lørdag den 21. oktober 2017

Dewey's Read-a-Thon: Følg mit læsedøgn #7

{Reklame: dette indlæg indeholder boglige gaver fra forlag.}
Dette indlæg vil blive opdateret løbende 🕮


Kl. 11.57: Lejligheden er ren og pæn, vasketøjet og opvasken er udryddet, bøgerne ligger klar på bordet, snacksne er skåret, anrettet i skåle og klar,, jeg er hoppet i den rareste natskjorte og de blødeste hyggesokker og jeg melder mig hermed klar efterårets Dewey's 24 Hour Readathon. Jeg glæder mig utrolig meget til startskuddet og til at følge jeres læsedøgn!
Jeg tror, at jeg vil snige mig til en lille lur, da jeg har skrevet eksamensopgave til langt ud på natten og mit indre ur trods det, vækkede mig alt for tidligt.
Vi ses klokken 14.00, skønne læsere.


Kl. 14.00: Så lød startskuddet og det er nu tid til at læse! Jeg starter dog lige ud med, at besøge de forskellige blogs, inden jeg vil dykke ned i 'Mareridt & myrekryb' af Nick Clausen, som jeg fik af forlaget til bogbloggertræffet i 2016.
Derudover har jeg fundet de første snacks frem, hvilket blev til lidt frugt og nogle kiks - let og lækkert.
Rigtig god læselyst, alle sammen!


Kl. 14.39: Alle blogs er besøgt (hvis ikke jeg har været forbi dig, så smid endelig et link i kommentarfeltet!) og de første snacks er på magisk vis forsvundet undervejs. Hov.
Nå, men NU vil jeg begynde på bogen!


Kl. 15.18: Jeg er godt i gang med 'Mareridt & myrekryb' og må sige, at det er nogle ret makabre historier, Nick Clausen har skrevet ...
Nu vil jeg finde lidt flere snacks frem og fortsætte læsningen.
Hvordan går det hos dig? 



Kl. 16.47:  Så blev jeg færdig med 'Mareridt & myrekryb', hvilken faktisk overraskede mig positivt. I hvert fald gør fugle mig nu lidt nervøse, jeg har skævet lidt småskeptisk til vandhanen og jeg er ikke helt lykkelig over, at være rødhåret med fregner ...
Til gengæld vil jeg nu læse 'The Night is Darkening Round Me' af Emily Brontë, som vist lige passer længdemæssigt inden der skal laves aftensmad.


Kl. 18.07: Jeg er netop blevet færdig med 'The Night is Darkening Round Me' og som med alt poesi, var der nogle digte der ramte mig bedre end andre. Der var smukke digte i blandt, hvor jeg kunne mærke mig selv live op og desværre også nogle, jeg slet ikke kunne finde mening i og som gjorde øjnene tunge.
Nu vil jeg tage en læsepause og lave noget mad, se det nyeste afsnit af 'Greys Anatomy' mens jeg spiser og vende stærkt tilbage derefter.

Jeg håber, at I hygger jer.

Kl. 18.18: Eller nej ... intet nyt Greys ... Det ødelægger lidt mine planer og nu har jeg lidt krise. Hej hej.


Kl. 20.02: Så fik jeg lavet mad, spist den og nydt et afsnit af 'Chicago PD', eftersom Grey svigtede mig.
Jeg har også lige taget en runde på de sociale medier og nu vil jeg tage mit glas med hindbærbrus og 'Flugten fra Horrorland' af R.L. Stine og fortsætte mit læsedøgn. 


Kl. 21.54: Jeg blev færdig med 'Flugten fra Horrorland' for en halv times tid siden og den var jo slet ikke uhyggelig! Dog var det et nostalgisk gensyn med R.L. Stines skriverier, så jeg klager ikke.
Derudover blev jeg lige fanget af en hyggelig mini-challenge med lidt krydsordssjov - det er fantastisk, at der er de her små udfordringer undervejs.
Nu vil jeg gå i gang med 'Milk and Honey' af Rupi Kaur og måske finde noget slik frem, selv om jeg stadig er herre mæt fra aftensmaden.
Hvad læser du lige nu? 



Kl. 23.13: 
"if i knew what 
safety looked like 
i would have spent 
less time falling into
arms that were not"
Rupi Kaur har virkelig lagt alt ud i 'Milk and Honey' og det var smukt, barskt, ærligt og fantastisk. Hun kan noget med ord og jeg kan ikke huske hvornår, jeg sidst har haft sådan en vild læseoplevelse.

Kl. 00.27: Efter en kort pause endte jeg med at læse 'How the Marquis Got His Coat Back' af Neil Gaiman, der bød på et pudsigt, hyggeligt og fint lille gensyn med 'Neverwhere'-universet.
Mine øjne er hammer trætte lige nu og jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal give mig i kast med nu. Jeg tænker, at jeg giver 'Circles of Hell' af Dante et skud og så må jeg se, om jeg kan holde mig vågen med den.



Kl. 01.39: Gaaaaab. Jeg er lige blevet færdig med 'Circles of Hell', men jeg aner faktisk ikke, hvad pokker jeg har læst. Den fangede mig slet ikke og jeg var SÅ forvirret hele vejen igennem. Øv. 
Nu tror jeg, at jeg vil finde en eller anden bog og så læse lidt i den, ind til jeg falder i søvn. 
Vi ses i morgen (eller senere i dag, er det vel efterhånden) - rigtig god læselyst, til jer natteravne der stadigvæk er i gang! 


Kl. 08.33: Jeg er oppe igen - wohoo! Jeg endte med, at finde 'Alene i Paris' af Jojo Moyes frem og den var lige præcis hvad jeg havde brug for. Derudover begyndte jeg på 'Lassie' af Eric Knight, fordi jeg sådan fik lyst til at læse om den skønne collie.
Jeg er ved, at besøge de forskellige blogge og så satser jeg på at læse 'Lassie' færdig, før jeg begynder på morgenmaden.

Hvordan står det til hos jer? 

Kl. 09.43: Jeg er næsten færdig med 'Lassie', men jeg tænker, at jeg vil holde en lille pause og lave noget morgenmad nu. 


Kl. 10.23: Morgenmaden blev til pandekager (i jævnt skæve former) og kakaomælk - jeg er fan!
Nu vil jeg læse videre i 'Lassie' og så tænker jeg, at jeg fortsætter med 'Lassie kommer hjem' bagefter. 


Kl. 11.15: Seriøst, Lassie er sådan en fantastisk hund! Jeg får helt lyst til, at gense film og serier om hunden, altså. 

Kl. 12.39: Jeg er netop blevet færdig med 'Lassie kommer hjem' og den var så fin! Der blev, naturligvis, også knebet en tåre eller to ...
Nu vil jeg bruge den sidste tid på, at læse lidt i 'Valget' af Sarah Engell, som jeg har modtaget som gave fra forlaget.
Rigtig god slutspurt!



Kl. 14.02: 24 timer, 1155 sider fordelt på 9,25 bøger, knap så mange snacks som forventet og en hel del hygge senere, er efterårets readathon slut.
Det har fungeret afsindigt godt med en flere korte bøger og omend jeg måtte kæmpe mig igennem den ene sorte klassiker (en kamp jeg nær tabte), så har jeg været temmelig heldig med mine bøger. Jeg er dog ikke et eneste sekund i tvivl om, at 'Milk and Honey' vinder titlen som bedste bog under læsedøgnet og hendes nyeste bog 'The Sun and Her Flowers' er skrevet på årets ønskeseddel. 

Jeg har haft et så skønt læsedøgn og jeg har nydt, at lukke ned for alt andet og bare fokusere på bøgerne.
Tak fordi du fulgte med og vi ses næste gang.

