

Denne bog viser lige præcis, hvilke følelser der kan komme hos en familie der har lidt et så stort tab, men ikke formår at holde sammen. Svigt, frygt, følelsen af at være tilsidesat, følelsen af ikke at passe ind, misforståelser og dét, at de faktisk såre hinanden, uden egentligt at ville det.
Bogen var en følelsesmæssig 
rutsjebane på så mange måder, for selvom det var en bog der ofte fik mig til at fælde en tåre (eller ti), er det også en bog med en del humor. Joss den nye dreng inde ved siden af, formår at puste en form for liv i familien igen, selvom han nok ikke gør det på den mest fornuftige måde. Han er nemlig lidt af en ballademager, men med nok energi til at få børnene til at leve lidt igen.
Zoran - den nye barnepige forældrene har hyret, da de ikke mener børnene kan klare sig selv, når de er så længe væk på arbejde længere - viser en omsorg, børnene har higet efter, uden at vide det. Ganske vist gør de modstand i starten, for hvem tror forældrene lige de er, sådan at tro, de ved hvad er bedst for dem? Men forældrenes fravær, bliver ikke opgjort, men gjort lettere ved Zorans nærvær.

Denne fine lille farverige bog, er virkelig en dyb historie, der i den grad gjorde indtryk på mig.
Der var så mange gode beskrivelser, på de følelser familien går igennem og de gik direkte i hjertet.
Jeg synes virkelig, at det var en smuk bog, omend en bog lidt for sig selv.
Forfatteren har virkelig formået at sætte ord på så meget og det har lykkedes hende, at skrive en bog, der ikke kun sætter ord på de ting der sker, men også at vise, at stykkerne sagtens kan sættes sammen - at en ødelagt familie, sagtens kan repareres. At livet går videre og at det er helt okay.

Jeg nød hvert sekund af bogen og den er virkelig anbefalelsesværdig. Især til de der selv har mistet, de der mangler at få sat ord på nogle af de følelser de har og de der simpelthen bare vil få tag, på nogle af de tabuer der er, i forhold til døden og til de næres liv efterfølgende.

Fantastisk, sød og sørgelig historie! 

søndag den 18. januar 2015

Serie Søndag #10


Fifty Shades er en serie efterhånden alle kender til.
Den handler om den smukke, lidt usikre og uskyldige Anastasia Steele, der ved et tilfælde bliver præsenteret for den lækre, dygtige og egentligt ret intimiderende Christian Grey.
Mr. Grey bliver interesseret i Miss Steele, men ikke på "jeg-vil-give-dig-guld-og-grønne-skove" måden (eller, måske lige bortset fra det med guldet). Han er ikke interesseret i at skabe den typiske forstadsdrøm, eller eventyret om prinsen på den hvide hest - tværtimod.
Han vil nemlig gerne have hende - på den hårde måde. Ingen kærlighed og ingen ømhed, men derimod råhed og dominerende sengelege. På trods af sin skepsis, bliver Ana hurtigt trukket ind i Greys mørke og anderledes univers, men hun ved hun ikke er garanteret en fremtid med ham.
Kan hun holde sig tilbage og holde sine følelser i skak? Og kan Grey undvære Ana, når først de er blevet involveret?


Da der nu kun er en lille måneds tid til, at den første film i serien udkommer, besluttede jeg mig for, at det var på tide, at introducere Ana & Grey for Serie Søndag. 

Disse bøger er der en del blandede meninger om, netop fordi der er en hårdhed og fordi Grey ikke er den typiske romantiske "hej-skat-her-er-blomster-og-chokolade" mand.
Han er barsk, han er grov, han har en mørk fortid og et bittert verdenssyn. Han nyder at dominere, til tider at påføre smerte og han er en arrogant nar-røv. Men.. men.. Mig og troubled guys, eh'? Jeg kan slet ikke lade være med at se ham som en "sag". At se hvor meget han kunne rykke sig, ved bare at åbne sig op og lade nogen tage sig af ham - lige præcis som Ana gør.
Ja Ana lader sig trumle ned af manden og nej han er ikke ligefrem giftemateriale i etteren, men han gør altså "reglerne" klare og han holder sin del af aftalen. Nå, nok om det.

