søndag den 9. november 2014

Serie Søndag #7


Anna and the French Kiss er en serie om kærlighed og venskab.
Den første bog starter ud i Paris, i romantiske omgivelser og med smukke unge mennesker. De folk vi møder i den første bog er nogen der også går igen i de to efterfølgende bøger, men hvor vi bliver introduceret for nye personer og deres kærlighedsliv.
Jeg kunne virkelig godt lide, at hver bog omhandlede nogle nye, men at jeg stadig kunne følge med på sidelinjen, ved de folk jeg i den foregående bog/bøger, var blevet så glad for.
Det er ung kærlighed og det er ikke nemt. Der er beslutninger der skal tages om nutid og fremtid, samtidig med at der er en fortid, der følger med. De alle står ved en skillevej i deres liv, på den ene eller den anden måde og det handler om hvordan de alle finder fodfæstet og forhåbentligt finder plads til hinanden, på den nye vej de følger.



Til først var jeg virkelig i tvivl om denne serie var en jeg gad læse. "Anna and the French Kiss", altså bare titlen gav mig myrekryb. For "French Kiss" var det en pæn måde at sige "tungeslasker" på? Titlen og beskrivelsen virkede for mig som en sukkersød, typisk historie, skrevet af en der tror, at de kender til ungdom og kærlighed. En bog, der var skrevet efter hvad forfatteren troede læserne ville høre og ikke om noget forfatteren selv følte for..
Og lad os bare få det på det rene: Jeg tog så grusomt fejl, at jeg skammer mig over, at have gjort mig de tanker. Titlen jeg før fniste af, er en titel jeg nu sukker over.
For hvor var kærligheden, følelserne og hormonerne bare så præcise. Hvor skønt, at opleve alle disse historier og nu sidder jeg hér, med flere venner og book-boyfriends end da jeg begyndte på serien.
Det er nemlig en så skøn og fin historie, med virkelig gode personbeskrivelser og Stephanie gjorde det nemt for mig som læser, at lukke alt andet ude og bare forsvinde ind i bøgerne.
Jeg har længe forsøgt ikke at bedømme en bog, på grund af dens forside. Nu er jeg så tydeligvis også igang med en der lyder: Lad være med at  bedømme en bog, på grund af dens titel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar