torsdag den 15. februar 2018

"Kragens kald" (Six of Crows #1) af Leigh Bardugo

{"Kragens kald" er et læseeksemplar fra mit arbejde.}

"Han var stille et øjeblik, så sagde han: "Forstår du det lidt bedre nu? Hvordan det er at møde en kraft så fremmed? At stå ansigt til ansigt med en fjende med så unaturlig en styrke?""



Titel: Kragens kald (Six of Crows). Forfatter: Leigh Bardugo. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2015). Sidetal: 456. Forlag: CarlsenPuls.

Ketterdam: Det kriminelle geni Kaz har en drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt.
Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle tilsyneladende vil røre ved. Kaz sammensætter et højst usædvanligt hold af mindre respektable forbrydere fra underverdenen: 

En hævntørstig straffefange

En skarpskytte med meget dårlig dømmekraft

En rigmandssøn med en mystisk fortid

En spion kendt som Genfærdet

En magisk hjerteknuser med en tragisk kærlighedshistorie

En tyv med talent for kreative flugter

Kaz og hans lille hold er de eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig.
Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først ...


"Kragens kald" er spændende, nervepirrende, spøjs, dyster, smuk og smækfyldt med små guldkorn, der både overrasker og rammer læseren. 
Det er en historie og et plot, som jeg personligt ikke har set nogen afskygning af før, hvilket gjorde læseoplevelsen unik og nærmest umulig at lægge fra mig. 

"Kaz lænede sig atter tilbage i stolen. "Hvordan stjæler man nemmest en mands tegnebog?"
"Kniven mod struben?" sagde Inej.
"Revolver i ryggen?" spurgte Jesper.
"Gift i hans bæger?" foreslog Nina.
"I er så rædselsfulde," sagde Matthias."

Jeg tror ærlig talt ikke, at der var noget ved "Kragens kald", som jeg ikke kunne lide.
Jeg var en anelse nervøs for de mange skiftende POV's i starten, for om det ville blive for forvirrende, at befinde sig i så mange karakterers hoveder, men ærlig talt, så endte jeg bare med at holde så meget mere af dem på den måde.

De er hver især enestående og gemmer alle på en hjerteskærende historie og jeg havde virkelig ikke forventet, at jeg ville føle så stærkt for dem alle - slet ikke, når jeg tænker på de kort de var givet og selv gav ud. 

"Kragens kald" er en bog, der vil hænge ved mig længe og som jeg er så taknemmelig for, endelig at have læst.
Det er en bog, der så let og elegant hoppede ind på listen over mine favoritbøger og en bog jeg vil anbefale højlydt og ekstremt.

Kan toeren ikke bare blive oversat med det samme??

torsdag den 8. februar 2018

"Skildpadder hele vejen ned" af John Green

"Jeg ville gerne fortælle hende, at det gik fremad, fordi det ligesom er meningen, at det er den vej, det skal gå, når man er syg. Det var en forhindring, man stødte på, et slag, man vandt.
Sygdom er en historie, der fortælles i datid."



Titel: Skildpadder hele vejen ned. Forfatter: John Green. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 288. Forlag: Høst & Søn.

16-årige Aza Holmes er en pige, der prøver at være så god som muligt. Hun bruger al sin energi på at være en god ven, en god datter - og tilmed en god detektiv. Det kan virkelig være hårdt, når man samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, der besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.


En af mine første tanker, da jeg hørte om John Greens nye udgivelse var: "Hvad pokker er det for en titel?" og jeg må indrømme, at jeg endnu ikke helt har fattet det. Eller både og, men ak, det gør ikke noget længere. 
Derefter tænkte jeg: "Gad vide, om John Green stadigvæk kan noget ..." og svaret til det er soleklart: Ja, det kan han!

"Hvis man føler, at pillen gør en anderledes, så ændrer den dybest set den, man er ... og det er virkelig ikke særlig rart at tænke på. Altså, hvem bestemmer hvem jeg er? Gør jeg selv det, eller er det medarbejderne på den fabrik, der producerer Lexapro?" 

"Skildpadder hele vejen ned" fortæller en barsk, lidt sød og meget ærlig historie om, hvordan det er at være fanget i sit eget tankehelvede og jeg græd. Mange gange. 

Selve historien/plottet sagde mig egentligt ikke så meget - det var der ligesom bare. Derfor er det også en lidt sær følelse, at være så glad for bogen trods af det, men det var simpelthen bare hele forløbet af, at komme tæt på Aza, på dem omkring hende, på hendes sygdom og på hvordan det påvirker folk, der virkelig rørte mig. Meget.

Greens ufattelige evne til at fortælle historier som denne, er stadig imponerende og jeg er så glad for, at jeg på trods af mine tvivl i starten, endte med at læse bogen alligevel - den var virkelig det værd og dens ærlighed - Greens ærlighed - er utrolig vigtig og bemærkelsesværdig. 


Jeg vil gerne slutte anmeldelsen af med den passage, der ramte mig absolut hårdest. En passage jeg tror, at mange af Greens læsere vil kunne genkende bare en lille del af - i hvert fald følelsen den giver - og en passage der virkelig viser Greens førnævnte evne til at fortælle om de hårdeste sider af livet. 

"Vær sød at lade mig slippe. Jeg vil gøre hvad som helst. Jeg overgiver mig. Du må få den her krop. Jeg vil ikke have den længere. Nu rejser du dig. Jeg vil ikke. Jeg er hvad jeg gør ikke min vilje. Nu rejser du dig. Hjælp. Du går over til håndspritten. Cogito, ergo non sum. Jeg sveder du har allerede fået det intet gør så ondt som det her du har det allerede vær sød at stoppe Gud stop det du bliver aldrig fri af det her du bliver aldrig fri af det her du får aldrig dig selv tilbage du får aldrig dig selv tilbage vil du dø af det her vil du dø af det her for det vil du det vil du det vil du det vil du det vil du det vil du."

lørdag den 3. februar 2018

Forlagsforkælelse #1


Vores lille Danmark er smækfyldt med skønne forlag, der er hammer gode til at forkæle os bogbloggere med mange af deres skønne udgivelser og andre godter og de forlag vil jeg gerne dedikere et indlæg til.
'Forlagsforkælelse' vil derfor dukke op fra tid til anden, når der er nyt at vise frem.



'En af os lyver' af Karen M. McManus.
Bogen er modtaget af CarlsenPuls.

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.

Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.

Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.

Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.

Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.

... men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

'Hvor solen skinner om natten' af Annie Bahnson.
Bogen er modtaget af CarlsenPuls.

Pigerne Freddy og Lulu rejser til Grækenland, da de er blevet studenter. De længes efter nogle ugers frihed, inden det nye studieliv med nye forpligtelser skal begynde - i hvert fald for Freddy, hvis far allerede er i gang med finde lejlighed til hende og lægge planer for hele hendes fremtidige liv. Lulu derimod, ved egentlig ikke, hvad der venter, når hun kommer hjem.

Et helt andet sted i verden begiver Habib sig ud på en farefuld færd over Middelhavet. Han må ud af Syrien, så han ikke bliver en del af Assads hær, og hans kurs er sat mod Danmark, hvor han håber at blive genforenet med sin kæreste, Jamil, som også er flygtet fra det regime, hvor homoseksualitet er en dødssynd.

På en græsk ø krydses deres spor - og de næste uger vil vise dem alle, at frihed ser forskellig ud, afhængig af, hvem der stræber efter den.


'Nevermoor - Morrigan Crows magiske prøvelser' af Jessica Townsend.
Bogen er modtaget af Gylendal UNG.

Morrigan Crow er forbandet. Fordi hun er født på den forkerte dag, får hun skylden for enhver ulykke i landet – lige fra hjerteanfald til haglvejr – og værst af alt betyder forbandelsen, at Morrigan vil dø ved midnat på sin 11-års fødselsdag.

Men i stedet for sin hårde skæbne møder Morrigan en bemærkelsesværdig mand ved navn Jupiter North. Med skyggeagtigt mørke jagthunde og ryttere i hælene flygter de sammen til en hemmelig, magisk by ved navn Nevermoor.

Her opdager Morrigan, at Jupiter har valgt hende som sin kandidat til at blive medlem af byens mest prestigefyldte klub: Det Forunderlige Selskab. For at blive medlem skal man klare fire svære og farlige prøvelser i skarp konkurrence med hundredvis af andre børn med hvert sit unikke og fantastiske talent. Men har Morrigan overhovedet et talent? For at få lov at blive i Nevermoor og undslippe forbandelsen skal hun klare sig igennem alle fire prøvelser – og imens får hun hjælp af en ny flok venner til at finde hemmeligheden bag forbandelsen.


'Skæbnebrevet' af Alexandra Nilsson
Bogen er modtaget af Forlaget Facet.

Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet.”

Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårige modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. Inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprøret at gøre, samtidigt med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.


Biografbilletter til 'WONDER'
Billetterne er modtaget af Alvilda.