Du kan også følge mit læsedøgn på: 
🕮 Instagram • Twitter • Goodreads 🕮 

torsdag den 19. oktober 2017

Brecklings Bogcafé: Med mord på hjernen

{Reklame: billetten er sponsoreret af Allan Breckling.}


Den 8. oktober var jeg endnu engang afsted til Brecklings Bogcafé, der denne gang havde Anne Mette Hancock og Jakob Melander på programmet og de snakkede om dét at have mord på hjernen.
Det var endnu en tankevækkende og lærerig eftermiddag i bøgernes tegn, som Allan har stablet på benene. 



De snakkede naturligvis om deres krimier, om hvordan de er blevet til og omkring hele processen af at skrive.
Anne Mette fortalte blandt andet, at hun blev inspireret til at skrive 'Ligblomsten' på en ferie i Frankring, hvor hun har boet som barn.

På ferien var hun på et marked, hvor hun fik øjenkontakt med en kvinde og de begge to forsøgte at placere hinanden i deres hukommelse på afstand - et møde og øjeblik, der viser sig allerede i kapitel 1 af bogen. I Anne Mettes tilfælde var det dog en ældre kvinde, hun havde kendt som barn og ikke en mordmistænkt, men det er jo det smukke ved fantasien - øjeblikke som dette kan blive til gode historier.

Jakob fortalte lidt om sin skriveproces. Om at sende sin kone og børn afsted om morgenen og derefter at give sig helt hen til sin historie. Om at han bruger en del tid på, at skrive ideer ned og line dem op omkring hinanden, bytte rundt på noter og post-its, før det til sidst klikker på plads for ham og  begynder han at skrive bogen.


De snakkede om titler, om at finde den helt rigtige og hvor Jakob altid har titlen, før han begynder at skrive og bruger den som en slags rettesnor, finder Anne Mette sin titel undervejs i bogen.
Anne Mette kom lidt ind på dét, at være kvindelig krimiforfatter - om at være påpasselig med, ikke at finde en alt for feminin titel og om at have fået komplimenten "at man ikke kunne fornemme, at den var skrevet af en kvinde" - som om, kvinder ikke nødvendigvis kan skrive ligeså blodigt eller uhyggeligt. 


Derudover var både Jakobs og Anne Mettes forældre også til stede og de fortalte lidt om forfatterne som børn, om deres rolige opvækst og Anne Mette fortalte, at det var på grund af hendes ganske almindelige og trygge opvækst, at hun senere i livet søgte ud over det og ville se, hvad der var på den anden (lidt blodigere) side. 

De to forfattere havde en enormt fed dynamik og det var både interessant, underholdende og sjovt, at høre deres samtale om krimien som bog og som genre. 


Næste Brecklings Bogcafé er d. 3 december, hvor Kaspar Rostrup, der snakker om sin lange karriere indenfor dansk film og teater. 

mandag den 16. oktober 2017

Dewey's Read-a-Thon: oktober '17

{Reklame: dette indlæg indeholder en boglig gave fra et forlag.}


Om 5 dage og et par timer er det tid til efterårets readathon og midt i eksamenspresset og en hverdag der igen er fyldt med arbejde, byder læsedøgnet på et 24 timers tiltrængt afbræk.
Som I nok kan forstå, ser jeg virkelig frem til denne lørdag og har langsomt over de seneste uger udvalgt snacks, hvoraf størstedelen allerede ligger i skabet og venter på, at læsedøgnet starter - nu skal det bare blive lørdag.


Bøgerne er denne gang hovedsageligt korte, fordi min koncentrationsevne for tiden p.t. er nul og de fleste har et lidt små-uhyggeligt tema, for det er jo snart halloween, ikke? 
Dermed lyder læselisten denne gang på: 

'Circles of Hell' af Dante, 'The Night is Darkening Round Me' af Emily Brontë og 'The Terrors of the Night' af Thomas Nashe.
Jeg har længe haft alle disse fine små sorte klassikere stående, men jeg har endnu ikke læst en eneste. Derfor har jeg udvalgt disse 3, der lyder til at have et lidt dystert tema og derfor passer perfekt til den lidt småuhyggelige stemning jeg søger.


