tirsdag den 11. november 2014

"Will Grayson, Will Grayson" - John Green & David Levithan

“Maybe there's something you're afraid to say, or someone you're afraid to love, or somewhere you're afraid to go.
It's gonna hurt. It's gonna hurt because it matters.”




Titel: Will Grayson, Will Grayson. Forfatter: David Levithan & John Green. Udgivelsesår: 2012 (originalt 2009). Sidetal: 308. Forlag: Penguin Books.

På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson. Deres verdener brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før.
Samtidig opsætter Tiny Cooper, den enorme, enormt homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson'er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og sig selv.



Åh, hvor jeg hyggede mig med denne bog! Jeg synes simpelthen, at konceptet med at de to (skønne) forfattere David Levithan og John Green hver især skabte en Will Grayson, som vi så skiftevis fulgte igennem bogen. J
eg synes virkelig, at de to forfattere fungerede virkelig godt sammen!
Det er en lidt anderledes bog, men da jeg først fandt rytmen, var det en oplevelse uden lige (det siger jeg tit, men jeg mener det altså)! 

John's Will er en nørdet, akavet gut som følger hele denne "hvis ikke jeg viser interesse, ligger folk ikke mærke til mig" livsstil. Han hader at tiltrække sig opmærksomhed, men med en ven som den spraglende Tiny, kan det være en anelse svært.
David's Will er en indelukket, deprimeret, sarkastisk skabs-homoseksuel gut. Han interesserer sig ikke vildt meget for andre mennesker - nok fordi, han kæmper så meget med sig selv. Jeg fandt også hans bitre attitude ALT for underholdende til tider. Eksempel:

“i have a friend request from some stranger on facebook and i delete it without looking at the profile because that doesn't seem natural. 'cause friendship should not be as easy as that. it's like people believe all you need to do is like the same bands in order to be soulmates. or books. omg... U like the outsiders 2... it's like we're the same person! no we're not. it's like we have the same english teacher. there's a difference.” 

Da vores to kære Will'ere (Will'ers? Wills? Williesss?) ved et tilfælde møder hinanden og falder i snak er det bare klokkeklart, at de her to Will'ere vil få meget ud af, at være i hinandens liv.
David's Will(1), møder John's Will's(2) bedste ven Tiny og det er jo som ren magi, det der sker mellem dem. Tiny udfordrer både Will-1 og Will-2 vildt meget, fordi han er åben for verden, kærligheden og for udfordringerne i livet selv. De udfolder sig, lader sig selv mærke og bliver klar over at det indelukkede, ensomme liv de hver især har levet hidtil: det dur' bare ikk'.
Dog vil jeg umiddelbart sige, at på trods af at den skulle handle om Will & Will, så spiller Tiny en mindst lige så stor rolle, hvis ikke større og det var helt okay. Tiny er jo et slags midtpunkt og vendepunkt i begge Will'eres liv.
Denne bog var god, sjov, hyggelig og til tider lidt trist. Den er bestemt et forsøg værd og så vidt jeg udkommer den snart på dansk ved Politikens Forlag.

Will mig her og Will mig der, jeg håber I har kunnet følge med (selv jeg blev lidt rundtosset af at skrive dette)! 

4 kommentarer:

  1. Jeg var faktisk ikke helt så stor fan af den her bog. Jeg blev en anelse frustreret over hvor vred Levithans Will var, jeg følte virkelig den Will's del af bogen trak det hele ned. Til gengæld EEEEELSKER jeg Tiny! Jeg ville ønske der kom en bog der KUN handler om Tiny! :D Inde i mit hoved forestillede jeg Tiny som Snookis Gay Joey (Lige en Jersey Shore ref. :p)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, i mit tilfælde var det Levithans Will der trak det op. :D
      Der kommer faktisk en bog om Tiny! David er vist ved at skrive den. Juhuu!

      Slet
    2. Haha shit det var jeg slet ikke opmærksom på! Tak for tip (og anbefaling på Goodreads) :)

      Slet
    3. Jeg fandt også først ud af det for nyligt. Det var så lidt! :)

      Slet