torsdag den 31. oktober 2013

Nyt på reolen #3

...I always find the one book I wanted - and then three more I hadn't known I wanted."





Du er endelig faldet i søvn , efter endnu en af de søvnløse nat. *DIIIINGDOOOONG* Du vågner med et sæt, kan mærke i mundvigen at du har savlet.. "Hvem fanden er det nu" tænker du.. Skynder dig at hive en trøje over hovedet og farer ud til døren, irriteret og træt.. Du åbner døren og bliver mødt at det smukkeste syn længe. Du ser slet ikke postbuddet, du begynder bare stille at savle igen - nu over den flotte pakke manden står med: "Amazon" står der på den.. Du skynder dig at skrive under og når knap nok at lukke hoveddøren igen, før du er ved at rive pakken op. Det er underligt, du ved jo hvad der er i den, men det er stadig med spænding og glæde du åbner den - en pakke fyldt med bøger KUN til dig, bedre kan en dag jo ikke starte! 


Amazon, jeg ELSKER dig! Ikke nok med billige bøger og stort udvalg, nej så er de hurtigere til at afsende og få afleveret end de selv beregner når købet bliver gennemført.


Denne omgang blev det til Beastley og A kiss in time af Alex Flinn. Jeg har set filmen til "Beastley" hvilket vel sagtens kan beskrives som en ny moderne version af Skønheden og Udyret. (Må indrømme at jeg aldrig har set Skønheden og Udyret, men har en fornemmelse af hvad den handler om.)
Sea of monsters & Titan's curse som er bog 2 & 3 i Percy Jackson serien af Rick Riordan røg også med i kurven, efter at have fået læst 1'eren tidligere på ugen og efter at være blevet forelsket i historien.
Efter at have set Alex Pettyfer være hammer lækker i filmen, måtte jeg da selvfølgelig også eje I am number four og The power of six hvilke er de første 2 bøger i serien "The Lorien Legacies" af Pittacus Lore.
Julie Kagawas Iron traitor udkom her for et par dage siden og den har jeg gået og ventet på siden jeg læste "Lost Prince" som er den første bog i serien kaldet "The Iron Fey: Call of the Forgotten." Jeg er fuldstændig tosset med Julies Fey univers. Hvis ikke du har læst dem endnu og er til fantasy og feer, så prøv at give dem en chance! 
The truth about forever af Sarah Dessen er en af de bøger jeg altid i sidste øjeblik ender med at hive med i købet, oftest fordi de er under "Others who bought, also looked at..." eller hvad der nu står. Jeg har dog hørt meget om Sarah, så det bliver spændende at se om hun er noget for mig. 

Jeg vil nu sætte noget lækkert musik på og begynde at bladre og forsvinde ind i et nyt univers! 


tirsdag den 29. oktober 2013

Nyt på reolen #2

Bloggen har desværre stået stille i mange uger nu og det skyldes livet, travlhed og sygdom i familien.
Fremover vil det nok stadig være stille og roligt med indlæg, men jeg skal gøre mit bedste for at holde lidt liv i det.

Titlen afslører vel lidt at jeg (igen) har købt nye bøger!

"One man's trash, is another man's treasure" tror jeg vidst ordsproget siger, hvilket vidst er meget passende!
En af mine kollegaer er for nyligt flyttet og har derfor ryddet op i tingene og sat en del til salg. Skæbnen ville at hun havde en stak bøger af serien "Virkelighedens Verden" til salg og så kunne jeg ikke selvfølgelig ikke dy mig! Der blev chattet, diskuteret pris og så skyndte jeg mig ellers ud på vores arbejdsplads i dag for at hente dem.
1) Engang, i et hjem i flammer af Andrea Astworth. - 2) Dobbeltliv af Marianne. - 3) Bortført af Catherine Laylle. -  4) Mod alle odds af Torey L. Hayden. -  5) Historien om Sheila af Torey L. Hayden.

Bøgerne er ridsede, afblegede af solen og helt klart præget af at være rykket rundt, men åbner du bogen er der ikke en eneste fold eller nogle tegn på at disse bøger er blevet læst før - jeg tænker nærmest at de bare har været pynt! 

Efter at have hentet bøgerne tog jeg ned i Sønderborg by, for at ordne nogle ting og på vej tilbage mod busstationen skulle jeg liiiiige ind i boghandleren for at kigge på kalendere for året 2014.. Jeg kom ikke ud af butikken med en ny kalender (jeg synes ikke de var pæne nok!) MEN jeg købte dog en enkelt bog:

Cirklen af Mats Strandberg & Sara B. Elfgren. 

Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad den handler om, men jeg kan huske da min bedste veninde og tidligere roommate Rikke læste den og hun efter at være blevet færdig med den konstant påpegede at jeg skulle læse den. Skæbnen vil at hun er i Kina på nuværende tidspunkt, så nu endte jeg med at købe den i stedet for at låne den ved hende! (Jeg vil nu selv helst have det sådan, bøger skal ejes - ikke lånes, meeen min konto er ikke helt enig med mig!) 

Skæbnen vil så, at jeg kun lige når hjem i tørvejr før postbuddet ringer på døren med en fin indpakket gave: til mig! 

Det ER vidst min ikke-fødselsdag i dag! 

For et par dage siden så jeg at Den lille bogblog ryddede ud i sine bøger og gav nogle væk hvis bare man selv ville betale porto! "Sikke et kup" tænkte jeg og var hurtigt på vognen og udvalgte to af de der var tilbage, så den flotte blomstrede pakke indeholdte disse to skønheder:

1) Kraken af China Miéville. - 2) Uglies af Scott Westerfeld . 

8 bøger på en ganske almindelig tirsdag og så er der endda også en pakke på vej til mig fra Amazon... Hvad kan man gøre? At købe bøger gør glad, at læse bøger er en måde at undslippe dagens stress på og et hjem bliver kun pænere af bøger og tusinde historier der pynter på borde og reoler..


tirsdag den 1. oktober 2013

"Safe Haven" af Nicholas Sparks

“I'm not sure anyone's life turns out exactly the way they imagine. All we can do is to try to make the best of it. Even when it seems impossible.” 




Titel: Safe Haven. Forfatter: Nicholas Sparks. Udgivelsesår: 2013. Forlag: Sphere. Sidetal: 365.

Katie vil gøre alt hvad hun kan for at komme så langt væk fra sit gamle liv som muligt og flytter derfor til en lille by tæt ved vandet for at starte forfra. Her lejer hun et lille hus i en mere privat del af byen og får arbejde som servitrice på et af de lokale steder.

På trods af at have besluttet sig for at holde lav profil og ikke skabe nogen relationer til nogen, ender hun med  at få en ny ven i sin nabo Jo og Katie bliver også lidt gladere end forventet for den søde enkemand Alex. Hun begynder at sænke sit forsvar og lader sig selv falde til i byen og få et forhold med Alex og hans to børn.
Katie kæmper dog konstant imod frygten for at hendes fortid vil indhente hende og skade det nye liv hun har skabt sig, samt de nye mennesker der ligger hende tæt ved hjertet. 



Bogen levede bestemt op til de forventninger jeg havde fået bygget op efter at have set filmen.
I bogen er der den her skurk, du ved hvad han vil, du ved hvorfor og du venter bare på at han får sin chance. Samtidig følger du denne dame i nød, der egentligt ikke er i nød, for hvis det er noget hun kan, så er det at passe på sig selv. Hun er modig, men bange og hun er påpasselig, men fast besluttet på at leve lidt.
Jeg forelskede mig i Katie og Alex's kærlighed, måden han blev hendes safe haven (sikre havn) og måden hun blev hans vej tilbage til et liv der ikke kun handlede om hans børn, men også om ham selv.
Jeg synes at det er en smuk fortælling og jeg er meget positiv.
Nicholas fangede mig i et spind af følelser og at du næsten fra starten ved hvad der foregår og vil ske, gør ikke noget for fortællingen.

Bogen og filmen, som jeg har skrevet i et tidligere indlæg er dog i mine øjne vidt forskellige på trods af samme plot.


Nyt på reolen #1

At få pakker fra Amazon! I sidste uge kunne jeg simpelthen ikke dy mig og endte med at bestille bøger fra Amazon. Flere af jer har det nok også sådan - at hvis man bestiller derfra, skal der bestilles tilpas mange bøger, så ikke man skal betale fragt. Det er en farlig holdning, men for pokker hvor har jeg gået og ventet spændt siden bestillingen gik igennem! Følelsen er jo herlig.






  

1. Last Song af Nicholas Sparks. 2. Wait For You af J. Lynn. 3. The Perks Of Being A Wallflower af Stephen Chbosky. 
4. Guardian af Kassandra Kush. 5. Looking For Alaska af John Green. 6. Percy Jackson And The Lightning Thief af Rick Riordan. 



Efter at have læst Safe Haven af Nicholas Sparks, besluttede jeg mig for at give endnu en af hans bøger en chance. Jeg har hørt at Safe Haven har været meget anderledes end alle andre af Nics værker, så jeg er lidt spændt på at se hvordan Last Song vil fange mig.
Wait For You af J. Lynn er en bog der tilfældigt fangede mit blik da jeg var ved at bestille disse bøger, og jeg tænkte faktisk bare "Why Not!" Den er jeg lidt spændt på, siden der ikke var nogen længere overvejelse over købet! 
The Perks Of Being A Wallflower simpelthen fordi jeg ikke kunne gå endnu en dag, uden at eje denne fine bog! Jeg har kun set filmen, men historien er så fantastisk fangende og jeg er lidt en sucker for outsiders må jeg indrømme. 
Guardian er en bog skrevet af Kassandra Kush der også har skrevet den hjerteskærende bog "The Things We Can't Change" som jeg har skrevet om her . Det er en bogserie jeg har tæt ved hjertet og tænkte at hendes anden bog 'Guardian' skulle have en chance. Jeg har læst et sample og den er lidt religiøs, hvilket jeg har det lidt underligt med, men nu får vi at se! 
Da jeg for et stykke tid siden fik læst "En Flænge i Himlen" af John Green, besluttede jeg mig egentligt allerede der for at bestille nogle flere af hans værker, det blev så også nu og valget endte på Looking For Alaska af flere grunde. En af grundende er at min kære veninde sendte citater og billeder fra bogen konstant da hun læste den og fik mig fanget - så nu pynter den også min bogreol.
Percy Jackson er en serie jeg alt for længe har villet igang med og i sidste uge besluttede jeg at det skulle være nu! Derfor bestilte jeg den første bog og jeg glæææææder mig til at komme igang med den! 


Suk! I dag er en god dag, simpelthen fordi mit bogkøbs-behov midlertidigt er blevet tilfredsstillet. <3