onsdag den 26. november 2014

"The Truth About Forever" af Sarah Dessen

"But I'd long ago learned not to be picky in farewells. They weren't guaranteed or promised. 

You were lucky, more than blessed, if you got a good-bye at all."





Titel: The Truth About Forever. Forfatter: Sarah Dessen. Udgivelsesår: 2008(originalt: 2004).  Forlag: Puffin Books. Sidetal: 391.

Sixteen-year-old Macy Queen is looking forward to a long, boring summer. Her boyfriend is going away. She's stuck with a dull-as-dishwater job at the library. And she'll spend all of her free time studying for the SATs or grieving silently with her mother over her father's recent unexpected death. But everything changes when Macy is corralled into helping out at one of her mother's open house events, and she meets the chaotic Wish Catering crew. Before long, Macy joins the Wish team. She loves everything about, the work and the people. But the best thing about Wish is Wes—artistic, insightful, and understanding Wes—who gets Macy to look at life in a whole new way, and really start living it.


Jeg købte denne bog, fordi jeg på det tidspunkt havde besluttet mig for, at det var på tide, at læse noget af Sarah Dessen. Titlen fangede mig med det samme og det samme gjorde den sarte, dog alligevel farverige forside.
Macy er en hovedperson, jeg hurtigt faldt for, hvis man kan sige det sådan. Det var nemt at holde af hende og føle med hende. Hun kæmper for, at holde hverdagen igang og for at være den perfekte datter, ikke kun for hendes mor, men også for hendes afdøde far.
Hver dag er som sådan bare noget der skal overstås for Macy, men da hendes verden kolliderer med "Wish Catering" og får et arbejde ved dem, bliver hverdagen pludselig interessant igen.
Hele Wish-holdet er fantastisk, hvis I spørger mig. De er livlige, kære og de er som en lille familie - lige præcis den slags mennesker Macy har behov for at være sammen med.
Ikke alle synes, at det er et arbejde for hende, men det går hurtigt op for hende, at dette er noget der gør hende glad. At disse folk er nogle, der fylder hende med overskud og hun genfinder sin energi - energien til ikke bare at overleve, men til at leve.
Sarah Dessen forklarer sorgen så godt. Det med at livet går videre for andre, mens den i sorgen føler sig fastlåst. At der konstant er mærkedage, minder og genstande der gør savnet og manglen større.
Bogen fik mig både til at grine og græde, men også til at ønske at jeg havde mit eget Wish-Crew. En flok mennesker, der ville storme ind i mit liv og fylde det med glæde og med kærlighed.

"Read her once and fall in love" - det var lige præcis det der skete for mig. Sarah Dessen er nu en af mine favorit-forfattere, dog er denne bog min absolut yndlings af hendes værker ind til videre.

4 kommentarer:

  1. Uuuuh!! Den lyder virkelig god!! :) skøn anmeldelse..

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også virkelig god! Bestemt læseværdig. :)

      Slet
  2. Jeg må snart få den læst altså! ÅH :D

    SvarSlet