tirsdag den 1. oktober 2013

Nyt på reolen #1

At få pakker fra Amazon! I sidste uge kunne jeg simpelthen ikke dy mig og endte med at bestille bøger fra Amazon. Flere af jer har det nok også sådan - at hvis man bestiller derfra, skal der bestilles tilpas mange bøger, så ikke man skal betale fragt. Det er en farlig holdning, men for pokker hvor har jeg gået og ventet spændt siden bestillingen gik igennem! Følelsen er jo herlig.






  

1. Last Song af Nicholas Sparks. 2. Wait For You af J. Lynn. 3. The Perks Of Being A Wallflower af Stephen Chbosky. 
4. Guardian af Kassandra Kush. 5. Looking For Alaska af John Green. 6. Percy Jackson And The Lightning Thief af Rick Riordan. 



Efter at have læst Safe Haven af Nicholas Sparks, besluttede jeg mig for at give endnu en af hans bøger en chance. Jeg har hørt at Safe Haven har været meget anderledes end alle andre af Nics værker, så jeg er lidt spændt på at se hvordan Last Song vil fange mig.
Wait For You af J. Lynn er en bog der tilfældigt fangede mit blik da jeg var ved at bestille disse bøger, og jeg tænkte faktisk bare "Why Not!" Den er jeg lidt spændt på, siden der ikke var nogen længere overvejelse over købet! 
The Perks Of Being A Wallflower simpelthen fordi jeg ikke kunne gå endnu en dag, uden at eje denne fine bog! Jeg har kun set filmen, men historien er så fantastisk fangende og jeg er lidt en sucker for outsiders må jeg indrømme. 
Guardian er en bog skrevet af Kassandra Kush der også har skrevet den hjerteskærende bog "The Things We Can't Change" som jeg har skrevet om her . Det er en bogserie jeg har tæt ved hjertet og tænkte at hendes anden bog 'Guardian' skulle have en chance. Jeg har læst et sample og den er lidt religiøs, hvilket jeg har det lidt underligt med, men nu får vi at se! 
Da jeg for et stykke tid siden fik læst "En Flænge i Himlen" af John Green, besluttede jeg mig egentligt allerede der for at bestille nogle flere af hans værker, det blev så også nu og valget endte på Looking For Alaska af flere grunde. En af grundende er at min kære veninde sendte citater og billeder fra bogen konstant da hun læste den og fik mig fanget - så nu pynter den også min bogreol.
Percy Jackson er en serie jeg alt for længe har villet igang med og i sidste uge besluttede jeg at det skulle være nu! Derfor bestilte jeg den første bog og jeg glæææææder mig til at komme igang med den! 


Suk! I dag er en god dag, simpelthen fordi mit bogkøbs-behov midlertidigt er blevet tilfredsstillet. <3  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar