fredag den 19. december 2014

"Let it snow" - John Green m.fl.

"I knew it was beautiful, but knowing something is beautiful and caring about it are two very different things, and I didn't care."



Titel: Let it snow. Forfattere: John Green, Maureen Johnson & Lauren Myracle. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 2008). Sidetal: 368. Forlag: Penguin UK.

En storm hærger på juleaften og alle dem, der bor i Gracetown oplever et kaos uden lige. De bor snart ikke længere i en hyggelig by, men under mange lag sne. Midt i kaos skiller én enkelt sig ud og trodser vejret, hvilket kommer til at få indflydelse på mange andre end hende.


The Jubilee Express af Maureen Johnson møder vi pigen Jubilee der egentligt skulle fejre jul hjemme og til en hyggelig julefest hos hendes kæreste og hans familie - skæbnen vil dog noget andet med hende. Hendes forældre ender nemlig i fængsel og derfor bliver hun sendt med toget hen til hendes bedsteforældre. En snestorm tæsker gennem landet og resulterer i at toget går i stå lige uden for en lille by. Jubilee vælger at stige af toget og bevæge sig mod lyset og varmen af det "Waffle House" hun har set fra togvinduet. Her møder hun en ung fyr, der inviterer hende med hjem så hun kan slippe for cheerleaderne der har indtaget stedet og få nattely.
Dagen er hård for Jubilee og hver gang hun forsøger at tale med hendes kæreste om det, har han travlt med noget andet og hendes problemer virker hverken vigtige eller relevante for ham. Fanget i en fremmed by, med en uinteresseret kæreste på den anden side af stormen virker den unge fyr der har givet hende husly lige pludselig vældig indbydende og rar...

Maureen startede bogen stærkt ud med denne skønne historie og det er bestemt også den jeg nød mest.
Jubilee og Stuarts ping-pong er simpelthen for kær og måden de lærer hinanden at kende - gennem gentagende tragedier på juleaftensdag havde mig siddende smilende igennem hele historien.
Historien var ikke ligefrem super dyb og jeg havde regnet ud hvad der ville ske, men det ødelagde intet for mig - netop fordi den var så kær, varm og julet!


John Greens A Cheertastic Christmas Miracle handler om Tobin. En ung fyr, hvis forældre på grund af snestormen ikke kan få et fly hjem til jul og derfor tilbringer han julen med hans veninde The Duke og hans ven JP. De får et opkald af en af medarbejderne fra "Waffle House" om at de bare har at få røven derned, hvis de vil have del i cheerleaderne. De er nemlig ikke de eneste der er blevet inviteret og der er først til mølle princip! Tobin og JP er vældig ekstatiske for, come on? Letpåklædte piger der hepper og springer rundt i luften? Guf! The Dukes humør bliver dog dårligere jo tættere de tre venner kommer på spisestedet.. 

Jeg elsker Johns værker.. Det gør jeg virkelig, men.. Denne historie virkede lidt overflødig. Jeg var rent faktisk nød til at skimte den igennem, før jeg kunne skrive disse få linjer om den. Det er ikke fordi den er dårlig - slet ikke! Men efterfulgt af Maureens fantastisk varme indslag, var denne bare lidt.. Møf.. 
Slutningen af den var dog sød, det skal han have. For mig var slutningen så også bare sød fordi historien netop var det: slut.. Øv John, det er altså en ommer!

The Patron Saint of Pigs af Lauren Myracle handler om den unge pige Addie. Addie er trist og deprimeret, fordi hendes kæreste ikke dukkede op til deres aftale. Eller aftale var det jo ikke, hun havde spurgt ham og han havde svaret "Nu får vi at se", hvilket måske er et okay svar, taget i betragtning at hun var ham utro..
Addie søger trøst ved hendes veninder men finder ingen. De gør hende nemlig opmærksom på, at hun måske er lidt egocentreret og har for høje standarder. Måske kræver og forventer hun lidt for meget og måske skulle hun lære at se ud over sin egen næsetip.. De siger det ikke på den måde, men sådan tolker Addie det og derfor vælger hun at være storsindet og gavmild og tilbyder at hente noget meget vigtigt for den ene veninde dagen efter, da hun alligevel er inde i byen for at arbejde.
Midt i en stressende arbejdssituation, savnet til sin kæreste (eller er han "eks" nu?) og sin egen migmigmig-krise, glemmer hun alt om aftalen... Betyder det at veninderne havde ret? Er Addie så forfærdelig?

Laurens afslutning på bogen var semi-ok. Historien var ikke fantastisk, men den fangede alligevel lidt.

Jeg fik mig et vældig godt grin over Addies migmigmig-krise (ja, det har jeg altså valgt at kalde den), jeg krummede tæer ind i mellem - der burde være grænser for selvmedlidenhed i sådanne situationer, men alligevel heppede jeg på Addie og hendes ønske om et lykkelig slutning (om ikke andet, så for at få hende til at holde mund).

Denne bog var okay og i virkeligheden burde vurderingen nok hedde 3 stjerner, men jeg nød virkelig Maureens historie - så det er uden tvivl den der trækker op. Rent faktisk ville jeg have foretrukket, at hun havde skrevet hele bogen.
Den røde tråd de 3 forfattere har formået at holde igennem historien, gjorde også bogen lidt mere hyggelig, især fordi man kendte byen og nogle af personerne der gik igen.
Det er en sød julelæsning og jeg vil uden tvivl læse den igen - eller i hvert fald den første historie.

2 kommentarer:

  1. Det er så synd, at den sidste historie ikke har samme stil som de andre. Sproget var anderledes og Addie var så irriterende. Jeg må indrømme, at jeg nærmest bare skimmede historien. Den fungerede slet ikke for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. For mig var det John Greens historie der fungerede mindst. Det tænker jeg dog kan være fordi, jeg havde meget højere forventninger til ham.

      Slet