tirsdag den 28. oktober 2014

"Eleanor & Park" af Rainbow Rowell

She looked like art, and art wasn't supposed to look nice; it was supposed to make you feel something.” 





Titel: Eleanor & Park. Forfatter: Rainbow Rowell. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 2012) Forlag: Orion Books. Sidetal: 325.

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil - vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.


Jeg læste Eleanor & Park til efterårets Read-a-Thon, da mørket faldt på og øjnene blev tunge. Dog blev jeg hurtigt livet op igen af denne sukkersøde og skønne bog. Sproget var let og overskueligt og indholdet ligeså. Jeg kunne godt lide, at bogen på trods af denne lethed, ikke manglede dybde overhovedet. 
Bogen beskriver en så ren, smuk og ung kærlighed, uden at gå over grænsen og blive kvalmende. 
Jeg fandt det smukt, at de i starten slet ikke taler og knap nok kigger på hinanden, men bare deler noget via Parks tegneserier, som han uden at vide hvorfor, bare forstår at Eleanor har brug for. En lille flugt fra hendes virkelighed.
Derfra begynder de stille at tale sammen, lytte til musik sammen indtil det går op for dem, at de sammen kan være noget helt specielt. Både Eleanor og Park var godt beskrevet i bogen og jeg kom hurtigt ind på livet af dem begge, hvilket jeg syntes var lækkert og vigtigt, for at kunne danne et empatisk forhold til hovedpersonerne og deres problemstillinger.
Jeg vil give beskrivelsen ret: det var noget af et nostalgitrip, for hvem har ikke været ung og søgt tilflugt i en forelskelse, når verden har føltes for rodet? At vokse med forelskelsen, at leve af kærligheden og blive knust, når det bliver klart, at al den skønhed, ikke nødvendigvis udrydder det forfærdelige?
Bogen var skøn og er bestemt anbefalelsesværdig til alle der er til en virkelig sukkersød ungdoms-romance. Om ikke andet til jer, der er interesseret i en lille tur ned af Memory Lane.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar