søndag den 15. september 2013

"The Things We Can't Change Part One: The Prologue" af Kassandra Kush

”It has seeped into my pores, down in the layers of my skin. It’s been absorbed, deep down, back into my bloodstream. But now it’s poisoned blood, black and dark, floating along back toward my heart, where it will stay for the rest of my life, forever haunting me. I’m still clean and normal on the outside, but my inside is forever changed.”




Titel: The Things We Can't Change: The Prologue. Forfatter: Kassandra Kush. Udgivelsesår: 2013. Sidetal: 133.

Zeke har lært at kærlighed og familie ikke er noget man skal læne sig op ad. Efter at have støttet mor syge mor igennem kræft, for at hun derefter efterlader Zeke, hans far og hans lillesøster med alle regninger skaber Zeke en slags mistillid til alt og alle. Han har et stramt forhold til sin far og den eneste person der nu betyder noget for ham er hans lillesøster Cindy.

Evie har det hele: penge, skønhed, kloghed og den perfekte kæreste Tony. Hvad ingen andre ser, er at hun er fanget og har været det i to år. Hun lever hver dag i frygt og skjuler det faktum at Tony ikke er den perfekte fyr alle tror han er. Hun forsøger at forene den Tony fra før med den Tony hun er sammen med nu og går på konstante listesko for aldrig at gøre Tony sur. Bange for at nogen finder ud af sandheden sørger Evie for ikke at komme for tæt på folk og har kæmpet alene igennem de seneste år.

Da Zeke en dag ved et tilfælde ser Tony og Evie og opdager hendes hemmelighed kolliderer deres verdener sammen på måder ingen af dem havde regnet med. Før han kan stoppe det, finder Zeke sig selv suget ind i Evies liv og presser hende til at fortælle nogen om hemmeligheden. Evie nægter af frygt for Tonys reaktion og før de ved af det er Evies hemmelighed ude og de er begge to tvunget til at træffe nogle beslutninger…


Denne bog er en af mine all-time-favorites. Den var virkelig hård at læse, da den kører lige på og hårdt med alle følelserne ude på tøjet.
The Things We Can’t Change er en bog delt i 5 dele, hvor de to første er udkommet ind til videre. Normalt ville det irritere mig at skulle vente, men i dette tilfælde er jeg rimelig glad for at der er mulighed for at samle mig før jeg læser videre på denne tragiske, dog smukke historie.
Her i første del følger vi selve misbruget mens det står på og kampen for at overleve mens Evie står i det.
Vi følger Zeke, der skubber alt til side og kun tillader sig at føle noget for sin kære lillesøster og når hun ikke er der, er han denne badboy, der er fuldstændig ligeglad med alt og alle andre.
Den er så realistisk og måden Kassandra har forklaret Evie og Zekes følelser er så skræmmende spot-on.
Denne bog-serie betyder så uendeligt meget for mig, da jeg efter at have læst dem har fået mulighed for at sætte ord og følelser på mange ting, der endnu ikke har været muligt for mig at forklare og jeg vil altid have den tæt ved hjertet – det er helt sikkert. Det eneste der ærgre mig, er at det er kindle-udgave, da jeg ville ønske jeg kunne have disse bøger stående på min bogreol som en konstant påmindelse af livet og overlevelse. Men hvem ved, måske en dag?
Hvis man er til følelsesmæssig læsning om misbrug, skam, følelsesmæssig blokering og om lyset forude, synes jeg at denne bog skal have en chance. The Things We Can’t Change er en lifechanger!

Jeg advarer jer dog: første del afsluttes med en monster stor cliffhanger, der har I dog mulighed for at læse videre på del to med det samme! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar