mandag den 1. december 2014

Min måned i bøger #5

November måned har været en ret god måned læsemæssigt.
Det er selvfølgelig fordi, jeg har genfundet læseglæden, men også fordi jeg stadigvæk er bagud i min Goodreads-challenge og jeg VIL altså gennemføre den, nå!
Måneden er endt ud i 15 læste bøger, hvor over halvdelen af dem har været e-bøger.
Det høje antal e-bøger er fordi jeg har faret meget rundt i løbet af måneden og så er en bog på telefonen bare meget nemmere! 



Udover de viste bøger på billedet har jeg læst: "Med ilden i ryggen" af Martin Petersen, "Significance" serien af Shelly Crane og "You are here" af Liz Fichera.

"Mig før dig" af Jojo Moyes har uden tvivl været månedens største mavepuster. Den var smuk og rørende og jeg er glad for endelig at have læst noget af Jojo!
Derudover var jeg vældig glad for Barry Lygas bøger om Jasper Dent.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på jer, her i november måned? 

8 kommentarer:

  1. Jeg tror "Vi burde alle være feminister" af Chimamanda Ngozi Adichie var den bog i november, der gjorde størst indtryk på mig. Jeg var i hvert fald virkelig vild med alle Adichies pointer, og synes i det hele taget, det var en helt fantastisk bog/tale. Desuden kan jeg mærke, at bogen/talken har sat sig virkelig dybt i mig, og det er uden tvivl en bog, jeg kommer til at tænke på længe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk!
      Den smider jeg bestemt også i gemmerne :)

      Slet
  2. Puuh, den var svær. Jeg sidder næsten og grubler over hvad jeg overhovedet har læst i november! Jeg ved at jeg har læst en del, men synes hele min november kører lidt rundt i mit hoved og jeg er ikke helt med på at den allerede er væk og at jeg har haft så mange gode oplevelser undervejs. Den der lige umiddelbart popper op er "Eyes turned Skyward" som jeg godt nok "kun" gav fire stjerner pga et par få steder den halter, men det er i hvert fald den bog der satte det største spor, selvom den manglede den sidste stjerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, den lyder interessant.
      Jeg har læst "Full Measures" af Rebecca Yarros og synes den var ret god. :)

      Bøger behøver nu efter min mening heller ikke fuldt hus på stjernefronten, for at være en bog der har bevæget/sat spor i én. :)

      Slet
  3. Jeg er også med på at rose en Chimamanda Ngozi Adichie bog, i mit tilfælde "Americanah" som jo også er meget aktuelt med henblik på hvad der sker i Ferguson i USA. Hun er formidabel til at formidle hendes meninger og skabe debat.

    Helt i den anden grøft vil jeg også fremhæve Elizabeth Gaskells klassiker "North and South" som minder mig meget om "Stolthed og Fordom". I hvert fald en skøn og tankevækkende kærlighedshistorie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også begge to nogle bøger jeg har hørt meget godt om, så dem bør jeg altså nok tjekke ud snart! :)

      Slet
  4. 15 bøger! Det er rigtig godt gået!
    Jeg var ikke voldsomt imponeret af november måneds læsning for mit eget vedkommende. Der var flere dårlige og middelmådige oplevelser. Bedste oplevelse må nok være 'The Ask and the Answer', som dog også var både deprimerende og ubehagelig. Men godt skrevet!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv! Jeg oplever nu også, at når jeg en sjælden gang eller to er ude for gentagende dårlige læseoplevelser, så falder læselysten generelt!

      Chaos Walking serien har simpelthen været alt for længe på min tbr-liste efterhånden. Jeg skammer mig næsten! Men hvis du beskriver den som deprimerende og ubehagelig, så bliver det nok heller ikke i december, at jeg læser den :P

      Slet