Denne serie læste jeg på ganske kort tid, fordi historien simpelthen fangede mig hammer hurtigt.
Den erotiske del af historien er til dels frækt og jeg synes slet ikke, at den er så slem, som folk går og nævner. Nej, det er ikke bare kys-missionær-støn-slut, men det er jo heller ikke fordi han er en bøddel der føler sig nødsaget til at smække en galge op for at blive tændt.
Det jeg tror der gør, at folk synes de erotiske scener er så voldsomme, er at Grey i starten ikke har følelser involveret - han er kold overfor det der kærlighed.

I starten kunne jeg godt lide at Ana var den underdanige og at Christian viste hende "vej". Senere hen synes jeg det var fedt at se, hvordan hun udviklede sig af at være i hans nærvær og hvordan han, selvom han ikke selv elskede ideen om det, blev mere menneskelig af at være sammen med hende.
Den måde de voksede sammen og på trods af en masse voldsomme sammenstød, alligevel fandt en gylden mellemvej. De er begge to villige til at ofre ting, for at gøre det bedre for den anden og ja, så kan det godt være at de har en del psykiske problemer begge to, men det må da være kærlighed, ikke? Eller et lidt fucked up eksempel på det i hvert fald.

Jeg håber i hvert fald, at jeg kan nå, at genlæse den første bog inden jeg skal ind og se den d. 14. februar med damerne.


27 dage to go og indtil da, kan I lytte til det lækre numre, som den dygtige Ellie Goulding har lavet til filmen!  

fredag den 16. januar 2015

Sortsuperego #2 - Vis/beskriv din reol

Denne omgang af Sortsuperego går ud på, at vise eller beskrive sin bogreol (d'uh) og det er da en oplagt mulighed for at vise min reol frem (også selvom det næsten er umuligt at tage billeder af reolerne (et alt alt alt for lille rum, til så mange bøger)).

Som I kan se, er min reol MEGET fantasypræget. Grunden til dette er: Twilight. Det var simpelthen Twilight-serien der satte min læselyst igang igen i den tidlige teenagealder og så også min evige trang til at eje bøgerne. I de første mange år efter Twilight var det udelukkende vampyrer, engle og varulve min interesse faldt på. De seneste år har jeg dog udvidet min horisont og er blevet helt tosset med contemporary, jeg er blevet bedre til at samle klassikere op og jeg har rent faktisk farverige bøger på reolen nu (Rikke nævnte altid hvor dyster min reol så ud, før i tiden).

Der er ikke noget specielt system i min reol og det er udelukkende fordi jeg ikke har plads til det. Alt for mange bøger - alt for lidt reol. Så bøgerne bliver simpelthen sat ind der hvor der er et lille rum til det!
Da jeg for nyligt reorganiserede det hele, forsøgte jeg dog at inddele dem nogenlunde i typer (vampyrer, magi, feer, dystopi, klassiker etc.), men der er dog også klassiske eksempler på pladsmangel, når der i "erotik-rummet", bl.a. også står en bog om zombier - hmm..


“I declare after all there is no enjoyment like reading! How much sooner one tires of any thing than of a book! - When I have a house of my own, I shall be miserable if I have not an excellent library.” 

mandag den 12. januar 2015

"The Lucky One" af Nicholas Sparks

“In the blink of an eye, something happens by chance - when you least expect it - sets you on a course that you never planned, into a future you never imagined.” 



Titel: The Lucky One. Forfatter: Nicholas Sparks. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 2009). Forlag: Sphere. Sidetal: 334.

After U.S. Marine Logan Thibault finds a photograph of a smiling young woman buried in the dirt during his tour of duty in Iraq, he experiences a sudden streak of luck -- winning poker games and even surviving deadly combat. Only his best friend, Victor, seems to have an explanation for his good fortune: the photograph -- his lucky charm. 

Back home in Colorado, Thibault can't seem to get the woman in the photograph out of his mind and he sets out on a journey across the country to find her. But Thibault is caught off guard by the strong attraction he feels for the woman he encounters in North Carolina - Elizabeth, a divorced mother -- and he keeps the story of the photo, and his luck, a secret. As he and Elizabeth embark upon a passionate love affair, his secret soon threatens to tear them apart -- destroying not only their love, but also their lives. 



Jeg havde en anelse svært ved at komme igang med denne bog, men når jeg tænker over det, så har jeg haft det sådan med alle de NS bøger jeg har læst. Jeg kendte plottet fra filmen, men alligevel bøvlede jeg lidt de første par kapitler. Nicholas skriver, som altid, rigtig smukt, men begyndelsen var en anelse langsom for mig (måske fordi jeg ventede spændt på, at han rent faktisk skulle nå frem til sin destination i stedet for?) og jeg nåede lige at tænke "Hm, måske er denne bog bare ikke noget for mig", inden jeg var fanget i en skøn og spændende historie om kærlighed og tab, om at tage chancer og om at se muligheder et sted, hvor man ikke føler der burde være nogen. 

Der er skiftende fortællere mellem Logan, Elizabeth og Clayton (en meget forstyrret karakter.. jeg gruede altid for at læse de kapitler fra hans POV, fordi han er super skummel).
Udover den utroligt klamme Clayton, så fungerede det rigtig fint for mig med de skiftende fortællere. Jeg fik dækket flere følelser og tanker og netop fordi det er sådan en historie hvor følelserne er en anelse rodede, var det virkelig rart at få sat en tankegang på i hvert fald 3 af hovedkaraktererne. 


Det var ikke en bog der åbnede op for sluserne, som nogle af Nicholas' andre bøger gør, men den var rigtig sød.
Hen mod slutningen nåede jeg at blive nervøs - for med Hr. Sparks ved man aldrig om dem i bogen får deres lykkelige slutning, eller om han indenfor de sidste 10 sider skifter mening og streger dem ud..
Lad mig bare sige det sådan at: fra at have tørre øjne hele vejen igennem bogen, nåede Hr. Sparks bestemt at stampe rundt på mine tårekanaler til slut... 


Alt i alt en virkelig fin bog og hvis du kan lide filmen, så vil du helt klart også nyde bogen bag! 

Dog har jeg valgt at skære den ned til 3 stjerner, i stedet for 4 efter at have tænkt lidt mere over bogen.

“The most ordinary things could be made extraordinary.” 

fredag den 9. januar 2015

Flotte Fredag #2

Da jeg for noget tid siden besluttede mig for at år 2015 altså skulle være året, hvor jeg (endelig!) får læst noget af den kære Jane Austen var både min fødselsdag og den kære juleaften oplagte muligheder til at få skrevet hende på ønskelisten.
Jeg fik denne flotte bog med 7 af hendes historier samlet i én skønhed af min kære storebror og svigerinde. Jeg havde selv en finger med i spillet om hvilken bog det blev (læs: instruerede dem til punkt og prikke!) og jeg vil selvfølgelig også en dag have historierne enkeltstående. Jeg tænker dog, at de enkeltstående kommer en efter en, alt efter hvilke historier jeg forelsker mig i - jeg er nemlig ikke i tvivl om, at jeg forelsker mig i nogle af dem, hvis ikke alle.

Det er dage som idag hvor jeg virkelig mangler et ordentligt kamera fremfor min sølle telefon.

Den er så klassisk og smuk. De guldfarvede kanter og det tynde papir, der gør mig ekstra omsorgsfuld overfor bogen - min lille (læs: tunge & store) skat.
Lige nu falder bogen lidt udenfor, da jeg ikke har mange (hvis nogen overhovedet) bøger, der passer perfekt sammen med den. Det kan dog være endnu et mål: At anskaffe mig bøger, der vil pynte lige så meget som Jane Austens på reolen.
Jeg er i hvert fald ganske forelsket og jeg har planer om, at begynde på bogen inden længe!

onsdag den 7. januar 2015

"Alienated" af Melissa Landers

“It's common knowledge that shiny rocks are preferred among human females.”






Titel: Alienated. Forfatter: Melissa Landers. Udgivelsesår: 2014. Forlag: Disney Hyperion. Sidetal: 344.

Two years ago, the aliens made contact. Now Cara Sweeney is going to be sharing a bathroom with one of them. 
Handpicked to host the first-ever L’eihr exchange student, Cara thinks her future is set. Not only does she get a free ride to her dream college, she’ll have inside information about the mysterious L’eihrs that every journalist would kill for. Cara’s blog following is about to skyrocket.
Still, Cara isn’t sure what to think when she meets Aelyx. Humans and L’eihrs have nearly identical DNA, but cold, infuriatingly brilliant Aelyx couldn’t seem more alien. She’s certain about one thing, though: no human boy is this good-looking.
But when Cara's classmates get swept up by anti-L'eihr paranoia, Midtown High School suddenly isn't safe anymore. Threatening notes appear in Cara's locker, and a police officer has to escort her and Aelyx to class. 
Cara finds support in the last person she expected. She realizes that Aelyx isn’t just her only friend; she's fallen hard for him. But Aelyx has been hiding the truth about the purpose of his exchange, and its potentially deadly consequences. Soon Cara will be in for the fight of her life—not just for herself and the boy she loves, but for the future of her planet.



Okay, okay.. Jeg nød virkelig denne bog, men ikke af de grunde jeg havde troet. Jeg troede, at jeg skulle svinges ind i det helt store sci-fi univers, men det blev jeg ikke. Hele grundlaget var blevet lagt, det var bare ikke så gennemført, som det kunne have været. Umiddelbart så er de unge fra L'eihr bare nogle kloge, følelseskolde unge med meget seje gadgets og med en lidt længere tur hjem, end så mange andre af os. 
Men, på trods af, at jeg godt kunne have ønsket mig lidt mere af det ydre rum, så var bogen stadig meget underholdende!

Cara er en fantastisk hovedperson. Hendes tankegang og væremåde, er noget jeg sagtens kan sætte mig ind i, hvilket gør hele processen med at lære hende at kende, meget nemmere.
Hun er ikke ovenud lykkelig for denne mulighed, men hun ser det for hvad det er - en mulighed. En mulighed for at lære noget nyt, for at sikre sin fremtid og for at skabe et navn for sig selv.
Hendes største mangel ligger uden tvivl ved hendes valg af venner og omgangskreds. Heldigvis er det ikke værre end at de mennesker kan smides ud (og måske smides ud på en øde ø, uden muligheder for at komme hjem?).


Aelyx er lidt af en nar. Han er lidt småflabet, han er ikke interesseret i hele dette program og han har i starten vildt svært ved at se ud over sin egen næsetip. Jeg kunne slet ikke døje ham i starten, men jeg heppede alligevel på ham, for hvis der var en jeg foragtede mere - så var det Caras kæreste.
Han sneg sig dog stille ind på mig og fik sænket mit panser. For det hele bunder egentligt i en knægt, der ikke er fan af forandringer eller nye steder - hvilket er hvordan jeg selv har det, så hvordan kunne jeg fortsat hade ham? 


Jeg kan godt lide at Cara og Aelyxs forhold ikke er instant-bang-boom-lad-os-gifte-os agtigt. Tværtimod så er de begge to ganske klar over fra starten, at det ganske enkelt er forretninger, at det er en mulighed for hver især, at opnå det de vil. De lærer dog hinanden at kende, gnisterne eksploderer og når de finder dem selv, igang med at gøre og undersøge underlige ting, bare for at gøre den anden part lidt gladere, går det op for dem, at deres oprindelige planer er kørt lidt af sporet.

Jeg kunne godt lide de små alien-ish ting, Melissa havde fået skrevet ind i bogen. Det med at jordens farver, selv på en grå dag, var meget mere skrigende og energikrævende, end hvad de er vant til på L'eihr. At jordens mad, med de tusinde forskellige smage, var som små atombomber i L'eihrnes mund, fordi de på deres planet lever så minimalisktisk som muligt. Ikke at jeg klager over vores jord, men princippet i, at man sagtens kan fungere med meget mindre, fangede mig en del.

De øvrige mennesker i bogen reagerede dog noget så voldsomt på de nytilkomne og jeg blev meget forarget over de voldsomme episoder og nogle af de midler menneskene tager i brug, for at understrege deres pointe. Til først tænkte jeg "Shit, hvor der er overdrevet her", men... men. Mange af de voldsomme reaktioner, er jo lige præcis noget vi mennesker, allerede har været igennem. Race-forskelle og den manglende forståelse derfor er jo et stadigt voksende problem, om vi vil indrømme det eller ej og da det gik op for mig, at de reaktioner ikke ligger så fjernt fra de reelle problemer vi har i verden i forvejen, så følte jeg mig lige pludselig ganske lille. Det var forfærdeligt, at i en ungdomsbog, blive mindet om, at vi ikke er en skid bedre.

Bogen var stærk, om nogle gange en smule "ungdomsagtig", men hvad havde jeg forventet? Den er fyldt med spænding og den er smukt skrevet. Melissa har virkelig været ude og suge indtryk til sig og jeg kan se det for mig, hvordan hun har stirret på et blad - et blad jeg normalt ikke ville skænke en tanke - og har beskrevet hver en lille detalje derfra. Jeg fik en masse ud af bogen, som jeg ikke havde forventet og det er nok dét, der har været det fede ved at læse den. Havde Melissa formået at gøre den mere alien-agtig, så havde den også fået topkarakter. Jeg er dog ikke i tvivl om, at fortsættelsen vil være alien-agtig nok for hele serien - for der skal vi nemlig med til L'eihr.

Til sidst vil jeg lige nævne Until Midnight, som er en lille ekstra historie der foregår i mellem 1'eren og 2'eren. Hvis du var fan af "Alienated", så er den helt klart en læser værd. Der fik jeg i hvert fald både kærlighed, grin og aliens for fuld skrue på kun ganske få sider! 

mandag den 5. januar 2015

Min måned i bøger #6

Her i december har det været ret tydeligt, at "slutspurten" blev sat igang.
Lige pludselig var der kun en måned til at få gennemført mit mål om at læse 125 bøger i 2014 (Goodreads udfordringen) og der var kun 24 dage til at få læst julebøgerne (hverken før d. 1 eller efter den 24. fungerer i mit hoved).
Jeg har desuden også arbejdet en masse i december, så det har også gjort at antallet af læste bøger er lidt højere.



Det blev til 19 bøger fra min side, hvilket jeg synes virker voldsomt, men jeg ville altså nå i mål!
Udover de viste bøger på billedet har jeg fået læst: Until Midnight af Melissa Landers, Losing Hope & Maybe Someday af Colleen Hoover, This is Falling & You and Everything After af Ginger Scott og The Lover's Dictionary ad David Levithan.

After Iris har været min favorit i denne måned. Den var tankevækkende, rørende og så er den ret sød at se på med sine klare og fine farver.

Har I læst en bog i december måned, som I ikke kan få ud af tankerne? 

fredag den 2. januar 2015

2015 bliver året hvor...

At jeg får tyndet ud i min own-not-read del af reolen og derfor jeg jeg meldt mig til Mount TBR - Mt. Ararat (48 bøger). Jeg har selvfølgelig planer om, at læse flere end det (100 eller derover, hvis vi skal følge mit mål på Goodreads). I Mount TBR er det dog sådan, at dit mål skal være for de bøger du allerede ejer (altså før 1. januar 2015) og jeg kender bare mig selv godt nok til at vide, at jeg vil prioritere nye bøger så snart jeg får sådan nogle - så hellere et lidt lavere mål og så nå det, end et der er for højt og som jeg vil stresse over..
Jeg har ikke udvalgt hvilke bøger jeg vil læse endnu, men jeg vil i hvert fald:

  • Læse Harry Potter serien (nu er det fandme på tide, Malene).
  • Læse Jane Austens bøger (igen: på tide!).
  • Afslutte minimum 5 serier jeg er igang med (eller i det mindste læse alle de bøger, jeg ejer i serien).



I 2015 håber jeg også på, at kunne deltage i Fantasy bogmesse, Bogforum og Fantasy Festival (forhåbentligt alle, men 1-2 af dem will do too) - samt være med til (forhåbentligt begge) Read-a-thons. Måske andre boglige events? Bogbloggertræf hvis muligheden byder sig? Det kunne i hvert fald være rart - både at deltage i alle de ting, men også at få mødt I søde bloggere derude!

Bloggen vil køre nogenlunde på samme stil som nu (tror jeg.. det er i hvert fald planen!).
  • Serie søndag vil dog ikke komme hver søndag (jeg løber jo tør, så jeg må spare) - dog minimum 1-2 gange i måneden. 
  • I stedet for Serie søndag vil der selvfølgelig dukke andre features op - bl.a. "Flotte fredag" vil jeg også gerne køre ind fast 1-2 gange i måneden og så har jeg nogle nye ideer, men lad os vente og se hvordan de udfolder sig. 
  • Jeg vil gerne blive meget bedre til at anmelde de bøger jeg læser, eller i hvert fald de fleste.
    Jeg er nemlig så skide dårlig til at huske, at anmelde dem, fordi jeg så hurtigt går igang med den næste bog i rækken (fyyy Malene, fyyyy). 

OG! Så er 2015 året, hvor jeg får ryddet op i min bogreol og får bøgerne stillet ordentligt hen i en mindre forvirrende og meningsløs rækkefølge (dette er muligvis det vigtigste nytårsforsæt)! 

Der er flere ting, jeg ønsker at nå i løbet af det kommende år, men det her er i hvert fald hovedpunkterne.

Jeg håber, at I alle er kommet fantastisk godt ind i det 2015 - jeg er i hvert fald (og jeg er endelig kommet mig over strabasserne (sov 11 timer i nat, saywhat?)). 
Jeg glæder mig meget til det nye år med bøger, blogs og søde bloggere!