'How the Marquis Got His Coat Back' af Neil Gaiman, fordi jeg savner universet fra 'Neverwhere' og fordi jeg tænker, at den skæve fantasystemning er en god lille tilføjelse til stakken.

'Flugten fra Horrorland' af R.L. Stine, fordi et læsedøgn i oktober er den oplagte mulighed, for at genopleve uhyggen i hans bøger, der plejede at skræmme livet af mig som barn.

'Mareridt & Myrekryb' af Nick Clausen, som var en gave fra Forlaget Facet til bogbloggertræffet sidste år og som jeg endnu ikke har taget mig sammen til at dykke ned i. Bogen indeholder '7 uhyggelige historier', som der så pænt står på forsiden og jeg er spændt på, om Nick kan skræmme mig så meget, som jeg er nervøs for. 

Sidst, men ikke mindst er der 'Milk and Honey' af Rupi Kaur, som falder helt uden for kategori, men som jeg har villet læse i evigheder og langt om længe ejer, så den måtte jeg ganske enkelt bare have med i stakken.

Derudover er mangaudgaven af 'Clockwork Angel' af Cassandra Clare på vej med posten og jeg krydser virkelig fingre for, at den når at komme inden lørdag. Jeg elskede TID og jeg glæder mig til, at genlæse den i tegneserieform.

Med tegneserien lander jeg på 1033 sider, som egentligt er lidt mere, end jeg plejer at læse, men med en tegneserie og en digtsamling i stakken, skulle det gerne være muligt at nå målet. 

Læser du med på lørdag? 


lørdag den 14. oktober 2017

'Sjælehenteren' (Fortællinger fra døden #1) - K. L. Berger

{Reklame: bogen er modtaget som gave af DreamLitt, for at have betalæst bogen.}

"Det første, jeg husker, er tomheden. Et endeløst hav af mørke, stille som de krystalklare vinternætter i bjergene."



Titel: Sjælehenteren (Fortællinger fra døden #1). Forfatter: K. L. Berger. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 250. Forlag: DreamLitt.

”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.” 

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?


Ravens historie er en der ligger mit hjerte meget nært. Jeg var betalæser på bogen og jeg har fulgt udviklingen af både Katjas forfatterskab og bogen, så tæt jeg kunne.
Det er derfor også helt ubeskriveligt fantastisk, endelig at stå med den udgivede bog i hænderne. 

"Ikke alle vil forstå din rejse, Raven. Ikke alle vil forstå din tørst efter forløsning. Men det er okay. Det er ikke deres rejse at skulle forstå. Det er din."

'Sjælehenteren' er en original og fantastisk bog, der fanger fra aller første kapitel.
Raven var, for at sige det som det er, a piece of work, men den mængde hun vokser på kun 250 sider, var imponerende og jeg nød, at følge hendes udvikling fra en ung festabe, til en bad-ass ass-kicking kvinde. Hun er lidt rapkæftet, hun er hudløst ærlig og hun er en stærk og skøn hovedperson. 

Noget jeg især holder af ved 'Sjælehenteren er også, at Katja bruger disse store religiøse mennesker som Døden, Lucifer og Jahve, men gør karaktererne til sine helt egne. Jeg havde et helt særligt billede af dem, men Katjas fortolkning har fået mig til, at genoverveje det.
Jeg kan nemlig godt lide, hvor flabet Lucifer er og hvor spøjs og lidt hygge-onkel-agtig Døden er, Jahve er ... han er en udfordring, men en mand med potentiale.


"Jeg er Døden. Mennesket elsker livet, fordi det er en smuk løgn, de ikke opdager, de lever. De hader mig, fordi jeg er den smertelige sandhed, og når det går op for dem, er det for sent. Men mit arbejde er et af de smukkeste der findes, Raven."

Bogen er, som tidligere nævnt, fantastisk, verdensopbygningen er utrolig og historien spiller på flere følelser - både vrede, sorg, glæde (humoren er skøn!) og også lidt frygt (... nogle små ækle blodvæsner). Hvad jeg dog virkelig gerne vil fremhæve, er Katjas evne til at beskrive og til at behandle detaljer - den er nemlig genial.
'Sjælehenteren' er virkelig anbefalelsesværdig og som I nok kan forstå, har jeg ufattelig svært ved, at vente på næste bog.

torsdag den 5. oktober 2017

'Bossman' - Vi Keeland

{Reklame: bogen er en gave fra forlaget LOVEBOOKS.} 

"Chase lænede sig mod mig. Han rørte ved min hage og løftede den blidt. "Giv det en chance. Måske er jeg ham, der ikke kommer til at skuffe dig.""



Titel: Bossman. Forfatter: Vi Keeland. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2016). Sidetal: 375. Forlag: LOVEBOOKS.

Da Reese møder Chase Parker første gang, er hun på blind date – med en anden mand. Pludselig står Chase foran hende og er langt mere interessant end den fyr, der har inviteret hende ud, og som er ved at kede hende ihjel. Chase er forbandet flabet, men han er også virkelig charmerende.

Efter deres korte møde har Reese svært ved at glemme Chase. Men hvad er chancen for, at hun nogensinde vil møde ham igen? Hvad er chancen for, at han en måned senere vil vise sig at være ... hendes nye chef?


Jeg læste 'Bossman' en sen aften (nok nærmere nat) med et glas cider i hånden, der på magisk vis konstant fyldte sig selv op og jeg havde det fantastisk. Stemningen i min lille lejlighed sammen med stemningen i bogen, var et absolut perfekt match. 

'Bossman' er en sød, sjov og pænt hot læseoplevelse, der, som der står på forsiden, er virkelig vanedannende. Jeg nåede at tænke, at plottet lød lidt klichefyldt og at handlingen måske var noget jeg havde set før, men så tog Chase og Reese mig med storm og jeg blev klogere. 
Jo, plottet lyder genkendeligt, men karaktererne er virkelig noget for sig og deres fortid - Reeses som hun fortæller om og Chases som vi ser i nogle sideløbende kapitler - er absolut hjerteskærende, men som, på trods af at det gør læseren lidt mere emotionel, alligevel ikke tynger hele historien ned.

"Se ikke på det, der kunne have været. Se på det, der er."

Det jeg nemlig aller bedst kunne lide ved bogen var letheden. Det er en bog med mange følelser og som virkelig gør noget ved læseren, men hele historien flyder bare og holder læseren fanget. Jeg kunne i hvert fald ikke lægge bogen fra mig.

tirsdag den 3. oktober 2017

Opsummering af: September '17

{Reklame: dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer.}


September har været spændende og fyldt med smukke ture i naturen, hyggelige familiestunder, en virkelig god tur til Fantasy Festival i Esbjerg. 
Måneden har også budt på start som elev i Arnold Busck og dermed også start på et grundforløb, hvor jeg har skulle (og stadig skal) lære om afsætning, IT og erhvervsøkonomi. Sidstnævnte er sådan cirka det stof, mine mareridt er stykket sammen af, så det er jo også helt ...  interessant. 
Desværre har september også budt på en hovedrystende oplevelse, som mine medbloggere Rikke, Line og Sabrina har sat ord på og som jeg også selv går og overvejer, om jeg kan formulere noget sobert omkring.
Dermed har september været en måned fyldt med blandede følelser, men heldigvis skinner de gode oplevelser stærkest igennem. 


September har været enormt stille på læsefronten, men har trods alt budt på omkring 800 siders læsning fordelt på 2 bøger. Jeg besluttede mig nemlig for, at læse 'Iron Fey-sagaen' af Julie Kagawa færdig, som HarperCollins Nordic har sendt mig som anmeldereksemplarer.

Den bedste bog af de to var absolut 'Jernridderen''Jerndronningen' er virkelig også god, men åh, Ash gør alt lidt bedre, så bogen fra hans synspunkt vinder. 

Dårlige bøger har måneden ikke haft nogen af - sjovt nok.

Mit Goodreads-mål lyder på 55/75 og jeg er en enkelt bog bagud.

Mountain TBR-målet derimod ... Se dét går det ikke hammer fantastisk med, men åha, mon ikke jeg indhenter det? 

I september har jeg købt en enkelt bog, vundet 2 og modtaget 5 som gave/anmeldereksemplarer og der er derfor 8 nye bøger, som jeg skal finde en plads til på reolen.


Oktober byder blandt andet på mere skole og en eksamensopgave, en smuttur til Odense og Harry Potter festival og selvfølgelig også efterårets readathon, som jeg glæder mig utroligt meget til.
Hvad byder oktober på for dig?

torsdag den 28. september 2017

'Sjælevært' - Christina Bonde

{Reklame: bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.}

"Detaljer.
Jeg huskede det hele ned til mindste detalje. Hvad der blev sagt, råbt og skreget. Deres ansigtsudtryk. Lydene. Lugten af sved og blod. Lyn. Buldrende torden og mørke ...
"



Titel: Sjælevært. Forfatter: Christina Bonde. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 369. Forlag: Tellerup.

Mit navn er Celina. 
Jeg var 16 år da jeg for alvor blev forelsket. 
I et spøgelse …

Celina er træt af skolen, 
og da hun bliver røvrendt af kæresten,
flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset 
hos en dyrlægefamilie. 
Men fortiden flytter med. 
En fortid der rækker langt ud over Celinas eget liv
og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. 
Inden længe må Celina indse at hun har en særlig evne som vil komme til at præge hendes liv for altid.


'Sjælevært' er en god og spændende bog med et originalt plot og en hulens masse overraskningsmomenter.
Den er fyldt med spøjse karakterer - ingen hvem jeg egentligt faldt helt pladask for - og nogen der tog nogle lidt tvivlsomme valg (Celina, det er dig, jeg kigger på), men med det førnævnte originale, fede og overraskende plot, gik det hele alligevel op i en højere enhed.

Bogen var helt klart lidt mere uhyggelig, end jeg egentligt havde forventet, men det var helt okay. Jeg kan nemlig godt lide Christinas evne, til at bringe uhygge ind i hendes bøger. I 'Sjælevært' er det ikke lige så slemt som i 'Skyggesider' (læs min anmeldelse her), men der var helt klart nogle scener, hvor jeg følte, at jeg så eksklusive scener fra eksorcisten - noget jeg havde det lidt ambivalent med (jeg er en freaking bangebuks), men som helt klart gav en fed stemning i historien.

"Den femte nat forandrede alt.
Sally gav sig til at skrige omkring midnat. Jeg skyndte mig ind på værelset. Hun sad på gulvet. Øjnene rettede sig mod mine, men blikket fokuserede ikke på mit."

Noget jeg især også godt kan lide ved Christinas historier er, at hun oftest tager fusen på mig. Jeg har som regel en god idé om, hvilken retning historien går i, men vejen dertil er altid en overraskelse i hendes bøger. Forstået sådan, at lige som jeg tror, at jeg har regnet det hele ud, skifter Christina spor og jeg kan næsten se et lumsk smil for mig, når hun efterlader mig helt befippet.

Det er længe siden (føler jeg i hvert fald), at jeg har læst en god bog om spøgelser og ånder og jeg nød virkelig (hvor bizart det end lyder), at få mine nerver testet af Christina endnu en gang.