Da jeg ikke havde mulighed for, at deltage i forhåndsvisningen af filmen i december, var Alvilda så søde at sende fribilletter (og søde til at blive ved med at sende, da Post Nord besluttede sig for, at de ikke skulle komme frem de første 2 gange ..), så jeg kan komme i biografen og se filmatiseringen af den fantastiske bog alligevel!
Min anmeldelse af bogen kan findes lige her.

onsdag den 31. januar 2018

Opsummering af: Januar '18

{'Klonerne' er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.}


Januar var sært udmattende, på sådan en "årets-travleste-måned-er-slut-så-nu-er-du-kvæstet"-måde. Jeg har ikke fået læst særlig meget, men til gengæld har jeg fået set utrolig meget Criminal Minds. Jeg har leget kreativ og jeg har nydt stille og tiltrængte aftener for mig selv.
Det er først her, de sidste par dage, at jeg har kunnet trække vejret igen og det har betydet stunder med søde folk, en biograftur, en sushidate og en aften med Tobias Dybvad og 'Fasser Partner', hvor lattermusklerne for alvor blev sat på prøve.

Januar efterlader mig desuden en smule forpustet, for hvordan i alverden kan tiden gå så hurtigt?

Læsningen bød trods alt på omkring 900 sider, fordelt på 3 bøger (og én, jeg er ved at læse).

Alle 3 var fantastiske på hver deres måde. 'The Princess Saves Herself in this One', var enormt rørende og barsk, (du kan læse min anmeldelse her), 'Skildpadder hele vejen ned' tog mig med en storm, jeg slet slet ikke havde forventet og 'Klonerne' efterlod mig hungrende efter mere.

Goodreads målet lyder på 3 ud af de 65, som jeg har sat mig for og omend jeg starter året ud med at være 2 bøger bagud, så ved jeg, at jeg indhenter det med tiden.

Mit Mountain TBR-mål lyder i år på 24 bøger og eftersom alle 3 læste bøger er købt/anskaffet i 2017, giver det mig et forspring på 1 bog og jeg ved, at det er en typisk januar ting, men jeg er ganske tilfreds med, at jeg er med so far. 

Mine bøger har formeret sig med et enkelt bogkøb, 4 bøger fra søde forlag og så har vi ryddet lidt op i læseeksemplarerne på arbejdet, så dér er der også kommet en fin stak med hjem.
Hvis nu også bare mine reoler på magisk vis ville formere sig, så ville jeg måske, bare måske, også kunne følge med på det punkt. 

Februar bliver forhåbentligt lidt mere overskuelig, fyldt med rare stunder og en masse bladrende (og læste, naturligvis) sider.
Har årets første måned været god mod dig? 


søndag den 28. januar 2018

Desperat mangel på: læseferie


Jeg tror ikke, at jeg er den eneste der har det sådan.
Den eneste der kan mærke hverdagen presse fra alle leder og kanter.
Den eneste der kigger på bogreolerne med alle de bedste intentioner, men i sidste ende kun kan overskue, at se eller gense tv-serier på den store skærm.
Det er min hverdag for tiden.
Jeg vågner med en læselyst så stor, at jeg næsten ikke kan bære, at efterlade bøgerne derhjemme om morgenen, men når jeg kommer hjem igen er jeg så mættet, at jeg ikke engang kan overskue, at løfte armene med en bog i hænderne.

Jeg mangler ikke tiden som sådan, for den har jeg noget af, men jeg savner overskuddet og kræfterne. Jeg savner, at bruge halvdelen af min tid med øjnene kørene over siderne, at blive holdt vågen hele nætter af ren spænding og jeg savner, at forsvinde ind i det ene univers efter det andet.

Det skal nok komme - det ved jeg, men lige nu kunne jeg godt bruge en læseferie, hvor jeg ingen andre planer har, end at læse og nyde gaven ved litteraturen på tæt hold.

onsdag den 24. januar 2018

'The Princess Saves Herself in this One' (Women are some kind of magic #1) - Amanda Lovelace

"when i had
no friends
i reached inside
my beloved
books
& sculpted some
out of
12 pt
times new roman.

- & it was almost good enough."



Titel: The Princess Saves Herself in this One (Women are some kind of magic #1). Forfatter: Amanda Lovelace. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2016). Sidetal: 199. Forlag: Andrews McMeel Publishing. 

A poetry collection divided into four different parts: the princess, the damsel, the queen, & you. the princess, the damsel, & the queen piece together the life of the author in three stages, while you serves as a note to the reader & all of humankind. Explores life & all of its love, loss, grief, healing, empowerment, & inspirations.



Poesi er næsten altid enten/eller for mig og jeg må sige, at 'The Princess Saves Herself in this One' ramte plet på utrolig mange punkter.

Alle følelserne: smerten i fortiden, styrken i at vide, at der er lys forude og at finde dét lys - alt er så tydeligt i ordene, Amanda har skrevet og sjældent har jeg følt så meget, på så kort tid og ved så få ord.

"... a girl
unable to bring
herself to cry
because if she
finally cries
then that means

it really happened."

Det sjove med ord - og måske endda poesi især - er, at de er skrevet med særlige hændelser i tankerne og omend jeg ikke kunne identificere mig med alt der tydeligvis lå bag digtene, så var der alligevel en snert af genkendelse i størstedelen og dét var både barskt og smukt at opleve.

Digtene er forholdsvis korte, simple endda, men de er så sigende, så rammende og absolut dybe.
Derudover er der en tydelig snert af bognørd gemt i digtene og Amanda er uden tvivl et potterhead - noget der både var relaterbart, rart og var en klar bonus til en i forvejen fantastisk læsning.

søndag den 21. januar 2018

Nyt på reolen #31: Fødselsdags- & julegaver

Med decembermåned lidt på afstand, er det vist på tide, at jeg viser de boglige gaver fra december frem.
Jeg blev nemlig forkælet SÅ galt, fra dem jeg holder af (og også lidt af mig selv ...) og det er noget, jeg gerne vil reklamere med (et liv med fantastiske mennesker er skønt, kan vi vist roligt blive enige om). 


Dagen hvor jeg blev fejret med sang (og ufattelige mængder af kanelgifler), fik jeg fem fine bøger:


'Det lille hus ved floden' og 'Huset ved søen' af Laura Ingalls Wilder fik jeg af min kære mor. Det er en bog- & tv-serie, vi havde sammen da jeg var barn og det er så fedt, stille at få samlet bøgerne ind til egen samling nu. 


'Takt og tone' af Emma Gad fik jeg af min søde veninde/kollega, der muligvis mener, at jeg mangler begge dele (og hun har muligvis (måske endda pænt meget) ret). 

'The Princess Saves Herself In This One' af Amanda Lovelace & 'The Sun and Her Flowers' af Rupi Kaur fik jeg af to søde veninder, der dermed har udvidet samlingen af min nyeste afhængighed: poesi. 

Til jul blev jeg endnu engang forkælet af min mor (seriøst, hun sparker røv på så mange skalaer - især på gavefronten) og mange serier blev fuldendt (eller - i hvert fald med de bøger, der rent faktisk er kommet på dansk so far). 


Med 'Sværd af glas' & 'Kongens lænker' af Victoria Aveyard kan jeg langt om længe læse videre i serien, efter at 'Rød dronning' overraskede mig lidt for snart 2 (!!) år siden. 

'Den sorte kætter' & 'Skyggernes trone' af Leigh Bardugo har jeg higet efter, lige siden at 'Pigen og mørkningen' tog mig med storm.

'Bronzenøglen' af Holl Black og Cassandra Clare er den 3. bog i Magisterium-serien og jeg glæder mig til at se, hvad Call og flokken har fundet på. 

Sidst, men ikke mindst gemte 'Ravnenes hvisken 2' af Malene Sølvsten sig også under træet og selv om den første bog ikke just blæste mig omkuld, så er der alligevel en stor del af mig, der er pisse nysgerrig efter at se, hvilken vej historien går. 

I decembers mulm, mørke, stress og jag, valgte jeg at sætte 'Treat yo self' højt på listen af prioriteringer og det blev også til et par bøger, nemlig:


'Skildpadder hele vejen ned' af John Green, der var min tidlige fødselsdagsgave fra mig til mig. Jeg higer ikke direkte efter den, men det er John Green og derfor må jeg bare læse den.

En nat faldt jeg over et bokssæt med 3 af 'William Shakespeare's Star Wars': 'Verily, a new hope''The Empire Striketh Back' & 'The Jedi Doth Return' af Ian Doescher, som blev en ... lad os kalde det en forsinket fødselsdagsgave til mig selv. Jeg mangler naturligvis de 3 første, før jeg kan gå i gang med dem, men så er samlingen startet. 

Sidst, men ikke mindst, købte jeg 'Our Numbered Days' af Neil Hilborn som en julegave til mig selv (because I'm worth it). Jeg har set videoen hvor han læser 'OCD' højt så mange gange og har fået kuldegysninger hver eneste gang, så den måtte jeg også have til samlingen. 

Så med 11 firkantede pakker fra skønne folk og 5 bøger fra mig selv (...), voksede min samling med 16 bøger i december og nu venter jeg bare på, at få muligheden for at læse dem alle.